- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
310

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lipariske Øer, i Oldtiden Æoliske Øer. — Lipari - Lipezk - Lipinski, Karl - Lippe, ogsaa kaldet Lippe-Detmold (Fyrstendømme) - Lippe (Flod) - Lippert, Philip Daniel - Lippi, Fra Filippo. — Filippino Lippi - Lippstadt - Lips, Johann Heinrich. — Johann Jakob Lips - Lipsius, Justus, egentl. Joest Lips - Lipsius, Karl Heinrich Adalbert. — Richard Adalbert Lipsius. — Johannes Wilhelm Konstantin Lipsius. — Justus Hermann Lipsius. — Ida Maria Lipsius, kjendt under Pseudonymet La Mara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lipezt

mineralske Produkter findes Pimpsten og Svovl. Den
største af Øerne, Lipari, er 1½ Kv.mil stor, har
varme Bade og udfører Vin og Sydfrugter; Byen
af samme Navn har ca. 5,000 Indb. og er Sæde
for en Biskop. Øerne Volcano og Stromboli
har endnu virksomme Vulkaner.

Lipezk, By i Guvernementet Tambov i
Storerusland, ved Floden Voronesj, har 14,000 Indb.
og mineralske Kilder samt meget besøgte Bade.

Lipinski, Karl, polsk Violinist, f. 1790, d. 1861,
var 1810—14 Musikdirektør ved det tyske Theater
i Lemberg. 1817 reiste han til Italien for at høre
Paganini, sammen med hvem han optraadte paa
Koncerter; senere gjorde han flere længere
Kunstreiser og høstede overalt megen Anerkjendelse. 1839
ansattes han som Koncertmester ved det kongelige
Kapel i Dresden. Han besad en overordentlig
teknisk Færdighed og Bravour forenet med en
mægtig og energisk Tone. Han har ogsaa
komponeret adskilligt for Violin.

Lippe, ogsaa kaldet Lippe-Detmold,
Fyrstendømme i det tyske Rige, ca. 21 Kv.mil stort, med
120,000 Indb., omgives af den preussiske Provins
Vestfalen og af Hannover; derhos hører til
Fyrstendømmet nogle mindre betydelige Exklaver. Landet
er bjergfuldt og skovrigt; Agerbrug er den vigtigste
Næringsvei; derhos drives ogsaa betydelig
Kvægavl. Befolkningen bekjender sig for det meste til
den reformerte Kirke. — Lippe er ifølge
Forfatningen af 1836 (modificeret ved Valgloven af
1876) et konstitutionelt Monarki;
Folkerepræsentationen danner ét Kammer, der bestaar af 21
Medlemmer, 7 for hver af de tre Klasser, hvori
Befolkningen deles efter dens Skatteydelser. — Hovedstad
Detmold (s. d.). — Lippe var i de ældste Tider
beboet af Cberuskerne, og udgjorde senere en Del
af Sachsen; ca. 1130 gaves det af Keiser Lothar
som Len til Bernhard af Lippe, der er at betragte
som Dynastiets Grundlægger. Bernhard den ottende
(d. 1563) var den første, som kaldte sig Greve af
Lippe. 1789 blev Lippe et Rigsfyrstendømme,
tiltraadte 1807 Rhinforbundet, senere det tyske
Forbund og 1842 den tyske Toldforening. Under
Bevægelserne 1848 gik Fyrst Paul Alexander
Leopold ind paa Folkets Ønsker og gav en Række
reformatoriske Love. Siden 1853 fandt der en
Strid Sted mellem Regjeringen og Landdagen,
hvilken først udjevnedes ved Indførelsen af den
nye Valglov af 1876. 1866 sluttede Lippe sig til
Preussen og tiltraadte 1867 en Militærkonvention
med denne Stat. Den nuværende Fyrste er
Günther Fredrik Woldemar, f. 1824, som
overtog Regjeringen 1875.

Lippe, Biflod til Rhinen, paa Grændsen af
Fyrstendømmet Lippe, gaar mod Sydvest og falder
i Rhinen ved Byen Wesel; den er 38 Mil lang.

Lippert, Philip Daniel, tysk Kunstarkæolog, f.
1702, d. 1785 som Inspektør for Antiksamlingen
ved Dresdens Kunstakademi, opfandt en egen hvid
Porcelænsmasse, hvori han tog Aftryk af antike
skaarne Stene. En Samling Tegninger af 3149
saadanne Aftryk udgav han i sin „Dactyliotheca“
(1755—56).

