Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Liebig, Justus von - Liebknecht, Wilhelm - Lieblein, Jens Daniel Carolus - Liechtenstein - Liége, se Lüttich - Liegnitz - Lier (Prestegjeld) - Lier (Gaard) - Lier ell. Lierre (By) - Lierne - Lieutenant, se Løitnant - Lievens ell. Livens, Jan - Liezen-Mayer, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liebknecht
Fagmand og har faaet stor Betydning for
Jordbrugets Udvikling; ikke mindre er den Indflydelse,
han har faaet paa Fysiologien, navnlig ved sin
Lære om Ernæringen; en praktisk vigtig Opfindelse
paa dette Gebet er ogsaa den efter ham benævnte
Kjødextrakt (se Kjød). Af hans Skrifter kan
foruden de allerede nævnte anføres „Kemisk
Haandordbog [[** avsl. anf.tegn mgl. **]] (9 Bd., 1837—64), „Aarsagerne til
Safternes Bevægelse i den dyriske Organisme“ (1848)
og „Kemiske Breve“, hvilke sidste har oplevet mange
Oplag og bidraget overordentlig meget til at
udbrede Interessen for Kemien i videre Kredse. De
fleste af hans mindre Afhandlinger findes i de af
ham siden 1832 sammen med Geiger, senere med
Wohler og Kopp udgivne „Annaler for Kemi og
Farmaci“.
Liebknecht, Wilhelm, tysk Socialdemokrat,
f. 1826, studerede Filosofi og Filologi i Gietzen,
Berlin og Marburg, maatte som Deltager i
Opstanden i Baden flygte og levede 1850—62 i
Schweiz og England. Efter sin Tilbagekomst blev
han som socialdemokratisk Agitator 1865 udvist af
Preussen og bosatte sig derpaa i Leipzig; 1866
blev det af ham redigerede Blad „Mitteldeutsche
Volkszeitung“ undertrykt og han selv dømt til tre
Maaneders Fængsel, fordi han paa Gjennemreise
havde betraadt preussisk Grund. 1867 indvalgtes
han i den nordtyske Rigsdag og overtog 1868
Ledelsen af „Demokratisches Wochenblatt“,
Hovedorganet for de tyske Arbeiderforeninger. 1870
sattes han under Tiltale for Landsforræderi og
dømtes efter langvarige Undersøgelser 1872
sammen med sin Partifælle Bebel til to Aars
Fæstningsarrest. Efter at have udstaaet denne
indvalgtes han 1874 og senere igjen 1877 i den tyske
Rigsdag.
Lieblein, Jens Daniel Carolus, norsk
Ægyptolog, f. i Kristiania 1827, hvor hans Fader var
Skomagermester. Han læste paa egen Haand Tysk,
Fransk, Latin og noget Græsk, og efter at have gaaet
to Aar paa Holths Institut, hvor han tildels var
Elev og Lærer paa samme Tid, tog han 1855
Examen Artium med bedste Karaktér. Aaret efter
tog han Andenexamen og 1861 filologisk
Embedsexamen, begge med Laud. Sidstnævnte Aar gik
han til Tyskland, hvor han under Professor
Lepsius i Berlin studerede Ægyptologi; dette
Studium fortsatte han med offentligt Stipendium
1863—64 i Paris og Turin, og 1867 i London
og Leiden. 1868 kaldtes han til Stockholm for
at ordne og bestride den agyptiste Afdeling af det
derværende Nationalmuséum. Næste Aar sendtes
han til Ægypten i Anledning af Suezkanalens
Aabning, bereiste dette Land indtil Phila, og
studerede paa Tilbageveien Muséerne i Neapel, Rom,
Florens, Wien og München. 1873 fik han
offentligt Stipendium for at besøge Muséerne i
Petersburg, Helsingfors, Upsala og Kjøbenhavn. Efter
at have været Stipendiat ved Kristiania
Universitet fra 1867 udnævntes han 1876 til Professor
i Ægyptologi. Som Norges Delegerede har han
deltaget i Orientalistkongresserne i London (1874),
Petersburg (1876), Florens (1878) og Berlin (1881).
