Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lesbos, nu Mytilini - Lescot, Pierre - Lesczynski, se Stanislaus - Lesghier, hos Georgierne og Armenierne Leki - Lesina - Lesje. — Lesje Vand og Lesjeskogens Vand - Lesje Verk - Leskien, August - Leskovatz ell. Leskofdscha - Leslie, Charles Robert - Leslie, John - Lesseps, Jean Baptiste Barthélemy, Baron de. — Mathieu Maximilien Prosper, Greve de Lesseps. — Ferdinand de Lesseps - Lessing, Gotthold Ephraim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lescot
Sparta. Den indlemmedes med det øvrige
Grækenland i Romerstaten, blev i Midten af det 14de
Aarh. en selvstændig Stat under den genuesiske
Familie Gutteluzzi, og erobredes 1462 af Tyrkerne,
i hvis Besiddelse den fremdeles er. — Øens
Hovedstad er Mytilene.
Lescot (udt. Læskaa), Pierre, fransk Arkitekt,
f. ca. 1510, d. ca. 1570, var Abbed i Clugny og
Kanonikus ved Kathedralkirken i Paris. Han er
især bekjendt som Louvres Bygmester og har i
dette Verk skabt et af de skjønneste Mindesmærker
af den franske Renaissance. Han var en Ven af
Billedhuggeren Jean Goujon, med hvem han ar??
beidede sammen paa Louvre, og som udfMe Re
lieferne paa den efter Lescots Tegning opfprte
Fontaine des innocents.
Lesczynski, se Stanislaus.
Lesghier, hos Georgierne og Armenierne Leki,
Navn paa et Folk i Kaukasus, der i mange
Stammer bebor Størstedelen af Daghestan og
betragtes som dette Lands Urindvaanere. De er tapre
og krigerske og har gjentagne Gange afrystet
Aaget efter at være undertvungne. I den nyere
Tid forenede Schamyl en stor Del af dem under
sit Herredømme og vandt derved en vigtig Støtte
for sin Magt. Efterat han var styrtet, har
Russerne lidt efter lidt gjort alle lesghieske Stammer
afhængige og stillet hele Daghestan under
Militærforvaltning. Lesghiernes samlede Antal beregnes
til henimod ½ Million. Deres Religion er en
Form af Islam og deres Sprog delt i flere
indbyrdes afvigende Dialekter.
Lesina, østerrigsk Ø i Adriaterhavet, ved Kysten
af Dalmatien, ca. 9 Mil lang og paa det bredeste
Sted ca. 1 Mil bred, har 14,000 Indb., som
nærer sig af Fiskeri og Olie- og Vindyrkning.
Lesje, Prestegjeld i Kristians Amt, ved dettes
Nordgrændse, med Sognene Lesje og Lesjeskogen.
— Lesje Vand og Lesjeskogens Vand, to
IndWer i Prestegjeldet, hver ca. 2 Mil lang.
Det sidstnevnte frembyder det Særsyn, at der fra
hver af dets Ender udløber en større Elv, nemlig
Rauma fra den vestlige og Gudbrandsdalslaagen
fra den østlige Ende.
Lesje Verk, tidligere et Jernverk i Lesje
Prestegjeld, Nordre Gudbrandsdalen, bestod af en
Masovn og en Stangjernshammer. Verket
nedlagdes 1812.
Leskien, August, tysk Sprogmand, f. 1840,
studerede i Kiel, Leipzig og Jena og er siden 1870
Professor i Leipzig. Han har lagt sig efter
sammenlignende Sprogstudier, men især beskjeftiget sig
med de slaviske Sprog; hans vigtigste Verker er
„Haandbog i det gammelbulgariske Sprog“ (l871)
og „Deklinationen i Slavisk, Litauisk og
Germanisk“ (1876). Han er Medudgiver af „Archiv für
slavische Philologie“ og af Kühns „Zeitschrift für
vergleichende Sprachforschung“.
Leskovatz ell. Leskofdscha, By i Serbien,
ved Weternitza, med 12,000 Indb., betydelig
Dyrkning af Grøntsager og Handel med Hamp.
