Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linares - Linbendel. — Spergel - Lincoln - Lincoln, Abraham - Lind. — Den almindelige eller smaabladede Lind. — Den storbladede Lind. — Sølvlinden - Lind, Jenny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linares
Linares, By i den spanske Provins Jaen, med
10,500 Indb. I Nærheden findes righoldige
Kobber- og Blyminer.
Linbendel (Spergula arvensis), Plante af
Nellikfamilien, har en klæbrig, kjertelhaaret Stilk af
½—1 Fods Høide, linieformede Blade med en
Fure paa Undersiden og tilsynelatande
kransstillede; Blomsterne har hvide og udelte Kronblade
og staar i endestillede, bladløse Kvaster. Planten
voxer som Ugræs i tørre Agre og paa
Strandkanter; under Navn af Spergel dyrkes den
undertiden som Foderplante lige til Finmarken.
Lincoln, Grevskab i det østlige England, ved
Nordsjøen, mellem Floderne Humber og Wash, er 128
Kv.mil stort og har 437,000 Indb. Kyststrækningen
er for det meste lavtliggende, frugtbart Marskland; i
det Indre findes flere sammenhængende Høidedrag,
som væsentlig bestaar af Kalk. Jordbunden er
fortrinlig dyrket, og Grevskabet er med Hensyn til
Frugtbarhed og tll Betydningen af det der drevne
Jordbrug det første i England. Foruden store
Kvantiteter af Hvede, Byg, Havre, Kaal, Turnips
osv. leverer Lincolnshire det meste Oxe- og
Faarekjød af alle engelske Grevskaber, ligesom ogsaa
Uldproduktionen og Opdrætningen af Heste er af
Betydenhed. Lincolnfaaret mangler Horn, har lang
Uld og hvidt Hoved; den hyppigst forekommende
Race af Hornkvæg er stor og kjødrig.
Fabrikvirksomheden var tidligere af adskillig Udstrækning,
men er i den senere Tid traadt ganske i
Baggrunden. — Hovedstaden Lincoln, ved Floden
Witham, har 27,000 Indb., en prægtig Kathedral
kirke, den næststørste i England, Levninger fra
Romertiden og særdeles livlig Handel; den er Sæde
for en anglikansk Biskop.
Lincoln, Abraham, nordamerikansk Statsmand,
f. 1809, d. 1865, tilbragte sin Ungdom i Indiana
som Tømmerhugger og med andet haardt Arbeide.
6 Maaneders Skoleundervisning var den eneste
Uddannelse, han i denne Tid fik. 19 Aar gammel
tog han Tjeneste som Baadsmand paa en Damper
paa Mississippi, flyttede derpaa 1830 med sin
Familie til Illinois og organiserede 1832 under
en Krig med Indianerne et Korps af Frivillige,
som han selv kommanderede. Derpaa forsøgte han
sig som Kjøbmand, men gjorde snart Fallit; nu
besluttede han at lægge sig efter Retsvidenskaben
og nedsatte sig efter en tarvelig Forberedelse 1836
som Sagfører i Springfield, hvor han i kort Tid
erhvervede sig stor Anseelse ved sin Procedure i en
Række af Sager. Han blev derhos snart ved sine
mange fortrinlige personlige Egenskaber en
populær Mand og var i flere Aar Medlem af Staten
Illinois’s lovgivende Forsamling. 1847 sendtes han
fra den samme Stat til Kongressen, hvor han med
Kraft optraadte som Talsmand for liberale Reformer.
