Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linnæa, i Norge kjendt under Navn af Norislegræs eller Tørverksgræs. — Belterosen, kjendt under Navn af Norisle - Linolie, se under Art. Lin - Linse (Planteslægt). — Den lodne Linse. — Den firefrøede Linse. — Den almindelige Linse - Linse (Optik). — Samlelinser og Spredelinser - Linstow, Hans Ditlev Frans - Linz - Lipariske Øer, i Oldtiden Æoliske Øer. — Lipari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linn lea
Linnæa (Linnæa borealis), Plante af
Kaprifoliumfamilien, med krybende, traadformet Stilk,
rundagtige Blade og opretstaaende Blomsterstilke,
hver med to lysrøde, klokkeformede og vellugtende
Blomster. Den er opkaldt efter Linné,
forekommer i Gran- og Fureskove og findes i Norge
lige til Magerøen og mod Øst til Kongsfjord.
I Norge er denne Plante kjendt under Navn af
Norislegræs eller Tørverksgræs; af Linné
blev den anbefalet til The som et godt Middel
mod Rheumatisme (paa mange Steder kaldet
Tørverk). I Slutningen af forrige Aarhundrede
brugte man, ialfald i det Trondhjemske og i
Thelemarken, enten den med Vand kogte Plante
som Omslag eller et Afkog til Vaskning mod den
Sygdom, der kaldes Belterosen (Ignis sacer),
som haa flere Steder i Norge er kjendt under
Navn af Norisle.
Linolie, se under Art. Lin.
Linse (Ervum), Planteslægt af de Erteblomstredes
Familie, omfatter Urter med ligefinnede Blade, som
ender i en Slyngtraad. Kronen er neppe længer
end Bægeret og i Regelen hvidblaa eller lilafarvet;
Belgen er afrundet i Spidsen, kort og bred og
indeholder kun faa Frø. — Den lodne Linse
(Ervum hirsutum), har indtil 18 Tommer lange
klatrende Stilke, blaahvide Blomster i
3—8blomstrede Klaser og dunhaaret, 2frøet Belg. Den
voxer vildt paa tørre Steder. — Den firefrøede
Linse (E. tetraspermum) har hvide Blomster med
lilafarvet Fane, enkelt eller Parvis paa en Stilk, som
udgaar fra de øvre Bladhjørner; Belgen er glat og
3—4frøet. Den voxer paa tørre Bakker i det
sydlige Norge. — Den almindelige Linse (L.
Lens) dyrkes i mange Varieteter for Frøets Skyld,
som afgiver en nærende og let fordøielig Føde.
Halmen af Linsen er et godt Kvægfoder.
Linse, i Optiken et gjennemsigtigt Legeme, oftest
af Glas, hvis to ligeoverfor hinanden staaende
Sidestader er kugleformede; den ene Flade kan dog
ogsaa være plan. Undertiden benyttes Linser med
cylinderformede Sideflader. De krumme Flader
kan enten være hvelvede udad (konvexe) eller indad
(konkave). Den rette Lime gjennem Kuglefladernes
Centrer kaldes Linsens Hovedaxe; er den ene Flade
plan, staar Hovedaxen lodret paa denne. Alle
Linser med kugleformede og plane Flader har den
Egenskab, at Straaler, som udgaar fra et lysende
Punkt i eller nær Hovedaxen, ved Gjennemgangen
afbøies saaledes, at de allesammen vil gaa
gjennem et andet Punkt; herfra vil følgelig Straalerne
efter Gjennemgangen synes at komme og ikke fra
det lysende Punkt selv. Linsen giver altsaa et
Billedpunkt af Lyspunktet, hvilket kaldes reelt,
om Straalerne virkelig krydser hverandre, men
virtuelt, om Straalerne først skjærer hverandre,
hvis de tænkes forlængede bagud. Til hvert enkelt
Punkt af en Gjenstand vil Linsen saaledes give et
Billedpunkt; disse Punkter er ordnede paa samme
Maade som de tilsvarende Lyspunkter, og de vil
derfor danne et med Gjenstanden ligedannet
Billede. Dette er opret eller stillet som Gjenstanden,
hvis begge befinder sig paa samme Side af Linsen,
men omvendt, om de ligger paa hver sin Side;
Forholdet mellem deres Udstrækninger er lig
Forholdet mellem deres Afstande fra Linsen. Linserne
lader sig dele i Samlelinser og
Spredelinser. Træffer Straalerne fra et lysende Punkt
en Samlelinse, saa vil de ved Gjennemgangen
nærmes til hverandre, saa at de istedenfor at
divergere, som de gjorde før de traf Linsen, endog
kan komme til at konvergere; en Spredelinse
bringer derimod Straalerne til at divergere
stærkere, end de gjorde forud. Alle Samlelinser er
tykkere i Midten end langs Randen, medens
Spredelinserne er tyndest i Midten. Af
Samlelinser har man tre Slags, bikonvexe med to
konvexe Kugleflader, plankonvexe med én konvex og
en plan Flade. konkavkonvexe med én konvex og én
konkav Flade, hvor den førstes Radius er mindst.
