Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lerdo de Tejada, Sebastian - Lerelven - Lerfos, store og lille - Lerida, det gamle Ilerda - Lerinske Øer - Lermontov, Michael Jurjevitsch - Lernæer. — Lernæa branchialis - Lernæiske Slange - Leroux, Pierre - Lesage, Alain René - Lesbos, nu Mytilini
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatningens Bestemmelser provisorisk Regjeringen
og blev s. A. valgt til Præsident. 1876
gjenvalgtes han, men Iglesias og Porfirio Diaz vakte
Opstand mod ham, og han maatte i Slutningen
af Aaret flygte til Kalifornien.
Lerelven, Elv i Akershus Amt, en af
Glommens Bielve, løber ud fra Vøievandet paa
Hadeland, gaar mod Øst, derpaa mod Syd og Sydost;
dens Længde er henved 6 norske Mil.
Lerfos, store og lille, to Fossefald i
Nidelven, 1 Mil sydost for Trondhjem, af hvilke
førstnævnte er et af de største nordenfjelds.
Lerida, Provins i Spanien, udgjør den
vestlige Del af Katalonien, er ca. 220 Kv.mil stor
og har 330,000 Indb. — Hovedstaden Lerida,
ved Floden Segre, har 20,000 Indb., er
uregelmæssig og gammeldags bebygget, befæstet og Sæde
for en Biskop. — Lerida er det gamle Ilerda; i
og omkring denne boede Ilergeterne, hvis sidste
Fyrster 206 f. Kr. blev slagne af Scipio. Ved
Lerida seirede Cæsar 49 f. Kr. over Pompejus’s
Legater Afranius og Petrejus. 524 holdtes her
et Kirkemøde og 1300 fik Byen et Universitet, som
i den nyere Tid er ophævet.
Lerinske Øer, fr. les Lerins, 2 Smaaøer
i Middelhavet, ved Kysten af det franske
Departement Alpes maritimes; paa en af Øerne, St.
Marguerite, er et Fort med Statsfængsel, hvor
„Manden med Jernmasken“ sad fængslet 1661—91.
1873—74 var Marskal Bazaine Fange her.
Lermontov, Michael Jurjevitsch, fremragende
russisk Digter, f. 1814, d. 1841, studerede ved
Universitetet i Moskva, besøgte derpaa
Militærskolen i Petersburg og indtraadte som Officér i
Garden. 1837 forflyttedes han for et Digt, som
han havde skrevet om sin Ven Puschkins Død, til
Kaukasus; herfra vendte han tilbage 1838, men
sendtes 1840 igjen derhen og faldt n. A. i en
Duel. Lermontov skildrede med poetisk Sandhed
og Kraft den storartede Natur i Kaukasus i en
Række ypperlige Sange, som dog alle er holdte i
en gjennemgaaende subjektiv Tone, hidrørende fra
den Paavirkning, han havde modtaget af
Subjektivismens store Digter Byron. Foruden Digte
udgav han ogsaa Romanen „Vor Tids Helt“, et
udmærket Arbeide, som har opnaaet stor Udbredelse
blandt Russerne.
Lernæer (Lernæa), Krebsdyr af Sugekrebsenes
Orden, lever som Snyltedyr paa forskjellige Fiskes
Hud, Gjæller, Finner, Øine osv. En større
Art, Lernæa branchialis, lever paa Torskens
Gjæller.
Lernæiske Slange, i de græske Myther et
skrækkeligt Uhyre med Vinger og mange Hoveder,
havde sit Tilhold i Sumpen Lerna paa
Peloponnes og anrettede store Ødelæggelser i Omegnen.
Herakles fik af Eurystheus det Hverv at dræbe den
og tog Iolaos med for at hjelpe ham. De jog
Uhyret op fra dets Leie med Pile, greb det med
Hænderne og begyndte at afhugge dets Hoveder;
men for hvert Hoved, de afhuggede, voxede to nye
ud. Da befalede Herakles Iolaos at stikke en
nærliggende Skov i Brand, og med Gløderne
sviede de derpaa Saarene efter hvert som de
afhuggede Hovederne. Nu fremkom der ingen nye
Hoveder, og Uhyret maatte endelig lade Livet. I
det giftige Blod dyppede Herakles sine Pile, som
derved blev sikkert dræbende.
