Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo, Leonardo - Leobschütz - Leon (Landskab). — Leoneserne. — Provinsen Leon. — Leon (Hovedstad) - Leon (By i Nicaragua) - Leonarda da Vinci, se Vinci - Leonforte - Leonhard, Karl Cæsar von. — Gustav Leonhard - Leonhardt, Gerhard Adolf Wilhelm - Leonidas - Leontium, se Lentini - Leopard - Leopardi, Giacomo, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvoriblandt Pergolese, Piccini, Hasse o. fl. 1717
blev han Kapelmester ved Kirken Sta. Maria della
Solitaria. Han komponerede ca. 40 Operaer, som
trods mange Fortrin er gaaede i Forglemmelse.
Hans kirkelige Kompositioner, hvoraf dog kun faa
er udgivne i Trykken, sættes derimod endnu
særdeles høit. Leo var en af Grunnlæggerne af den
saakaldte neapolitanske Skole i den italienske Musik.
Leobschütz, By i den preussiske Provins
Schlesien, ved Floden Zinna, med 12,000 Indb. og
Handel med Korn og Lin.
Leon, Landskab i Spanien, med Titel af
Kongerige, ligger mellem Asturien i Nord,
Gammelkastilien i Øst, Estremadura i Syd og Portugal
og Galicien i Vest, er ca. 700 Kv.mil stort og har
882,000 Indb. Landet er bjergfuldt og især i den
nordlige Del rigt paa Skov; Jordbunden er
gjennemgaaende frugtbar, men tarvelig dyrket. Lin er
en af de vigtigste Kulturplanter; af Husdyrene
indtager Faarene (Merinos) den første Plads og
udgjør Landskabets Hovedrigdom. Beboerne,
Leoneserne, er bekjendte for sin Ærlighed,
Godmodighed, Gjestfrihet, og Tapperhed og har mange
eiendommelige Sæder og Skikke. — I de ældste
Tider var Leon afvexlende i Romernes, Goternes
og Saracenernes Besiddelse, indtil Spanierne her
grundede et Kongerige, som 1065 forenedes med
Kastilien, ved Alfons den ottendes Død skiltes fra
dette, men siden 1218 igjen var forenet dermed.
Nu deles det i tre Provinser, Leon, Zamora og
Salamanca. — Provinsen Leon, i Nordvest,
er 285 Kv.mil stor og har 350,000 Indb. —
Hovedstaden Leon, har 10,000 Indb., en
pragtfuld Kathedralkirke og en lærd Skole samt betydelig
Handel og Hestemarkeder og er Sæde for en Biskop.
Leon, By i Republiken Nicaragua i
Mellemamerika, har 20,000 Indb. og en Kathedralkirke,
som gjelder for det betydeligste Bygverk i hele det
forhenværende spanske Amerika.
Leonarda [[** sic, trykkfeil?? **]] da Vinci, se Vinci.
Leonforte, By i den italienske Provins Catania,
med 12,000 Indb.
Leonhard, Karl Cæsar von, tysk Mineralog
og Geolog, f. 1779, d. 1862, lagde sig i Marburg
og Göttingen efter kameralistiske Studier og
indtraadte 1800 i den hessiske Statstjeneste. 1810
blev han kurhessisk Kammerraad og Generalinspektør
for Domænerne, kaldtes 1816 til
Videnskabsakademiet i München og blev 1818 Professor i
Mineralogi og Geognosi i Heidelberg, hvilket Embede
han indehavde til sin Død. Han har mindre gjort
sig fortjent ved selvstændige Forskninger og
Opdagelser end ved en Række værdifulde systematiske
og populære Skrifter om sin Videnskab. — Hans
Søn Gustav Leonhard, f. 1816, Professor i
Heidelberg, har ogsaa gjort sig bekjendt som
Mineralog og Geolog.
Leonhardt, Gerhard Adolf Wilhelm, preussisk
Statsmand, f. 1815, studerede Retsvidenskaben i
Göttingen og Berlin, blev senere Advokat ved
Byretten i Hannover, 1848 Referent i det
hannoverske Ministerium og 1862 Generalsekretær; 1865
blev han Justisminister, hvilket Embede han
indehavde indtil Hannovers Indlemmelse i Preussen,
blev 1867 første Præsident ved
Overappellationsretten for de nye preussiske Provinser og s. A.
preussisk Stats- og Justitsminister. Som saadan
har hau havt fremragende Del i Gjennemførelsen
af omfattende Reformer i den tyske
Kriminallovgivning og Retspleie.
