- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
277

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lensmand - Lénström, Karl Julius - Lentescerende - Lentini, det gamle Leontium - Lento. — Lento di molto - Lentulus. — Publius Cornelius Lentulus Sura. — Publius Cornelius Lentulus Spinther. — Lucius Cornelius Lentulus Crus - Lenvig - Lenz, Heinrich Friedrich Emil. — Robert Lenz - Lenz, Heinrich Oskar - Leo (Paver). — Leo den første, den store. — Leo den anden. — Leo den tredie. — Leo den fjerde. — Leo den femte. — Leo den sjette. — Leo den syvende. — Leo den ottende. — Leo den niende. — Leo den tiende. — Leo den ellevte. — Leo den tolvte. — Leo den trettende, egentlig Gioacchino Pecci

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indhentede Erklæringer fra Fogden, Sorenskriveren
og Kommunebestyrelsen.

Lénström, Karl Julius, svensk Forfatter, f.
1811, studerede Theologi i Upsala og blev 1836
Docent i Literaturhistorie sammesteds. 1840
bereiste han Danmark og Tyskland, blev 1843 Lektor
i Filosofi ved Gymnasiet i Gefle og er siden 1845
Sogneprest og Provst i Vester-Löffsta i
Vestmanland. Lénström er en særdeles produktiv Forfatter.
Af hans literaturhistoriske, kunsthistoriske og
æsthetiske Skrifter kan nævnes „Försök till lärobok i
ästetiken“
(1836), „Konst-theoriernas historia“
(1839), „Handbok i poesiens historia“ (1840),
„Svenska poesiens historia“ (1839—40),
„Allmän konsthistoria“ (1848), „Sveriges
litteratur- och konsthistoria“
(1841) og „Sveriges
litteraturhistoria“
(1857). Ved sin „Svensk Læsebog“
(Kjøbenhavn 1843) bidrog han meget til at gjøre
den svenske Literatur kjendt i Danmark. Som
Digter har Lénström forsøgt sig baade paa det
episke, lyriske og dramatiske Felt, ikke sjelden med
Held; han har ogsaa forfattet flere kirkehistoriske
og andre theologiske Skrifter.

Lentescerende, langsom, snigende; bruges
især om Sygdomme.

Lentini, det gamle Leontium, By paa
Siciliens Østkyst, med 10,000 Indb. Den var
oprindelig anlagt af Grækerne og ødelagdes af Romerne
under den anden puniske Krig.

Lento, i Musiken d. s. s. langsom; lento di
molto
, meget langsom.

Lentulus, Navn paa en til Corneliernes Slægt
hørende romersk Patricierfamilie. Af dens
Medlemmer er flere bekjendte fra Historien, saaledes
Publius Cornelius Lentulus Sura, som
75 f. Kr. var Prætor, 71 Konsul, men som 70
sammen med 63 andre paa Grund af sit
usædelige Liv blev udstødt af Senatet. 63 forenede han
sig med Catilina, idet han nærede det overtroiske
Haab at skulle blive den tredie Cornelius, hvem
Herredømmet over Rom skulde tilhøre (efter Cinna
og Sulla). Da Catilina forlod Rom, blev
Lentulus tilbage i Byen som Hoved for de derværende
Sammensvorne. Ved hans Mangel paa
Beslutsomhed blev Planen om at stikke Ild paa Rom
udsat, og den Uforsigtighed, med hvilken han
indlod sig i Underhandlinger med Allobrogernes
Gesandter, var den fornemste Foranledning til, at
Cicero endelig kunde fængsle ham selv og hans
Medskyldige, med hvilke han blev dræbt i Fængslet.
Publius Cornelius Lentulus Spinther
var paa den Tid, da den foregaaende blev fængslet,
curulisk Ædil og fik det Hverv at bevogte den
fængslede Slægtning. 60 blev han Prætor og 57
Konsul og virkede som saadan for Ciceros
Hjemkaldelse. — I Borgerkrigen 49 sluttede han sig til
Pompejus, hvis Fiende han tidligere havde været;
han døde kort efter Mordet paa Pompejus. —
Lucius Cornelius Lentulus Crus var 61
Clodius’s Anklager og blev 49 Konsul. Som
saadan var han en Modstander af Cæsar, hvis
Fredsbetingelser han fik forkastede. Senere
flygtede han til Pompejus og fulgte ham til
Ægypten, hvor han blev dræbt.

