Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lewes, George Henry. — Mary Anne Evans se i „Rettelser og Tillæg til 1ste Bind“ - Lewis (Ø) - Lewis, George Cornwall - Lewiston (By) - Lexdalselven - Lexikon. — Lexikograf - Lexington - Lexvigen - Leyden, se Leiden - Leyden, Ernst Viktor - Leys, Hendrik - Leyte - L’Hassa, se Lassa - L’hombre - L’Hôpital, Michel de - Liaison - Lianer - Liasformationen, en Underafdeling af Juraformationen, se Geologiske Formationer - Libanios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lewis
begyndte han en omfangsrig literær Virksomhed,
dels af videnskabelig, dels af publicistisk Natur.
Af hans større Arbeider fra denne Tid kan nævnes
„Biographical history of philosophy“, „Life of
Robespierre“,, [[** sic, trykkfeil?? **]] et Verk om det spanske Drama og
Romanen „Ranthorpe“. Mest Anerkjendelse baade
hjemme og i Udlandet, særlig i Tyskland, vandt
han dog ved sit fortræffelige Arbeide „Goethes Liv“
(2 Bd., 1855), som har oplevet mange Oplag og
Overfettelfer og til Dato er den bedfte existerende
Biograsi af den store Digter. 1858—59 foredrog
han i British Associations Mder et Par Afhand
tinger om Nervesystemet, hvilke vakte betydelig
Opsigt blandt Fysiologerne. Senere udgav han
bl. a. „Sea-side studies“, „Physiology of common
life“ (1860), „Aristotele“, et Forsøg paa at
fremstille Aristoteles’s naturvidenskabelige Forskninger
i Sammenhæng, „Problems of life and mind“
(3 Bd., 1874—75), „On actors and the art of
acting“ (1875) m. fl. Skrifter. Siden 1865
udgav han „Fortnightly Review“. — Om hans
Hustru Mary Anne Evans se i „Rettelser og
Tillæg til 1ste Bind“.
Lewis (udt. Ljuis), den nordligste og største af
Hebriderne, 12 Mil lang og indtil 7 Mil bred, med
25,000 Indb., er bjergfuld, stærkt indskaaren af
Havet og har mange Indsjøer. Jordbunden er
lidet frugtbar, dog dyrkes Rug, Havre og Poteter.
Sildefiskeri drives i stor Udstrækning.
Lewis, Sir George Cornwall, engelsk Lærd
og Statsmand, f. 1806, d. 1863, studerede
Retsvidenskaben og blev 1828 Medarbeider i
„Classical Journal“ og „Foreign Quarterly Review“.
1839—47 var han Kommisser for Fattigvæsenet
og begyndte derpaa som Medlem af Underhuset
at spille en mere fremtrædende Rolle som liberal
Politiker. 1852 opnaaede han ikke at blive
gjenvalgt, hvorimod han 1855 igjen blev Medlem af
Parlamentet og kort efter Gladstones Eftermand
som Statskammerkansler. Som saadan styrede
han i en vanskelig Periode med Dygtighed
Englands Finanser indtil 1858, da han afgik ved
Ministeriet Palmerstons Opløsning. Efter
Palmerstons Gjenindtræden i Kabinettet blev han
1859 Statssekretær for det Indre og 1861 Krigs
minister, hvilken Stilling han indehavde til sin
Død. Af hans mange Skrifter kan anføres
„Essay on the use and abuse of political
terms“ (1832), „On the influence of authority in
matters of opinion“ (1849), „Enquiry into the
credibility of early Roman history“ (1855, 2 Bd.),
„Historical survey of the astronomy of the
ancients“ (1862), „Dialogue on the best form of
government“ (1863), og „Essays on the
administration of Great Britain from 1783 to 1830“ (1864).
Lewiston, By i Staten Maine i Nordamerika,
med 14,000 Indb. og Uld- og Bomuldsindustri.
Lexdalselven, en 4 Mil lang Elv i Nordre
Trondhjems Amt, løber ud fra Lexdalsvand
mellem Sparbo og Verdalens Prestegjeld, gaar mod
Nordvest og falder i Beitstadfjord.