Leroux (udt. Løru), Pierre, fransk Forfatter,
f. 1798, d. 1871, arbeidede i sin Ungdom som
Sætter og Korrekturlæser i et Trykkeri og blev
derpaa ansvarshavende Redaktør af
Oppositionsbladet „Le Globe“, som han 1830 gjorde til
Saint-Simonisternes Organ. Kort efter brød han
dog med det nævnte Parti, redigerede derpaa med
Carnot „Revue encyclopédique“ og grundede
1838 „Encyclopédie nouvelle“, hvori han skrev
mange værdifulde Afhandlinger. 1841 begyndte
han at udgive „Revue indépendante“, hvori bl. a.
George Sand skrev flere af sine Romaner. Leroux’s
Hovedverk er „De l’humanité, de son principe
et de son avenir“ (2 Bd., 1839), hvori han
fremhæver Fremskridtsidéen i Naturen og
Menneskelivet. 1846 begyndte han at udgive „Revue
sociale“, hvori han forfegtede en spekulativ
Socialisme, og udgav derpaa flere Smaaskrifter af
ultrademokratisk Tendens. 1848 valgtes han til
den konstituerende og senere til den lovgivende
Nationalforsamling, hvor han holdt sig til yderste
Venstre. Ved Statscoupet 1857 blev han derfor
forvist og tog Ophold paa Jersey; ved Udstedelsen
af Amnestien 1870 vendte han tilbage.
Lesage (udt. Løsasj), Alain René, fransk
Digter, f. 1668, d. 1747, studerede Retsvidenskaben
og blev Advokat, men hans overveiende Lyst til
literære Beskjeftigelser bragte ham snart til at
forlade sin Praxis. Han oversatte nu spanske Dramaer
og skrev selv for Scenen, bl. a. den lystige
Komedie „Crispin rival de son maître“, som blev
modtagen med stort Bifald. 1707 udgav han den
komiske Roman „Le diable boiteux“, en
Bearbeidelse af en spansk Roman af Guevara, men
som under Lesages Behandling vandt saa meget,
at den kan betragtes som hans eget Verk. Efter at
have offentliggjort Komedien „Turcaret“, en bitter
Satire over Datidens Finansmatadorer, udgav
han sit Hovedverk, Romanen „Gil Blas de
Santillane“ (4 Bd., 1715—45), hvortil han ogsaa tør
have laant Idéer og enkelte Træk fra spanske
Kilder, men som med endnu større Ret kan kaldes
hans aandelige Eiendom end dens Forgjænger.
Romanen skildrer paa en høist fornøielig og
tiltrækkende Maade Situationer og Figurer af alle
Samfundskredse og læses endnu med Fornøielse.
Hans senere Skrifter staar ikke paa Høide med de
foran nævnte og var for en stor Del skrevne for
at skaffe ham de nødvendige Subsistensmidler; han
levede nemlig i trange Kaar og alene af sin Pen,
da han ikke var skikket til at indsmigre sig hos de
Store, som i den Tid agerede Forfatternes
Beskyttere.
Lesbos, nu Mytilini, tyrkisk Ø i det Ægæiske
Hav, nær Kysten af Lilleasien, ved Adramytibugten,
er 28 Kv.mil stor og har ca. 50,000 Indb., for det
meste Græker. Øen gjennemskjæres af flere
Fjeldkjæder, mellem hvilke der er store og frugtbare
Sletter, hvor Korn, Vin, Olie og Sydfrugter
dyrkes. I Fjeldene findes god Marmor. — Lesbos
skal efter Sagnet være bleven erobret af Æolerne
under Orestes’s Søn Penthilos og stod først
under egne Konger, men gik senere over til at
blive en demokratisk Stat. Dens Indbyggere var
berømte for sin Dannelse, og flere navnkundige
Mænd nedstammer derfra. Øen var en Tid under
Perserriget, men 479 f. Kr. efter Slaget ved
Mykale sluttede den sig til Athen og derefter til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