Lippi, Fra Filippi, berømt italiensk Maler, f. i
Florens ca. 1412, d. 1469, kom i sin Ungdom i et
Kloster. Hans senere Liv var høist eventyrligt og
navnlig rigt paa mere eller mindre uregelmæssige
Kjærlighedshistorier. Han uddannede sig væsentlig
ved Studium af Masaccios Verker og kopierede i
Begyndelsen denne Mester; senere traadte imidlertid
hans egen Originalitet stærkere frem i hans paa
den ene Side til det fine og yndige, paa den anden
til det djervt sanselige heldende Kunst. Hans
Hovedverk er Freskerne i Koret i Domkirken i
Prato, der fremstiller den hellige Stefanus’s,
Johannes Døberens og flere Helgeners Historie.
Mange Staffelibilleder af ham findes i Kirkerne
og i Uffizierne i Florens samt i Paris, München
og paa flere Steder. I Berlin findes af ham
bl. a. en Madonna, som tilbeder det paa Blomster
hvilende Jesusbarn; det samme Motiv har han
oftere benyttet. — Hans uægte Søn Filippino
Lippi
, f. ca. 1460, d. 1505, lærte Malerkunsten hos
Faderens Elev Sandro Botticelli, hvem han dog
overgik i Begavelse. Han malede Capella Carafa
i Kirken Sta. Maria sopra Minerva i Rom og
fremstillede i Capella Brancacci i Kirken del Carmine
i Florens Apostlerne Johannes og Filippus’s
Historie. Af hans Staffelibilleder findes mange i
Galeria degli Uffizii i Florens. Et af de smukkeste
af dem forestiller den hellige Bernhard, som om
Aftenen foran sit Kloster faar et Besøg af Madonna
med et Følge af Engle.

Lippstadt, By i den preussiske Provins
Vestfalen, ved Floden Lippe, 5 Mil vest for Paderborn,
med 8,000 Indb., Bryggerier og Tobaksfabriker.

Lips, Johann Heinrich, schweizisk Maler,
Tegner og Kobberstikker, f. 1758, d. 1817, fik i
Winterthur af Schellenberg Undervisning i Radéring,
gik 1780 til Akademiet i Manheim og derpaa til
Düsseldorf, hvor han udførte et fortræffeligt
Kobberstik efter Van Dycks „St. Sebastian“. Efter at
have leveret en Række Kobberstik til Lavaters
„Fysiognomiske Fragmenter“ reiste han 1783 til
Rom, hvorfra han 1789 gjennem Goethe kaldtes
til Weimar som Akademidirektør. Fra 1794 levede
han i Zürich. Af hans talrige Kobberstik kan
endnu nævnes Portræter af Goethe, Wieland og
L. Hess, „Bakkosfesten“ efter Poussin og
„Hyrdernes Tilbedelse“ efter Annibale Caracci. —
Hans Søn og Elev Johann Jakob Lips, f. ca.
1790, d. 1833, var ogsaa en dygtig Kobberstikker
og arbeidede dels efter egne Udkast, dels efter
Giulio Romanos Malerier.

Lipsius, Justus, egentl. Joest Lips, berømt
nederlandsk Filolog, f. 1547, d. 1606, studerede
Retsvidenskaben i Löwen, men beskjeftigede sig
ved Siden deraf med Forkjærlighed med Arkæologien
og gik 1567 til Rom, hvor han blev Sekretær
hos Kardinal Granvella. 1572 blev han
Professor i Jena og 1579 Professor i Historie i
Leiden. Efter 13 Aars Forløb nødtes han paa
Grund af sine ultramontane og intolerante
Grundsætninger i Religion og Politik til at fratræde
dette Embede; senere fik han ved Jesuiternes
Mellemkomst en Ansættelse i Löwen og blev kort
før sin Død udnævnt til Kongen af Spaniens
Historiograf. Han var en skarpsindig Lærd, som
dels behandlede Emner af Romernes og Grækernes
offentlige og private Liv og Indretninger, dels
enkelte Punkter af Theologien og den gamle, navnlig
stoiske Filosofi. Stor Fortjeneste indlagde han
sig ogsaa ved sin Textkritik og sine Realforklaringer
af latinske Forfattere, særlig Tacitus.

Lipsius, Karl Heinrich Adalbert, tysk
Skolemand, f. 1805, d. 1861 som Rektor ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free