Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo (Paver). — Leo den første, den store. — Leo den anden. — Leo den tredie. — Leo den fjerde. — Leo den femte. — Leo den sjette. — Leo den syvende. — Leo den ottende. — Leo den niende. — Leo den tiende. — Leo den ellevte. — Leo den tolvte. — Leo den trettende, egentlig Gioacchino Pecci - Leo, 6 Keisere i det græske Keiserdømme (s. d.) - Leo, Heinrich - Leo, Leonardo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leo
mod Simonien og mod PresterneS Giftermaal og
prcrsiderede i de M den Ende afholdte Synoder i
Rom, RheimS, Mainz, Vercelli, Sipentum og
Mantua. 1053 blev han slagen og fangen af
Normannerne og d^de Aaret efter. — Leo den
tiende, f. 1475, d. 1521, hed egentlig Giovanni
di Medici og var SM af Lorenzo di Medici.
Allerede 1488 blev han Kardinal, men indtraadte
f^rst 1492 i Kardinalkollegiet og modfatte sig her
Alexander den sjettes Valg til Pave. Efter Valget
gik han ril sin F??deby Florens, men maatte ved
Familien Medicis Fordrivelse siygte derfra til
Bologna. Efter at have besFgt Venedig, Tyskland
og Frankrige vendte han tilbage til Rom, blev af
Julius den anden udnoevnt til Statholder i Perugia
og stilledes 1571 med Titel af Legat i Spidfen
for den pavelige Har mod Frankrige. 1512 blev
han ved Rllvenna fangen af Franskmomdene, vir
kede efter sin Frigivelse som Legat i Bologna og
valgtes 1513 til Pave. Efter at have bragt en
Forsoning tilveie med Frankrige henvendte han
hele sin Opmcrrksomhed paa Befordringen af Viden??
staber og Kunster; han reorganiferede Universitetet
i Rom og grundede under Johannes Laskaris’s
Ledelse et Kollegium til Udgivelse af gresse For
fatteres Verker. Ved Frans den f??rstes Tron
bestigelse 1515 saa det ud til, at Freden med Frank,
rige fiulde blive brudt, men Paven stuttede hurtig
Fred med den unge Konge, hvem han overtalte
til at ofthceve den pragmatiske Sanktion og afstutte
et Konkordat, hvorved Resultaterne af Koncilerne
i Kostnitz og Basel gik tabt for Frankrige. 1516
afsatte han Hertugen af Urbino og gav Hertug??
demmet, for at styrke sin Slegts Magt, til sin
BrodersM. Kardinal Petrucci, som var mistcenkt
for at efterstrebe Pavens Liv, blev trods det ham
givne Leide drebt, og mange andre af hans Mod
standere blev affatte fra sine Embeder og forviste.
Leo var en Pragtsyg og Mel Mand og derfor ofte
i Pengeforlegenhed; for at afhjelpe denne og skaffe
Midler til FuldfMelsen as Peterskirken udsendte
han til alle Kanter Afladskremmere, hvilken Mis??
brug gav Stedet til Reformationen ved Luther
og Zwingli. Medens denne Bevagelse delte den
kristne Kirke i indbyrdes stridende Partier, spgte
Paven forgjeves at bringe et Korstog istant?? mod
den tyrkiske Snltan Selim. Cfter den ovenfor
ncevnte BrodersMs DFd forenedes Urbino med
Kirkestaten, medens Kardinal Giulio di Medici
blev sat til at styre Florens. 1521 stuttede Paven
et Forbund med den tyste Keiser om at gjenind
sette Familien Sforza i Herred??mmet i Mailand,
hvervede en Schweizerhac og begyndte Krig med
Frankrige. De Forbundne var heldige, Panna og
Piacenza erobredes og indlemmedes i Kirkestaten,
og Hertugen af Ferraras Lande blev besatte; men
medens Leo i Rom var beskjeftiget med at feire
de vundne Seire, dpde han Iste Decbr. Han var
en fint dannet Mand, som interesserede sig langt
mere for Videnfiab og Kunst end for Religionen
og Kirken; som Pave var det ham mere om at
aj^re at bevare den pavelige Magt, der staffede
ham Indflydelse og Rigdom, end at ftre Tilsyn
med den kirkelige Lere. Reformationen mødte
han ved dens Optræden kun med Latter og
betragtede den som et almindeligt Menneskekjævleri.
