Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ler. — Lerjord, Aluminiumoxyd. — Lerskifer. — Lervarer. — Kridtpiber - Lerche, Vincent Stoltenberg - Lerdo de Tejada, Sebastian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lei
anvendes til Fabrikation af Porcelen, Fajence,
StentFi, Tag- og Mursten m.m. ; i ??brendt Tilstand
danner Ler det fyrste Materiale, hvori Billedhug
gerne former (modellerer) sine plastiske Verker; ende
lig anvendes de reneste Lersorter ogsaa ved Ultra
marinfabrikationen, som Tilscrtning til Papirmasse,
til Fremstilling af Alun osv. Af den dyrkede Jord??
bund danner Ler en vigtig Bestanddel; hvor den
sindes i utilstrekkelig Mcrngde, tilf??res den paa
kunstig Maade, navnlig paa stcrrkt sandholdigelorder.
— Lerjord, Aluminiumoxyd , fremstilles ved at
fcrlde en AlunoplMning med Ammoniak eller Svovl
ammonium; Hydratet faaes da i Form af en
gjennemsiinnende, geléagtig Masse, som ved at
ophedes eller gledes kan befries for sit Vand og
da danner et hvidt, smag?? og lugtlM, i Vand
noplMligt Pulver, som kun kan smeltes i en
Knaldgllsflamme. I Naturen forekommer Lerjord
overordentlig hyppig baade ren og i kemiske For??
bindelser. I ren, krystalliseret Form danner den
Korund, Safir og Rubin; krystalliseret i Forbindelse
med Kiseljord og forskjellige Metaloxyder danner
den Diamantsvat og Smergel. Mest udbredt er
dog Lerjorden som Bestanddel af Feldspat og der
ved ogsaa af Gramt, Syenit og Gneis samt i det
ved disse Bergarters Forvitring dannede alminde
lige Ler. — Hydratet af Lerjord opløses let i Syrer
og danner med dem Lerjordsalte samt i kaustisk
Kali, hvormed det danner lersure Salte eller Alu
minater. Det har endvidere den Egenskab paa
den ene Side at forbinde sig fast med vegetabilske
og animalske Trevlestoffer og paa den anden Side
med Farvestoffer. hvorfor Lerjordforbindelser i stor
Udftrekning bruges som Beitsmidler i Farverierne
og Kattuntrytkerierne. Ved Hvidgarvning bruges
Lerjordsalte (Alun) som Garvemiddel. — Lerskifer
er en mekanist, yderst homogen og tilsyneladende
ensartet Blanding af Ler med Glimmerblade og
mikroskopiske Feldspat- og Kvartskorn, hvortil
undertiden ogsaa kommer Kalk, Kul osv. Den er
i Regelen sortgraa, blaagraa eller grMlig, er tyde
lig lagdelt og scrrdeles stifrig, hvorfor den kan
kl^ves i tynde Plader. Lerstifer forvitrer let og
danner da et scerdeles frugtbart lordsmon. For
steninger er almindelige i Lerssiferen og er ofte
forvandlede til Svovlkis. Af Varieteter kan nav
nes Tagskifer, der bruges til Tagtakning og
til Skrivetavler; Hvæsseskifer, som finder An
vendelse til Brynestene; Griffelskifer, som
spalter sig i Stængler og benyttes til Skrivegrifler.
Alle disse Sorter viser ved at ridses en hvid
Streg. Tegreskifer indeholder meget Kul, har
sort Streg og benyttes i reven og slemmet Til
stand som ??Sortkridt"; Alunskifer har ogsaa
sort Streg, har indsprengt Svovlkis og benyttes
til Fremstilling af Alnn. — Lervarer kaldes
alle af kiselsur Lerjord formede Gjenstande, som
er brwndte for at gives stirre Holdbarhet??. De
forfcrrdiges soedvanlig paa den Maade, at Leret,
som anvendes af forstjellig Renhed eller med for
stjellige Iblandinger efter den Slags Bare, man
Mfler, formes med Haanden eller paa Maskiner,
hvorefter det ophedes, for at V??ndet kan fordampe.
