- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
308

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linné, Karl, lat. Linnæus. — Karl Linné (d. y.). — Linnés botaniske System

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Fundamenta“ og indeholdende Regler for
Dannelsen af nye systematiske Plantenavne. Derpaa
hjalp han Professor v. Royen at ordne den
botaniske Have i Leiden og udgav 1738 „Classes
plantarum“
, en historisk og kritisk Fremstilling af
de tidligere botaniske Systemer. Sidstnævnte
Aar begav han sig over Frankrige hjem til
Sverige, hvor han nedsatte sig som Læge i Stockholm
og snart fik stor Praxis. 1739 var han med at
oprette det svenske Videnskabsakademi, hvis første
Præses han blev; s. A. blev han
Admiralitetsmedikus og fik af Bergverkskollegiet et aarligt
Honorar mod at holde Forelæsninger i Botanik
og Mineralogi. 1740 søgte han det ledig blevne
botaniske Professorat i Upsala, men fik det ikke;
derimod blev han, efter i videnskabeligt Øiemed at
have besøgt flere svenske Provinser, 1741 Professor
i Medicin, hvilken Post han kort efter fik byttet
med Professoratet i Botanik. Nu helligede han
sig til sin Lærervirksomhed samt til Undersøgelsen
og Beskrivelsen af det omfattende naturhistoriske
Materiale, som han dels selv havde samlet paa
sine Reiser, dels fik tilsendt fra alle Kanter. Af
de talrige Skrifter, han i denne Tid udgav, kan,
foruden omarbeidede Oplag af hans tidligere
Verker, nævnes „Flora Suecica“ (1745), „Fauna
Suecica“
(1746), „Flora Zeilanica“ (1747),
„Hortus Upsaliensis“ (1746), „Materia medica“ (1749),
„Philosophia botanica“ (1751), „Species
plantarum“
(1753), et af hans Hovedverker, hvorved
han indførte Artsnavnene i Botaniken, „Mantissa
plantarum“
(1767) med Fortsættelsen „Mantissa
altera plantarum“
(1771), derhos flere paa Svensk
forfattede Reisebeskrivelser fra de svenske Provinser
og endelig en Mængde mindre Afhandlinger, for
en Del forfattede af hans Disciple under hans
Veiledning og samlede under Titelen
„Amoenitates academicae“ (7 Bd., 1749—69). Efterat
Linné engang havde vundet et verdensberømt Navn,
var hans Liv rigt paa Anerkjendelse og
Æresbevisninger. 1747 blev han kongelig Overlæge
og ophøiedes 1757 i Adelsstanden. Sine
Forretninger som Professor bestyrede han uden Afbrydelse
til 1774 og fungerede i denne Tid gjentagne Gange
som Universitetets Rektor. Det nævnte Aar
rammedes han under en Forelæsning af et Slaganfald,
af hvilket han dog kom sig saavidt, at han igjen
kunde overtage Bestyrelsen af sit Embede; han blev
dog stedse sygeligere og nødsagedes til 1776 at
søge sin Afsked. Ifølge Gustav den tredies Ønske
blev han dog endnu nominelt staaende som
Professor med fordoblet Gage. — Linnés Verdensry
skrev sig først og fremst fra det af ham opstillede
Plantesystem (se nedenfor), som unegtelig var
genialt udtænkt og svarede til Behovet paa den
Tid, men som ikke har kunnet holde sig, da det er
altfor kunstigt og ensidigt i Valget af Kjendemærker.