Lenvig, Prestegjeld i Tromsø Amt, bestaar af
Sognene Lenvig og Hillesø.

Lenz, Heinrich Friedrich Emil, russisk Fysiker,
f. 1804, d. 1865, studerede i Dorpat og ledsagede
1823—26 Otto v. Kotzebue paa bans anden Reise
rundt Jorden. 1828 blev han Adjunkt og 1834
Akademiker ved Videnskapsakademiet i Petersburg
samt Professor, senere Rektor ved Universitetet
sammesteds. Han har udført en Række fysiske
Specialundersøgelser, hvis Resultater er nedlagte
i forskjellige Afhandlinger; derhos har han paa
Russisk udgivet en „Haandbog i Fysik“ (6te Oplag
1864). — Hans Broder Robert Lenz, f. 1808,
d. 1836 som Adjunkt ved Akademiet i Petersburg,
studerede Sanskrit og udgav bl. a. Kalidasas
Drama „Urvasi“ (Berlin, 1833) med kritisk Apparat.

Lenz, Heinrich Oskar, tysk Geolog og Reisende,
f. 1848, studerede Naturvidenskaberne i Leipzig og
gik derpaa til Wien, hvor han blev ansat ved den
geologiske Rigsanstalt. Han foretog flere geologiske
Undersøgelsesreiser i Ungarn, Bøhmen, Slavonien
og Nordalperne, om hvilke han berettede i den
geologiske Anstalts Publikationer. Sammen med
Hochstetter og Toula bearbeidede han det geologiske
Afsnit i Verket „Den anden tyske
Nordpolexpedition“ (1874). Af det „tyske afrikanske Selskab“ i
Berlin fik han 1874 det Hverv at deltage i en
af Selskabet udsendt Expedition til Vestafrika; efter
tre Aars Fraværelse vendte han tilbage og overtog
sin tidligere Post i Wien.

Leo, Navn paa 13 romerske Paver. — Leo
den første
, den store, blev 440 Sixtus den
tredies Efterfølger paa Pavestolen. Han var den
første, som søgte dogmatisk at begrunde den romerske
Biskops Primat ved at betragte ham som Apostelen
Peters Efterfølger; dette Primat vidste han ogsaa
i kirkelige Stridigheder praktisk at gjøre gjeldende.
445 udstedte Keiser Valentinian den tredie paa hans
Foranledning en Lov, hvorved den pavelige Stol
fik den øverste lovgivende og dømmende
Myndighed i alle kirkelige Sager. Det lykkedes ham ogsaa
under vanskelige Forhold at bringe den afrikanske
Kirke under Roms Overhøihed og at hindre den
illyriske fra at falde fra. 457, da Attila truede
Rom, valgte Keiseren Leo til sin Gesandt for at
underhandle med den vilde Kriger, hvem han ogsaa
bevægede til at slutte Fred. Da Vandalerkongen
Geiserich 456 overfaldt og plyndrede Rom,
opnaaede Leo af ham, at intet Mord blev begaaet,
at Byen ikke blev stukket i Brand, og at de tre
fornemste Kirker skaanedes for Plyndring. Han
døde 461. — Leo den anden, Pave 682—83,
var en Kjender af Musiken og indførte Forbedringer
i den gregorianske Kirkesang. — Leo den tredie,
Pave 795—816, flygtede for sine Modstandere i
Rom til Karl den store, som tog ham i Beskyttelse,
og hvem han derfor 800 kronede til Keiser. —
Leo den fjerde, 847—55, forsvarede Rom mod
Saracenerne og befæstede den pavelige Magt i
Frankrige. Efter ham skal den foregivne Pavinde
Johanna have regjeret. — Leo den femte, Pave
907, regjerede kun i 40 Dage og blev fordreven
af Pave Christof. — Leo den sjette, Pave
928—29, og Leo den syvende, 936—39, regjerede
paa Theodoras og Marozias Tid. — Leo den
ottende
, 963—65, indsattes af den tyske Keiser
Otto den første og erklærede, at Keiseren havde
Ret til at indsætte Paver og investere Biskoper.
Leo den niende, en Slægtning af Konrad
den anden og Henrik den tredie, blev ved den
sidstnævntes Indflydelse valgt til Pave 1049. Paa
Hildebrands Foranledning begyndte han Kampen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free