Lexikon, Ordbog. — Lexikograf,
Forfatter af en Ordbog.
Lexington (udt. Lexingt’n), liden Landsby i
den nordamerikanske Stat Massachusetts, bekjendt
ved den første Træfning mellem Englænderne og
Amerikanerne i Frihedskrigen, 19de April 1775. —
Lexington heder ogsaa en By i Kentucky med
15,000 Indb. og Industri i Hamp-, Uld- og
Bomuldsvarer samt Jern.
Lexviken, Prestegjeld i Nordre Trondhjems
Amt, paa Nordsiden af Trondhjemsfjord, med
Sognene Lexviken og Stranden.
Leyden, se Leiden.
Leyden, Ernst Viktor, tysk Patholog, f. 1832,
studerede i Berlin og indtraadte 1854 som
Militærlæge i den preussiske Armé, deltog som
Bataljonslæge i den danske Krig 1864, blev 1865
Professor i Pathologi og Therapi i Königsberg og
1876 i Berlin. Han har især gjort sig bekjendt
ved Afhandlinger over Nerve- og
Rygmarvssygdomme.
Leys, Hendrik, Baron, belgisk Genre- og
Historiemaler, f. 1815, d. 1869, opholdt sig den meste
Del af sit Liv i Antwerpen. Han har leveret en
Række Arbeider i forskjellig Genre, i hvilke han
med Dygtighed har søgt at efterligne de ældre
Mesteres Manér. Hans sidste Verker var 6 store
Billeder af Antwerpens Historie i Raadhuset
sammesteds.
Leyte, en af de til Filippinerne hørende
Biskayaøer, 170 Kv.mil stor, med 135,000 Indb., staar
under Portugal.
L’Hassa, se Lassa.
L’hombre, enslags Kortspil, opfundet i Spanien,
spilles af 3 eller 4 Personer.
L’Hôpital (udt. Lòpital), Michel de, fransk
Kansler, f. 1505, d. 1573, studerede
Retsvidenskaben i Padua, var en Tid Advokat og
Parlamentsraad i Paris, senere Huskansler hos
Margarethe af Valois og Overintendant for
Finanserne og viste sig ved Udførelsen af disse Hverv
som en dygtig og paalidelig Embedsmand. Ved
Frans den andens Tronbestigelse 1559 blev han
Medlem af Statsraadet og Aaret efter Frankriges
Kansler. Han havde som saadan det vanskelige Hverv
at tilveiebringe Fred og Forsoning mellem de paa
den Tid kjæmpende religiøse Partier. Han viste
sig ogsaa moderat i sin Optræden og søgte oprigtig
at dæmpe den fanatiske Partiaand paa begge Sider;
men Gemytterne var engang saa ophidsede, at det
lidet nyttede, og allerede efter Freden i Amboise
1563 havde han tabt sin Indflydelse. Efter af
Katharina af Medici at være udelukket af
Statsraadet nedlagde han 1568 sit Kanslerembede,
levede siden som Privatmand og døde i Fattigdom.
Under Bartholomæusnattens Myrderier maatte
Dronningen lade hans Hus besætte af Soldater
for at beskytte ham mod den katholske Pøbel.
Han efterlod sig i Manuskript flere latinske Digte,
Memoirer, Taler og Afhandlinger af juridisk
Indhold, hvilke Skrifter i den nyere Tid er
udgivne.
Liaison (udt. Liæson), fr., Forbindelse, især
Kjærlighedsforbindelse.
Lianer, fælles Benævnelse paa de tropiske
Slyngplanter.
Liasformationen, en Underafdeling af
Juraformationen, se Geologiske Formationer.
Libanios, græsk Sofist fra Antiokia i Syrien,
levede i det 4de Aarh. e. Kr. Ca. 340 oprettede
han en Skole i Konstantinopel, men maatte
allerede 343 opgive den paa Grund af andre
Sofisters hadefulde Forfølgelser. Nu virkede han i
Nikomedia, indtil han 350 kaldtes til
Konstantinopel; 353 eller 354 flyttede han til sin Fødeby,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
