- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
281

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leopold den anden, Johan Josef Frans Ferdinand Karl, Storhertug af Toskana - Leopold den første (Fyrste af Anhalt-Dessau), bekjendt under Navnet „den gamle Dessauer“ - Leopold, Karl Gustav af - Leopoldstadt - Lepanto, paa Nygræsk Epaktos - Lepelletier, Louis Michel. — Felix Lepelletier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leopold den fsrfte

at vende tilbage, indtil Vsterrigerne havde okku<
peret Toflana. Han beholdt nu i, lcengere Tid
de Merrigske Tropper i Landet og flog om til
en reaktioncrr Politik; Forfatningen blev allerede
1852 ophcevet. 1859 krcevede Folket, at han
skulde stutte sig til den italienske Sag og indgaa
Forbund med Sardinien mod Vfterrige; men
han negtede dette og forlot?? Landet, hvorefter han
erklceredes for afsat. Hans senere Tronfrasigelse
til bedfte for sin SM kunde ikke skaffe hans
Slcegt Herred??mmet i Tostana tilbage. Sine
sidste Aar tilbragte han i Vfterrige.

Leopold den første, Fyrste af Anhalt-Dessau,
som preussisk Feltherre bekjendt under Navnet
„den gamle Dessauer“, f. 1676, d. 1747, blev
allerede 1688 af Keiser Leopold den første
udnævnt til Oberst og Chef for et Kavaleriregiment
og overtog 1693 efter sin Fader Fyrst Johan
Georg den andens Død Regjeringen i
Anhalt-Dessau under sin Moders Formynderskab. Han
traadte nu i Kurfyrsten af Brandenburgs Tjeneste
og deltog i den Krig i Nederlandene, som
Preussen i Egenskab af Østerriges Bundsforvandt førte
mod Ludvig den fjortende. 1696 deltog han i
Namurs Erobring, blev udncrvnt til Generalmajor
og overtog efter at vcere bleven myndig 1698 selv
Regjeringen i sit Fyrstent^mme. Kort efter ceg??
tede han en Apothekerdatter fra Dessau, som han
allerede tidlig havde forelsket sig i, og som han
fik Keiseren til at ophjsie i Rigsfyrstestanden.
Han tog sig virksomt af sit Lands materielle Op
komst, men gik derved frem med Voldsomhed og
Haardhed. For at tomme i Besiddelse af alle i
hans FyrstendMme liggende Riddergodser tvang
han disses Indehavere til at overlade ham dem
mod en af hans Kammer bestemt Erstatningssum.
Ogsaa mod Ipderne fôr han haardt frem, og de
maatte ikke uden at betale en høi Afgift opholde
sig i Desfau. Sine Soldater indFvede han paa
en fortrinlig Maade og indfMe fclrst en mere
nKagtig Marsch famt Brugen af lernladestokken ;
disfe Forbedringer gik snart over paa hele den
preussiske Har, som derved opnaaede en stor Over^
legenhed over de fleste andre Hcere. 1701 ud
moerkede Fyrsten sig ved Nedrerhin som Chef for
12 Bataljoner preussisk Infanteri til Hjelp for
Bsterrige; 1703 reddede han ved Hochstädt ved
sit mesterlige Tilbagetog hele den preussiske Arme.
1704 blev han Infanterigeneral, førte 12,000
Mand preussiste Hjelpetropper til Prins Eugen,
afgjorde Seiren ved Hochstiidt og stormede Fcest??
ningen Landau. 1706 deltog han i Eugens
Felttog i Italien, udmcrrkede sig i flere Trcrf??
ninger og bivaanede Erobringen af Novara og
Mailand, kom derpaa hjem, men vendte 1707 til??
tilbage til Italien, deltog i Indfaldet i Provence,
men trak sig snart efter tilbage af MisfornMlse
med den lunkne Maade, hvorpaa Hertugen af
Savoyen fMe Krigen. 1709 deltog han under
den preussisie Kronprins i Felttoget i Neder
landene, erobrede som Chef for de i engelsk og
hollandsk Tjeneste staaende Preussere Douay og
Aire og deltog 1711 i Marlboroughs Overationer
mod Villars ved Arras. 1712 blev han preussisk
Feltmarssal. Da Karl den tolvte 1715 begyndte
Krig med Preussen om Pommern. erobrede Des??
sau Riigen og Stralsnnd og tilveiebragte derved
en fordelagtig Fred. Under Fredrik den anden