Af Liebleins Skrifter maa anføres: Flere Arbeider
over ægyptisk Kronologi, et større Lexikon over
ægyptiske Personsnavne, om ægyptiske
Mindesmærker i St. Petersburg, Helsingfors, Upsala og
Kjøbenhavn, Katalog over ægyptiske Mindesmærker
i Stockholm, Publikation af et Par hieratiske
Papyrustexte, Afhandling om de paa Sardinien
fundne ægyptiske Oldsager, to Hefter om Ægypten
i „Ur vår tids forskning“, flere Afhandlinger i
Kristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger samt i
franske, tyske, svenske og norske Tidsskrifter og i de
i London, St. Petersburg, Florens, St. Etienne,
Lyon og Berlin afholdte Orientalistkongressers
Forhandlinger o. fl.
Liechtenstein, tysk Fyrstendømme, næst Monaco
den mindste suveræne Stat i Europa, ligger ved
Rhinen, som begrændser det i Vest, og omgives
forresten af Vorarlberg og Kanton Graubünden.
Størrelsen er ca. 3¼ Kv.mil og Indbyggerantallet
9,100. Befolkningen bekjender sig til den katholske
Kirke og lever af Jordbrug og Fædrift. — Ifølge
Forfatningen af 26de Septbr. 1862 er Landet et
konstitutionelt Monarki, hvis Krone er arvelig i
Fyrstehuset Liechtenstein. Folkerepræsentationen
bestaar af en Landdag paa 15 Medlemmer, som
valges paa 6 Aar. Fyrsten residerer for det meste
i Wien og har store Besiddelser i Østerrige. Den
nuværende Fyrste er Johan den anden, f. 1840.
Liége, se Lüttich.
Liegnitz, By i den preussiske Provins Schlesien,
ved Floden Katzbach, 9 Mil nordvest for Breslau,
med 32,000 Indb. og betydelig Fabrikation af
Klæde, Lader, Sukker og Tobak. Byen var fra
Midten af det 12te til sidste Halvdel af det 17de
Aarh. Hovedstad i et særskilt Fyrstendømme af
samme Navn.
Lier, Prestegjeld i Buskeruds Amt, ved
Dramsfjordens Bund, bestaar af Sognene Frogner,
Sylling og Tranby. Det gjennemstrømmes af
den ca. 2 norske Mil lange Lierelv.
Lier, en betydelig Gaard i Vinger Prestegjeld
i Solør, ved den sydlige Ende af Vingersjøen, ved
Hovedveien mellem Kongsvinger og den svenske
Grændse. Paa Grund af Gaardens Beliggenhed
var den en vigtig militær Stilling i de seneste
Krige med Sverige. Her forefaldt 18de April 1808
og 2den August 1814 Fegtninger mellem norske
og svenske Tropper.
Lier ell. Lierre, By i den belgiske Provins
Antwerpen, ved Floden Nethe, med 16,000 Indb.,
Knivfabriker, Silke- og Kniplingsvæverier. Her
opholdt Kristiern den anden sig under sin
Landflygtighed.
Lierne, Prestegjeld i Nordre Trondhjems
Amt, nær Rigsgrændsen, bestaar af Sognene
Nordli og Sørli.
Lieutenant, se Løitnant.
Lievens ell. Livens, Jan, hollandsk Maler,
f. 1607, d. 1663, var Elev af Joris Verschooten
og Pieter Lastmann. 1630 kaldtes han til
England, hvor han malede Portræter af Karl den første,
hans Dronning m. fl.; først 1641 vendte han
tilbage til Holland. Han har malet Portræter af
Sjøheltene Ruyter og Tromp (nu i Muséet i
Amsterdam); i Antwerpen og Bryssel findes flere
Alterbilleder af ham. Hans Haandtegninger og
Radéringer er høit skattede.
Liezen-Mayer, Alexander, ungarsk Maler, f.
1839, studerede i Wien og München, paa hvilket
sidste Sted han 1862—67 var Pilotys Elev. Han
har udført en Række historiske Malerier samt
Genrebilleder og Portræter og leveret Illustrationer til
forskjellige literære Verker. Af hans Arbeider kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