Paa denne Maade fabrikeres Teglsten, Drcensr^r,
Terracotta, Pottemagervarei, Stentpi osv. Brugs
gjenstande, som stal benyttes til Opbevaring af
flydende Vckdfier, overtrcekkes under Brandingen
med Glasur (s. d.). Af det reneste Ler faar man
Lerdo de Tejada
Porcelæn (s. d.); mindre rent Ler anvendes
blandet med knust Flint og Feldspat til Fajence.
Dette er en hvid, haard, noget porps Masse, som
er brendt ved en hFi Varmegrad og overtrukken
med en fin, letsmeltelig Glasur as Kiselsyre, Bor
syre, Blyoxyd og Natron. Paa Grund af Fajen
cens Prisbillighed og smukke Udseende har den
faaet en star Udbredelse og har tildels fonrengt
Porcelenet. Den er blidere end dette, ugjennem
sigtigt og har i Bruddet en mat, ved Tungen
klebende Overstade. Kridtpiber tilvirkes af en
graalig Lerart (hvid Bolus) ved at trilles ud til
en Stilk, som senere presses i en Metalform; de
brcmdes uden Glasur i store Potter. — I Norge
fandtes ved Udgangen af 1875 15 Lervarefabriker,
deraf 2 Kridtpibefabriker og 13 Pottemagerier og
Fajencefabriker ; desuden henved 200 Teglverker og
2 Drensr^rfabriker. — Lervaretilvirkningen (Kera
mik) h^rer til de allereldste Industrifrembrmgelser,
og selv Stenalderens Folk kjendte denne Kunst. I
Grave fra Stenalderen sinder man Lerurner, som
har indeholdt Asken as de bromdte Lig, og Udgrav
ningerne i Troia, Babylon, Ninive o. fl. St. faa
velsom de gammelegyptifle Kongegrave viser, at
Lervaretilvirkningen allerede paa de Tider havde
naaet en forholdsvis HK Grad af Fuldkommenhed.
Lerche, Vincent Stoltenberg, norsk Maler, f.
1837 i Tønsberg, hvor hans Fader var Skibs
reder. 1855 sendtes han til Kristiania for at stu
dere, men hans kunftneriste Begavelse drev ham til
at uddanne sig som Maler, og allerede næste Aar
gik han til Dusseldorf, hvor han besøgte Maler??
akademiet. Her blev han Elev af Professor Gude
og lagde sig iscrr efter Arkitekturmaleriet, i hvilken
Genre han snart hendrog Opmerksomheden paa
sig. 1856 erholdt han et Stipendium for at fore
tage en Studiereise i Tyskland og Italien. Lerche
har iscer hentet sine Interi??rer fra middelalderske
Kirker og Klostre, og hans Arbeider udmerker sig
ved Finhed i Detaljerne. Den humoristiske Side af
Klosterlivet og hans Munke er fortrinlig gjen
givne. Af Lerches betydeligste Arbeider kan nev
nes: ??Det Indre af St. Lambertskirken i Dussel
dorf" (1862), som tilhprer Bergens Malerisamlinci ;
??Det Indre af Markuskirken i Venedig", udstillet
i Stockholm 1866 og i Paris 1867; ??Et Kloster
bibliothek", tilh??rende den kongelige Malerisam
ling i Stockholm; ??Kardinal" og ??Tiendedag i et
Kloster", begge tilh??rende Nationalgalleriet i Kri
stianill. Af Akvareller har han leveret et stort
Antal.
Lerdo de Tejada (udt. Teschada), Sebastian,
mexikansk Statsmand, f. 1827, blev 1857 under
Comonforts Præsidentskab Udenrigs- og Fjsrste’
minister, men aftraadte allerede efter kort Tids
ForW. 1861 indvalgtes han i Kongressen og
var her Prcesident i Deputertkammeret, indtil den
franske Armes Fremrykning 1863 tvang den mexi
kanske Regjering til at ’flygte fra Hovedstaden.
Under luarez var han derpaa lustits-, senere
Udenrigsminister og var en af Presidentens ivrigste
Tilhcengere. Da Keiser Maximilian 1867 var
bleven fangen, foranledigede Lerdo Juarez til at
lade ham skyde. Kort efter blev Lerdo Proesident
i det ??verste lustitstribunal ; 1871 var han
Juarez’s Modkandidat ved Præsidentvalget og havde
næst ham de fleste Stemmer. Af denne Grund
overtog han 1872 ved Juarez’s Død ifølge
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