Af Linné selv blev det ogsaa mere holdt for en
Overgang til et senere forbedret System end for
noget definitivt. Ogsaa hans Systematik af
Dyreriget er nu forladt. Hans største Fortjeneste laa
i nøiagtig at fastsætte Slægts- og Artsbegrebet
samt bestemme den videnskabelige Nomenklatur
og Terminologi, alt uvurderlige Hjelpemidler for
Naturvidenskabens videre Udvikling. Personlig var
Linné en retskaffen, ædelttænkende og from Mand
med simple og beskedne Livsvaner, om end ikke
ufølsom ligeoverfor alle de Æresbevisninger, som
medrette ydedes ham. — Hans Søn Karl Linné,
den yngre, f. 1741, d. 1783, studerede ogsaa
Botanik, blev 1759 botanisk Demonstrator og
udnævntes 1763 til Faderens eventuelle
Efterfølger som Professor. 1777 overtog han
Professoratet og gjorde en videnskabelig Reise til
England og Frankrige, men døde allerede snart efter
Hjemkomsten. Han fuldendte Faderens
„Supplementum plantarum“ (1781) og skrev flere
botaniske Afhandlinger, som findes i de ovenfor nævnte
„Amoenitates academicae“. Efter hans Død
blev Faderens værdifulde Samlinger solgte til
England og er nu i „Linnean Society’s“
Besiddelse i London. — Linnés botaniske System,
Sexualsystemet, er grundet paa Hensynet til
Planternes Støvdragere og Støvveie, disses Antal og
Stilling. Deraf kommer Systemets store
Letvindthed og Overskuelighed, da disse Organer med
Lethed lader sig undersøge og deres Forhold
bestemme; men Systemets Ensidighed og derfor i
høiere Forstand Uvidenskabelighed skriver sig ogsaa
fra denne udelukkende Hensyntagen til en enkelt
Gruppe af Organer uden Hensyn til andre, der i
Forbindelse med hine danner Planternes
fuldstændige Karakteristik. — Af Inddelingsgrader
findes hos Linné 4, Klassen, Ordenen, Slægten og
Arten. Klassernes Antal sætter han til 23, af
hvilke hver enkelt har følgende Kjendemærker: 1)
Enhannede (Monandria) med én fri Støvdrager,
2) Tohannede (Diandria) med to, 3)
Trehannede (Triandria) med tre og 4)
Firehannede (Tetrandria) med fire lige lange
Støvdragere, 5) Femhannede (Pentandria) med fem
og 6) Sexhannede (Hexandria) med sex lige lange
Støvdragere, 7) Syvhannede (Heptandria),
8) Ottehannede (Octandria), 9) Nihannede
(Enneandria) og 10) Tihannede (Decandria)
med henholdsvis 7, 8, 9 og 10 frie Støvdragere,
11) Tolvhannede (Dodecandria) med 11—20
Støvdragere, 12) Bægerhannede (Icosandria)
med 20 eller flere Støvdragere, der sidder paa en
Blomsterbund, som er udvoxet til et Underbæger,
13) Mangehannede (Polyandria) med 20 eller
flere Støvdragere, som er fæstede tæt under
Frugtknuden, 14) Tomægtige (Didynamia) med to
længere og to kortere og 15) Firemægtige
(Tetradynamia) med fire længere og to kortere
Støvdragere, 16) Enknippede (Monadelphia) med
Støvtraadene sammenvoxne i en Bundt, 17)
Toknippede (Diadelphia) med Støvtraadene
sammenvoxne i to, og 18) Treknippede
(Polyadelphia) i tre Knipper, 19) Rørhannede
(Syngenesia) med Støvknapperne sammenvoxne i et Rør,
20) Hunbo (Gynandria) med sammenvoxet
Støvdrager og Støvvei, 21) Enbo (Monoecia) med
énkjønnede Blomster, men med baade Han- og
Hunblomster paa samme Plante, 22) Tvebo
(Dioecia) med Han- og Hunblomster paa
forskjellige Planter og 23) Lønbo (Cryptogamia)
uden tydelige Blomster. — Ordenerne inden
Klasserne bestemmes i de 13 første Klasser efter
Griflernes (eller, hvis disse mangler, Arrenes)
Antal (saaledes Enhunnede, Tohunnede osv.), i
14de og 15de Klasse efter Frugtens
Beskaffenhed og i 16—22de Klasse efter Støvdragernes
Antal; i 23de Klasse falder Ordenerne sammen
med de naturlige Familier (Bregner, Snelder,
Alger, Soppe osv.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free