Lepelletier

stod han ikke i samme Gunst som under hans
to ncrrmeste Forgjcrngere, men benyttedes dog
ofte, naar det kom an paa Tapperhed og Dyg<
tighed. 1742 havde han saaledes Kommandoen i
Bvreschlesien, stog 1745 Østerrigerne ved Nen>
stadt og Jägerndorf samt Sachserne ved Kessels??
dorf, hvorpaa Dresden faldt i Preussernes Hæn??
der og Krigen endte ved Freden i Dresden.
Fyrst Leopold var af raa Sæder, men ved sin
Omgjcrngelighed og Venlighed scerdeles afholdt saa
vel blandt sine Undersaatter som blandt Soldaterne.

Leopold, Karl Gustav af, svensk Digter, f.
1756, d. 1829, studerede i Greifswalde og Upsala
og bosatte sig senere i Stockholm, hvor han blev
Bibliothekar ved Drottningholms Slot og 1788
Kongens Haandfekretcrr. Han var en fortrolig
Ben af Gustav den tredie; efter dennes Dod
levede han en Tid i Linkoping og udgav Bladet
??Extravosten". Under Gustav den fjerde Adulfs
Regjering var han en af de fornemste Reprcesen??
tanter for de liberale Idéer og blev 1809 t??gen
med Paa Raad ved Udarbeidelsen af den nye
Konstitution. Senere fik han Titel af Stats
sekretcer. Leopold erstattede paa en Maade den
for tidlig afdMe Kellgren og betragtedes efter
hans Død (1795) almindelig som Sveriges mest
fremragende Digter. Det var især hans dra
matiske Arbeider, som vandt Bifald hos Sam
tiden, medens denne Side af hans Virksomhet??
for Nutidens Betragtning stiller sig som den
mindst betydningsfulde. Hans Tragedier „Odin“
og „Virginia“ er ganske i den franske klassiske
Smag, men er i sin Slags det bedste, som den
svenske Literatur eier. Langt mere heldige og af
Mrre blivende Vcrrd er Leopolds skjemtsomme og
satiriske Digte; ogsaa hans Lceredigte og erotiste
Oder indeholder mangt et Vidnesbyrd om crgte
Digterbegauelse. Som Prosaforfatter varLeopolo
ikke lidet produktiv og leverede saavel i
„Stockholmsposten“ som i „Extraposten“ en Række Af
handlinger af Værd, hovedsagelig af kritist og
almindelig literært Indhold. Fra Kellgren hande
han arvet den bekjendte literære Strid med
Thorild ; paa sine gamle Dage blev han ogsaa
angreben af andre som en Repræsentant for den
gamle literære Skole, og disse tildels hadefulde
Angreb forbitrede hans Liv. I sine sidste Aar
fystede han mest med filosofiske Studier, scrrlig
af Fichte og Schelling ; fra 1822 var han blind. —
Hans samlede Skrifter udkom 1814—33 i 6 Bd.;
hans poetiske Arbeider blev 1873 paany udgivne
af C. R. Nyblom.

Leopoldstadt, Forstad til Wien, paa en Ø i
Donau, med 95,000 Indb.

Lepanto, paa Nygræsk Epaktos, By i
Grækenland, paa Nordsiden af den korinthiste Bugt
eller Lepantobugten, ca. 1 Mil nordost for
dennes trange Indløb ved de smaa Dardaneller.
Byen er slet bebygget og har kun ca. 1000 Indb.
Den er bygget paa Ruinerne af den gamle By
Naupaktos, en vigtig Havnestad i de ozoliske
Lokrers Land. Her vandt den forenede
spansk-italienske Flaade under Don Juan d’Austria 1571 en
stor Seier over Tyrkerne.

Lepelletier (udt. Løpelltie), Louis Michel,
Greve af St. Fargeau, fransk Revolutionsmand,
f. 1760, d. 1793, blev 1789 en af Adelens
Repræsentanter i Generalstænderne, hvor han paa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 16:30:12 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free