Mere bekjendt i videre Kredse blev han imidlertid
først 1858, da han af Republikanerne i Illinois
opstilledes som Kandidat ved Senatorvalget mod
den mægtige Stephen A. Douglas. Denne havde
opstillet det saakaldte Squatter-Suverænitetsprincip
og benegtede Unionens Ret til at forbyde
Slaveriet i sine Territorier. Lincoln var Repræsentant
for den modsatte Mening, som han forfegtede med
Mod og Talent; ved Senatorvalget faldt han
imidlertid igjennem. Til Gjengjeld blev han 1860
af de i Chicago samlede Republikanere nomineret
til Partiets Kandidat ved det forestaaende Præsi-
Lind
dentvalg og opnaaede ved dette i Novbr. s. A.
ogsaa Majoritet, idet alle slavefrie Stater stemte
paa ham, med Undtagelse af New-Jersey, hvor
Stemmerne var delte. Dette Valg tjente
Slavestaterne til Paaskud til at træde ud af Unionen,
skjønt han ved sin Tiltrædelsestale som Præsident
(Marts 1861) søgte at overbevise Sydstaterne om
sine fredelige Hensigter. Da Sydkarolinas
Tropper angreb Fort Sumter, opbød Lincoln 15de
April 75,000 Mand Frivillige, og Borgerkrigen
begyndte. Iførstningen opfattede han Kampen
mere som en Retsexekution mod de rebelske
Stater end som en Kamp mellem Slaveriet og
Friheden; men da han lærte at indse Kampens
virkelige Karakter, proklamerede han Slavernes
Frihed og fortsatte Krigen, indtil Slavepartiet maatte
bukke under. 1864 blev han gjenvalgt til
Præsident. I de første Uger af sin nye
Embedstermin havde han den Glæde at se Seiren
fuldstændig vunden og stod netop i Begreb med at
vie sine Kræfter til Gjenoprettelsen af Ro og
Orden under den gjenvundne Fred, da han 14de April
1865 faldt for et Mordattentat, idet han i et
Theater i Washington blev skudt af en fanatisk
Sydstatsmand, Skuespiller J. W. Booth. Lincoln
er et af de mest lysende Exempler paa, hvad en
af Amerikas „self-made men“ kan drive det til
ved Energi og Redelighed. Han var en Mand af
sjelden ren Karaktér saavel personlig som i sin
politiske Færd, dertil udrustet med sjeldne
Aandsgaver og stor Udholdenhed i at gjennemføre, hvad
han engang havde begyndt. 1876 hædredes hans
Minde ved en i Washington af de Forenede
Staters farvede Befolkning reist Statue.
Lind (Tilia), Træ af Lindfamilien (Tiliaceae),
har hjerteformede, noget skjeve, sagtakkede Blade,
gulagtige Blomster med femdelt Beger og Krone
og stillede i Halvskjerme, omgivne af et stort,
gulagtigt Dekblad; Frugten er enrummet,
uopspringende og har i Regelen kun ét Frø. Veden er
let, hvid og blød, men seig og holdbar. Basten
kan bruges til Matter og simplere Tougverk.
Blomsterne har en behagelig, sødlig Lugt og søges
flittig af Bierne; i Medicinen benyttes de som
et sveddrivende Middel i Form af The. — Den
almindelige eller smaabladede Lind (Tilia
parvifolia) voxer i Norge vildt til Aamodt i
Østerdalen og langs Kysten til Volden i
Søndmøre; plantet gaar den til Bunden af
Trondhjemsfjorden. — Den storbladede Lind (T.
grandifolia) findes i Norge kun plantet; det samme
er Tilfældet med flere andre Arter, saasom
Sølvlinden (T. argentea fra Orienten og Ungarn og
T. heterophylia fra Amerika), T. americana,
T. rubra m. fl. Arter og Varieteter.
Lind, Jenny, berømt svensk Sangerinde, f. i
Stockholm 1820, blev 10 Aar gammel Elev ved
det kongelige Theater sammesteds og optraadte
allerede tidlig i flere, fornemmelig komiske Smaa
roller i det reciterende Drama. 17 Aar gammel
vakte hun for fyrste Gang Opstgt som Sangerinde
i Alices Rolle i „Robert le diable“ og vandt nu
i en Rekke Operapartier levende Bifald. 1841
reiste hun til Paris, hvor hun tog Undervisning
af Garcia ; efter et Aars ForlM vendte hun hjem
og virkede nu i Stockholm til 1844, da hun paa
Meyerbeers Foranledning reiste til Berlin. Her
vandt hun sin europæiske Berømmelse og fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
