Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ligtorn - Ligue, se Liga - Liguori, Alfonso Maria de. — Frelserens Orden eller Redemptoristerne; efter Stifteren kaldes det ogsaa Liguorianerne - Ligurerne. — Det liguriske Hav. — Ligurien (Liguria). — Liguriske Republik, se Genua - Liguster. — Den almindelige Liguster. — Ligustersværmeren - Likeio, se Liu-kiu - Liktorer - Likvid. — Likvidere. — Likvidation - Likør - Liliefamilien. — De egentlige Lilier. — Den hvide Lilie. — Den kransbladede Lilie. — Ildlilien - Liliekonval, se Konval - Liljegren, Johan Gustav - Liljenkrantz, Johan, egentl. Westermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligne
derefter bortskrabe den med et stumpt Instrument.
At skjære dem bort er derimod meget farligt.
Forresten pleier Ligtornene ofte af sig selv at
forsvinde, naar det Tryk, som har fremkaldt dem,
ikke længer finder Sted.
Ligue, se Liga.
Liguori, Alfonso Maria de, italiensk Geistlig,
f. 1696, d. 1787, indtraadte 1725 i Prestestanden
og erhvervede sig Ry som Prædikant. Han holdt
Pavens Villie i et og alt for at være Guds Villie
og satte den sande Katholicisme i en ubetinget
Lydighed mod Pavens Bud. Paa Basis af disse
Sætninger stiftede han 1732 med Pave Klemens
den tolvtes Bekræftelse et Broderstad, som fik
Navn af Frelserens Orden eller Redemptoristerne;
efter Stifteren kaldes det ogsaa Liguorianerne.
Ordenens Formaal var at vie sig til den sande
katholske Troes Tjeneste og til Ungdommens
Undervisning; den fik derved megen Lighed med
Jesuiterordenen. 1762 blev Liguori Biskop i Sta. Agata
de Goti; fra dette Embede tog han 1775 Afsked
og levede derpaa i Nocera de Pagani, Hovedstedet
for den af ham stiftede Orden. 1839 blev han
kanoniseret. Han har skrevet flere theologiske
Verker og Opbyggelsesskrifter.
Ligurerne, en Folkestamme i Oldtiden af
ubekjendt Herkomst, boede i den ældste bekjendte Tid
i det sydlige Gallien og det nordlige Italien,
om det liguriske Hav (Bugten ved Genua).
Oprindelig strakte de sig langt ind i Landet, men
blev senere tilbagetrængte af Kelterne og forsvandt
ganske vestenfor Rhône. Østenfor denne Flod
foruroligede længe liguriske Stammer Massilierne,
indtil de 125 f. Kr. blev undertvungne af Romerne,
hvorpaa deres Land dannede Grundlaget for den
galliske Provins. De forskjellige liguriske Stammer
i Italien blev undertvungne til forskjellige Tider,
de sidste ca. 150 f. Kr. — Ligurien (Liguria)
betegnede siden Augustus’s Tid den niende Region i
Italien, senere den ellevte. — Liguriske
Republik, se Genua.
Liguster (Ligustrum), Planteslægt af
Olivenfamilien, omfatter Buste og smaa Træer med
helrandede, modstaaende Blade, hvide, tragtformede,
4delte Blomster i Risper og torummede Bær. —
Den almindelige Liguster (L. vulgare) bliver
6—8 Fod høi og voxer vildt i Syd- og
Mellemeuropa samt paa enkelte Steder i det sydlige Norge,
ved Bredderne af Kristianiafjorden. Dyrket holder
den sig langs Kysten til Alstahaug i Nordland,
omtrent ved 66°. Den har talrige smaa Blomster
af en stærk sydlig Lugt og plantes ofte til levende
Hegn. Dens Blade brugtes tidligere i Medicinen, og
Veden anvendes til Dreierarbeide. — Paa Bladene
af Ligusteren lever Larven af en stor og smuk
Aftensværmer, som derfor kaldes
Ligustersværmeren (Sphinx Ligustri).
Likeio, se Liu-kiu.