Leonidas, Konge i Sparta, besteg 491 f. Kr.
Tronen efter sin Fader Anaxandrides. 480 gik
han med 300 Spartanere og 6,000 Mand
Hjelpetropper til Thermopylerne for at forsvare dette
vigtige Bjergpas mod Perserne. Efterat Xerxes
i fire Dage havde ventet paa, at Leonidas og hans
Folk skulde forlade Passet, angreb han dem
forgjeves i to Dage; endelig lykkedes det ham ved
den græske Forræder Efialtes’s Hjelp at omgaa
Grækerne og indeslutte dem fra to Sider. Leonidas
sendte Størstedelen af sine Hjelpetropper bort og
blev selv tilbage med sine 300 Spartanere, 700
Thespier og 400 Thebanere, med hvilke han
kjæmpede mod Overmagten, indtil de alle var faldne.
Efter en Beretning skal deres Lig være fundne 1882.
Leontium, se Lentini.
Leopard (Felis Leopardus), Rovdyr af
Katteslægten, bliver, Halen uberegnet, ca. 3 Fod lang
og er gul af Farve med talrige, rækkevis stillede sorte
Ringe. Leoparden hører hjemme i Afrika, Persien
og Forindien; den lever mest i Skovene, klatrer med
Lethed i Træerne og nærer sig af større Pattedyr.
Mennesker angriber den kun, naar den tirres eller
plages af Hunger. Den er en typisk Form for
en hel Gruppe af Kattene, som sammenfattes under
Benævnelsen Panthere (s. d.).
Leopardi, Giacomo, Greve, berømt italiensk
Digter og Filolog, f. 1798, d. 1837, var allerede fra
Barndommen sygelig og legemlig misdannet. Han
kastede sig tidlig med Iver over de klassiske Sprog
og Oldtidens Historie og skrev som ganske ung Latin
og Græsk med samme Færdighed som sit
Modersmaal. Hans Opfatning af Oldtiden tjente til
endnu mere at forøge den Smerte, han følte over
sit Fædrelands sørgelige Stilling, og fremkaldte
den berømte „Sang til Italien“ (l818), som vakte
stor Opsigt. Kort efter offentliggjorde han et til
Angelo Mai rettet Digt om Gjenopdagelsen af
Ciceros „De republica“, hvilket Digt hører til
hans bedste Frembringelser. 1822 kom Leopardi
til Rom, hvor han fortsatte sine filologiske Studier;
men de legemlige Lidelser, hvoraf han plagedes,
tiltog stadig og nødte ham snart til saagodtsom
ganske at opgive sine videnskabelige Sysler. Isteden
grublede han over filosofiske Emner og henfaldt
ved Betragtningen af Italiens Ulykker saavelsom
af Fortvivlelse over sin egen Stilling, der
forværredes ved Uenighed med Faderen, til en mørk
Pessimisme, som fik Luft i hans Digte. Af disse
udkom 1824 den første Samling; 1826 fulgte en
anden og 1827 en Samling blandede Skrifter med
Titelen „Operette morali“. Derefter udgav
Leopardi en Anthologi af italienske Forfattere samt
Petrarcas Digte med en udmærket Kommentar.
1833 gik han til Neapel, hvor han begyndte at
udgive sine samlede Skrifter, hvoraf dog kun første
Bind, indeholdende hans lyriske Digte, udkom. —
Leopardi er bleven en af den italienske Literaturs
Klassikere, og hans Digte indtager en enestaaende
Plads. De er et energisk Udtryk for den
Fortvivlelsens Pathos, som fyldte den ulykkelige Digters
Sjel, og som han vidste at bringe tilorde i en
poetisk Diktion, som i Kraft og Skjønhed søger
sin Lige. Ogsaa hans Prosa-Afhandlinger vidner
om hans pessimistiske og skeptiske Livsanskuelse,
men ogsaa om hans geniale Originalitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