Af Spredelinser gives paa lignende Vis tre Slags,
bikonkave, plankonkave og konvexkonkave, hvor i
sidste Tilfælde den konvexe Flade har den største
Radius. Lader man Straaler falde ind paa en
Samlelinse parallele med Hovedaxen, vil de efter
Gjennemgangen skjære hverandre i et Punkt, som
kaldes Linsens Brændpunkt (Focus) og hvis
Afstand fra samme benævnes Brændvidden.
Stilles en Gjenstand op foran Linsen, vil
Straalerne, forn udgaar fra dens Punkter, ogsaa
konvergere efter Gjennemgangen, om Gjenstandens
Afstand er større end Brændvidden. Linsen vil
isaafald give et reelt og omvendt Billede af
Gjenstanden; jo nærmere denne stilles Linsen, desto
længere bort rykker Billedet. Sættes en hvid
Skjærm paa Billedets Plads, vil den kun
belyses der, hvor det reelle Billede ligger; man vil
derfor se dette afbildet paa Skjærmen. Staar en
Gjenstand indenfor Linsens Brændpunkt, formaar
denne kun at gjøre Straalerne mindre divergerende
end før, og disse vil derfor synes at komme fra
Billedpunkter, som ligger paa samme Side som
Gjenstanden, men fjernere. Samlelinsen giver i
dette Tilfælde virtuelle, forstørrede og oprette
Billeder; den kaldes af den Grund ofte
Forstørrelsesglas. Da en Spredelinse bringer Straaler, som
træffer den, til at divergere stærkere end forud, saa
vil den altid give et virtuelt, formindsket og opret
Billede af en Gjenstand, der stilles op foran den.
— De ovennævnte Linser har en udstrakt Anvendelse
i optiske Apparater, som Luper, Brilleglas, Kikkerter,
Mikroskoper. (Se disse Art.)
Linstow, Hans Ditlev Frans, dansk Ingeniør
og Arkitekt, f. 1788, d. 1851, blev Student i
Kjøbenhavn 1805 og juridisk Kandidat 1812. I
Kjøbenhavn lagde han sig efter Malerkunsten og
Arkitekturen; senere kom han til Norge, hvor han
paa Kongsberg studerede Bergvæsenet og tekniske
Videnskaber og 1814 blev Løitnant ved
Ingeniørkorpset. 1818 var han en af Stifterne af
Kunst- og Tegneskolen i Kristiania, ved hvilken han siden
i flere Aar var Lærer. 1823 overdrages det ham,
skjønt han endnu aldrig havde opført nogen
Bygning, at udarbeide Plan til det nye Slot, som
skulde opføres i Kristiania; dette Hverv udførte
han og ledede Slottets Bygning 1825—48.
Linz, By i Erkehertugdømmet Østerrige, ved
Donau, med 33,000 Indb., er Sæde for en Biskop
og har et biskopeligt Seminarium m. fl.
Dannelsesanstalter, betydelig Industri og livlig Handel.
Lipariske Øer, i Oldtiden Æoliske Øer,
12 Øer i Middelhavet ved Siciliens Nordkyst,
tilsammen ca. 5 Kv.mil store med 12,000 Indb.,
hører til den italienske Provins Messina. De
synes alle at være af vulkansk Oprindelse og er
frugtbare paa Vin, Figen og Bomuld; af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