Leslie (udt. Lessli), Charles Robert, engelsk
Genremaler, f. 1794, d. 1859, var af en
amerikansk Familie og opholdt sig vexelvis i de
Forenede Stater og England, men tilhører som Kunstner
væsentlig det sidste. Han malede dels efter det
virkelige Liv, dels efter Shakespeares Digterverker
en Række af mest komiske Genrestykker, der røber
Lune og Originalitet og i teknisk Henseende er
særdeles dygtig udførte.
Leslie, John, engelsk Fysiker, f. 1766, d. 1832
som Professor i Edinburgh, gjorde sig bekjendt
ved sine Undersflgelser over den straalende Varme,
til hvilke han benyttede Differentialthermometret.
Lesseps, Jean Baptiste Barthélemy, Baron de,
fransk Reisende og Diplomat, f. 1766, d. 1834,
ledsagede Laperouse vaa hans Jordomseiling indtil
Kamtsjatka og vendte derfra tillands tilbage til
Frankrige, var 1802—12 fransk Konsul i
Petersburg og 1815—23 Chargé d’affaires i
Lissabon. Han udgav Skriftet „Observations sur la
Sibérie et le Kamtschatka“ (1790), som i sin
Tid vakte megen Opmærksomhed. — Hans
Broder Mathieu Maximilien Prosper, Greve
de Lesseps, f. 1774, d. 1832, var fransk
Konsul og Diplomat paa forskjellige Steder, deriblandt
i flere nordafrikanske Stater, sidst i Tunis, hvor
han var virksom for at forberede den franske
Expedition til Algier. — Foregaaendes Søn
Ferdinand de Lesseps, f. 1805, slog ogsaa ind
paa den diplomatiske Bane og var efter hverandre
Konsul i Kairo, Rotterdam, Malaga og Barcelona,
ved hvilken sidste Stads Bombardement 1842 han
traf dygtige og hensigtsmæssige Foranstaltninger
for at betrygge sine Landsmænds Sikkerhed. Efter [[** -er står visst på hodet som -re **]]
Februarrevolutionen hjemkaldtes han, blev derpaa
fransk Gesandt i Madrid og sendtes 1849 som
extraordinær Gesandt til Rom for at opnaa en
fredelig Overenskomst med den romerske Republik.
Haus Bestræbelser mislykkedes imidlertid, tildels
som Følge af den franske Regjerings egne
Foranstaltninger, og han tog sin Afsked. 1854 kaldtes
han til Ægypten af dette Lands nye Vicekonge,
Saïd Pasja, og under sit Ophold der fattede han
sin storartede Plan til Suez-Eidets
Gjennembrydning ved en Kanal. 1856 udgav han et Skrift
om denne Gjenstand, som han fra nu af viede alle
sine Kræfter. Hans Plan stødte imidlertid paa
Modstand fra Tyrkiets og Englands Side, og
Lesseps blev Gjenstand for haarde Beskyldninger
af Planens Modstandere, men hans rastløse Energi
overvandt alle Hindringer, saaledes at Arbeidet,
efterat en Sum af 200 Mill. Frks. var samlet,
kunde begynde 1859. 10 Aar efter, i November
1869, fandt Suezkanalens høitidelige Aabning
Sted. Lesseps høstede nu almindelig Anerkjendelse
for sit Storverk, ogsaa i England, hvor man
oprindelig havde havt saa meget imod det. I den
nyeste Tid (siden 1879) har den utrættelige og
geniale Mand optaget den allerede tidligere
fremsatte Plan om Anlægget af en Kanal gjennem
Panamaeidet. Efter adskillig Modstand, navnlig
fra de Forenede Staters Side, har det lykkedes
Lesseps at sikre Foretagendet, idet Aktier i stor
Udstrækning er blevne tegnede i de fleste Lande.
For Tiden (1882) er Kanalen under Arbeide og
antages at ville være færdig i 1887.
Lessing, Gotthold Ephraim, berømt tysk
Digter og Kritiker, f. i Kamenz 1729, d. 1781, kom
1746 til Universitetet i Leipzig, hvor han efter
Faderens Bestemmelse først studerede Theologi,
senere Medicin, men hovedsagelig lagde sig efter
Filosofi og Mathematik og ved Siden deraf dyrkede
flere andre Videnskaber, bl. a. Kemi. Han
omgikkes flittig med sceniske Kunstnere og begyndte
allerede under sit Ophold ved Universitetet at skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