— Leo den ellevte, f. 1535, d. 1605, tilhørte
ogsaa Slægten Medici; han var tidligere Erke-
Leo
biskop i Florens og valgtes fsrst til Pave en
Maaneds Tid før sin Død. — Leo den tolvte,
f. 1760, d. 1829, var sin Forgjenger Pius den
syvendes Nuntius paa forskjellige Steder i ??blandet,
deriblandt i Frankrige under Napoleons og Lud
vig den ??ttendes Regjering. 1816 blev han Kardinal
og 1823 Pave. I sin Tiltredelsesbulle fordMte
han Frimurerne og Bibelselstaberne, gav 1824
lesuiterne deres tidligere Kollegium tilbage og
udstrev 1825 etlubelaar, hvorved han forordnede
BMner om alle Kjetteres Udryddelse. Senere
beatificerede han Minoritermunken lulianus, som
sagdes at have faaet stegte Fugle til at flyve. —
Leo den trettende, f. 1810, egentlig
Gioacchino Pecci, kom som Barn i et lesuiterkalleginm
og besegle fra 1824 i Rom Akademiet for adelige
Geistlige. Cfter at have gjort omfattende Studier
i den klassiske Literatur, Theologien og Rets
uidenstaben blev han 1837 en af Gregor den sex
tendes Husprelater og Delegat i Benevent, senere
i Spoleto og Perugia. 1843 blev han Erkebistop
in partibus og Nuntius i Bryssel, hvor han viste
sig som en dygtig Diplomat. 1846 blev han Bi
skop i Perugia, hvor han stadig opholdt sig, og
hvor han erhvervede sig almindelig Agtelse ved sin
Retstaffenhed og Dygtighed forn Administrator.
1853 blev han Kardinal, men blev senere forbi
gaaet ved Besettelsen af flere af de hveste Kirke
embeder, indtil han 1877 blev pavelig Camerlengo.
Ved Pius den niendes D^d i Februar 1878 valgtes
han med stor Stemmeflerhed til hans Efterf^lger.
Som Pave har han indført sterre Simpelhed og
Sparsomhed i sin Hofholdning, men har i politisk
Henseende stillet sig i samme Forhold til
Kongeriget Italien som sin Forgjænger.
Leo, 6 Keisere i det græske Keiserdømme (s. d.).
Leo, Heinrich, tysk Historieskriver, f. 1799, d.
1878, studerede i Breslau og lena, senere i Got
tingen og Erlangen, ved hvilket sidste Universitet
han habiliterede sia som Tocent. Tidligere en
ivrig Deltager i ??Bürschenschaft" afbr^d han nu
pludselig al Forbindelse med dette Samfund og
begyndte isteden at udtale sig mod de faakaldte
..Demagoger". Efter 1822 at have vcrret Hegels
Tilhører i Berlin gik han 1823 til Italieu og
habiliterede sig derpaa 1824 i Berlin, hvor han
1825 blev Professor og 1826 tillige Collaborator
ved det kongelige Bibliothek. 1827 fratraadte han
pludselig sin Post og gik til lena, blev 1828 extra.
ordinær og 1830 ordinær Professor i Halle. 1863
blev han paa Livstid Medlem af det preussiske
Herrehus, hvor han baade i politiske og kirkelige
Spørgsmaal var en af Reaktionens ivrigste Forkjæmpere.
Han har udgivet talrige historiske Skrifter, der
iblandt ..Haandbog i Middelalderens Historie"
(1830), ..Lærebog i Universalhistorien" (6 Bd.,
1835—44), ??De italienste Staters Historie" (5
Bd., 1829—30), ??Tolv BFger om den nederlandske
Historie" (2 Bd., 1832—35) og ..Forelæsninger
over det tyske Folks og Riges Historie" (1—5,
1854—66), hvori han ser alt fra konservative
Synspunkter. Ogsaa i Flyveskrifter og i
Dagspressen har han polemiseret mod de liberale
politiske og kirkelige Bevægelser.
Leo, Leonardo, italiensk Komponist, f. 1694,
efter andre 1701, d. 1756, studerede i Rom og
Neapel, hvor han ansattes ved St. Onofrios
Konservatorium og uddannede mange dygtige Elever,
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
