Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lim. — De limgivende Væv. — Benlim. — Brusklim. — Flydende Lim. — Limning af Papir, se Papir - Lima - Liman - Limburg. — Den hollandske Provins Limburg. — Den belgiske Provins Limburg - Limerick (Grevskab, Hovedstad) - Limfjorden. — Nissum-Bredning - Limingen - Limmat - Limni, d. s. s. Lemnos - Limoges, det gamle Augustoritum, senere Lemovicum - Limon ell. Lemon. — Limonade - Limosins - Limousin ell. Limosin (Grevskab) - Limpopo - Limsten - Lin. — Vild Lin. — Det dyrkede Lin. — Linolie. — Linkager. — Spring- eller Klanglin og Tærskelin. — Linspinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lima
Limopløsning hindres denne fra at gelatinere; paa
denne Maade faar man flydende Lim. —
Limning af Papir, se Papir.
Lima, Hovedstad i den sydamerikanske Republik
Peru, ligger ca. 1½ Mil fra det Stille Hav, paa
en fra dette jevnt opstigende Slette, som omsluttes
af Grene af Kordillererne, er regelmæssig bebygget,
har 100,000 Indb., en smuk Kathedralkirke, et
Universitet og er Sæde for Landets Erkebiskop.
Lima gjelder for den rigeste By i hele det
forhenværende spanske Sydamerika og er en betydelig
Handelsstad; dens Havn er Callao. Byen
hjemsøges i Regelen hvert Aar af flere Jordskjelv og
har siden 1582 over 20 Gange lidt betydelig
Skade af saadanne; størst var Ødelæggelsen 28de
Oktbr. 1746, da ca. 5,000 Mennesker omkom.
Liman, Betegnelse for en til enslags bred Fjord
udvidet Flodmunding, der oftest indeslutter større
eller mindre Øer og Banker. Denne Mundingsform
forekommer især hyppig i de russiske Floder.
Limburg, et tidligere Hertugdømme i
Nederlandene, mellem Jülich, Lüttich og Luxemburg,
dannede efter Nederlandenes Forbindelse med
Frankrige under Revolutionen de franske Departementer
Ourthe og Meuse inférieure. Fra 1814 var det
en Provins af de forenede Nederlande og sluttede
sig 1830 for Størstedelen til den belgiske Opstand;
men 1839 kom hele Landstrækningen østenfor Maas
tilligemed Mastricht og en Del paa Maas’s
Vestside tilbage til Holland og var derpaa sammen
med det hollandske Luxemburg indtil 1866 i militær
Henseende et tysk Forbundsland. — Den
hollandske Provins Limburg er ca. 40 Mil
stor og har 230,000 Indb., som for det meste
bekjender sig til den katholske Kirke. Hovedstad
Mastricht (s. d.). — Den belgiske Provins
Limburg er 43 Kv.mil stor og har 205,000 Indb.
Hovedstad Hasselt (s. d.).
Limerick, Grevskab i Provinsen Münster i
Irland, mellem Clare i Nord, Kerry i Vest, Cork i
Syd og Tipperary i Øst, er ca. 50 Kv.mil stort
og har 192,000 Indb. (mod 330,000 i 1841).
Størstedelen af Landet er en frugtbar, bølgeformet
Slette; Agerbrug og Fædrift er Hovednæringsveie;
desuden finder ogsaa Bergverksdrift paa Stenkul
Sted. — Hovedstaden Limerick, ved Floden
Shannon, har ca. 40,000 Indb., er Sæde for en anglikansk
og en katholsk Biskop og næst efter Dublin, Belfast
og Cork Irlands vigtigste Handels- og Fabrikby.
Blandt de industrielle Produkter kan især nævnes
Kniplinger og Læder. — Limerick skal ifølge et
gammelt Sagn, som dog savner historisk
Troværdighed, være anlagt af en Nordmand, Ivar, som
kom over til Irland sammen med Olav hvite, der
anlagde Dublin.
Limfjorden, en betydelig Havarm i Jylland i
Danmark, forbinder Kattegat med Nordsjøen; med
det første staar den i Forbindelse gjennem et smalt
Løb syd for Hals, med Nordsjøen gjennem de først
1825 opstaaede Kanaler ved Agger og Tyborøn.