Liktorer, lat. lictores, hos Romerne enslags
offentlige Betjente hos de øverste
Magistratspersoner, bar Fasces (s. d.) foran disse, naar de
viste sig paa Gaden. De gik i Række foran dem,
den ene efter den anden, sørgede for at gjøre Plads,
hvor der var Trængsel, og paasaa, at der blev vist
vedkommende Embedsmand den ham tilkommende
Ærbødighed. Ogsaa Fuldbyrdelsen af de af
Magistratspersonerne idømte Legemsstraffe (Piskning,
Halshugning) hørte til Liktorernes Hverv.
Likvid kaldes en Fordring, hvis Størrelse og
Forfaldstid bestemt fremgaar af Hjemmelsdokumentet,
saaledes at intet Bevis behøver at føres for disse
Data. En uimodsagt Fordring maa kaldes likvid,
selv om den ikke støtter sig til Dokument. —
Likvidere, opgjøre et Regnskab, holde Afregning. —
Likvidation, Afregning, Opgjør.
Likør (fr. liqueur af lat. liquor, Vædske), en
Drik, som bestaar af ren, fuselfri Spiritus med
Tilsætning af Sukker og forskjellige aromatiske
Stoffer, som giver den en behagelig krydret Lugt
og Smag. Sukkeret tilsættes først efter at være
opløst i Vand, klaret og inddampet til en farveløs
Sirup; de aromatiske Bestanddele bestaar af
ætheriske Planteolier (tildels ogsaa Bitterstoffer) og
tilsattes tidligere i Regelen ved, at Spiritusen
destilleredes over de Plantedele, hvori de
indeholdtes, eller heldtes over dem og henstod en Tid,
for at udtrække de aromatiske Bestanddele; nu
foretrækker man i Regelen at uddrage de ætheriske
Olier af de Stoffer, hvori de indeholdes, og der
paa tilsætte dem i bestemte Kvanta til Spiritusen.
Ofte tilsættes et Farvestof for at give Likpren en
rød, brun eller gul Farve. Man har mange
Slags Likører, som fordum især tilberedtes i
Frankrige, men nu fremstilles overalt i egne
Fabriker eller i Forbindelse med
Brændevinsdestillationen.
Liliefamilien (Liliaceae), en Plantefamilie
af de Enfrøbladedes Klasse, omfatter hovedsagelig
Urter med Løg eller Rodknoller, ugrenet eller kun
i Toppen grenet Stilk og for det meste store, 6delte
Blomster, som ofte udmærker sig ved smukke Farver
og er stillede i Ax, Klaser, Skjerme, Hoveder eller
Toppe. Frugten er en trerummet Kapsel med
talrige Frø. Til denne store Familie hører en
talrig Mængde Slægter og Arter, hvoraf de fleste
hører hjemme i de tropiske Lande. Den vigtigste
Slægt er de egentlige Lilier (Lilium), som altid
er Løgvexter, med bladet Stilk og klasestillede
Blomster. Mange af dem dyrkes almindelig som
Prydplanter, deriblandt den smukke og vellugtende
hvide Lilie (L. candidum) fra Orienten, den
kransbladede Lilie (L. Martagon) med
kjødfarvede, tilbagerullede Kronblade, og Ildlilien
(L. bulbiferum) fra Mellemeuropa. I den senere
Tid er mange smukke, nye Liliearter indførte til
Europa fra Kina og Japan og dyrkes i Vexthuse.
Liliekonval, se Konval.
Liljegren, Johan Gustav, svensk Arkæolog, f.
1789. d. 1837, studerede i Lund, hvor han blev
Docent og Adjunkt, men kaldtes derfra til
Stockholm bl. a. for at bes??rge en svensk Diplomsamling.
1827 blev han Rigsantikvar og 1835 Rigsarkivar.
Han har udgivet de to første Bind af det siden
af Hildebrand fortsatte „Diplomatarium Suecanum“
(1829—37) samt desuden „Nordiska
fornlemningar“ (1818—21), „Runlära“ (1832) og
„Run-Urkunder“ (1833).
Liljenkrantz, Johan, egentl. Westermann,
svensk Statsmand, f. 1730, d. 1815, ansattes 20
Aar gl. i Kommercekollegiet og fik derpaa
Statsstipendium til en Reise til de fleste af Europas
vigtigste Handelspladse, hvor han satte sig nøie
ind i de kommercielle og industrielle forhold.
Efter sin Hjemkomst fremsatte han forskjellige
Forslag til Fremme af den svenske Handel og Industri,
blev 1767 Kommerceraad og adledes 1768, hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