Den østlige Del af Fjorden, indtil Aalborg, er
kun ca. ¼ Mil bred; længere mod Vest udvider
den sig, men indsnevres igjen henimod Løgstør,
hvor der er gravet en Kanal, da Fjorden sperres
af en Barre med grundt Vand. Vestenfor Løgstør
udvider Fjorden sig igjen, udsender flere Arme og
har en Del større Øer, deriblandt Mors.
Fjordens vestligste Bugt er Nissum-Bredning, som
skilles fra Nordsjøen ved Harboøretangen, der har
de to ovenfor nævnte Gjennembrud. Fjorden er
i det hele 21 Mil lang og har et Fladeindhold af
26 Kv.mil. Ved Aalborg fører en 1879
færdigbygget Jernbanebru over Fjorden.
Limingen, Indsjø i Nordre Trondhjems Amt,
ved Rigsgrændsen. Længden er 3 Mil og
Størrelsen henved 1 Kv.mil. Den har Afløb til
Kværnsjøen i Sverige.
Limmat, Biflod til Aar i Schweiz, 18 Mil
lang, løber gjennem Zürichersjøen.
Limni, d. s. s. Lemnos.
Limoges (udt. Limaasj), Hovedstad i det franske
Departement Haute-Vienne, ved Floden Vienne,
med 60,000 Indb., en smuk Kathedralkirke, et
theologisk Seminarium og særdeles livlig Industri,
fornemmelig i Porcelæn, Uld- og Bomuldsvarer.
Den er ogsaa en vigtig Stapelplads for Handelen
mellem Paris og Sydfrankrige. Limoges er det
gamle Augustoritum, som senere fik Navnet
Lemovicum og var et af Kristendommens
tidligste Centralpunkter i Franlrige.
Limon ell. Lemon, italiensk Navn paa
Citroner. — Limonade, en kjølende og lædskende Drik,
som tilberedes af Vand, Citronsaft og Sukker.
I den senere Tid anvender man denne Benævnelse
paa andre Lædstedrikke, som istedenfor Citronsaft
indeholder andre Frugtsafter, og hvor der ofte
istedenfor rent Vand bruges Mineralvand.
Limosins (udt. Limosæng), Benævnelse paa de
tidligere (i det 14de til 18de Aarh.) berømte
emaljerede Varer fra Limoges.
Limousin (udt. Limusæng) ell. Limosin (udt.
Limosæng), tidligere Grevskab og Provins i
Mellemfrankrige, mellem Marche i Nord, Auvergne i Øst
og Guyenne i Syd og Vest, havde til Hovedstad
Limoges og omfattede de to nuværende
Departementer Haute-Vienne og Creuse.
Limpopo, Flod i Sydafrika, udspringer i
Transvaal, løber mod Nordvest, derpaa mod Nord, Nordost,
Øst og Sydost og falder i Nord for Delgoabugten
i det Indiske Hav. Længden anslaaes til 130 Mil.
Limsten, dansk Benævnelse paa enslags
Kalksten, som bestaar af Stykker af Skaller af Bryozoer
og Bløddyr, der er forenede til en hvidagtig Masse.
Den anvendes dels til Kalkbrænding, dels udsaget
i store Blokke til Bygningsmateriale.
Lin (Linum), Planteslægt af Linfamilien,
omfatter Urter med langstrakte Blade, 5delte
Blomster og Kapselfrugt. Herhen hører vild Lin
(Linum catharticum), en sped, glat Plante af ca.
et Kvartérs Høide, med modsatte Blade og smaa
hvide Blomster. — Det dyrkede Lin (L.
usitatissimus) har spredte, lancétformede Blade og
smukke blaa Blomster. Det dyrkes for sine fine,
faste og seige Basttrevlers Skyld, da disse er et
vigtigt Spindemateriale. Frøene bruges i
Lægekunsten og afgiver ved Presning en fed Olie,
Linolie. der er af stor Vigtighed som
Bindemiddel for Farverne i Malerkunsten. I Rusland,
Polen, Ungarn og paa enkelte Steder i Tyskland
benyttes den ogsaa i fersk Tilstand som Madolie.
Ved at bleges i Solen og behandles med en
Jernvitriolopløsning taber Linolien sin mørkegule Farve
(bleget Linolie). Foruden i Malerkunsten bruges
Linolie til Bogtrykkersværte, til Kit, Fuglelim,
Grønsæbe og kunstig Kautsjuk. De efter Oliens
Udpresning af Frøet tilbageblevne Kager, [[** NB bindestrek etter Lin vises ikke, men står ok i kilden **]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
