- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
311

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lipsius, Karl Heinrich Adalbert. — Richard Adalbert Lipsius. — Johannes Wilhelm Konstantin Lipsius. — Justus Hermann Lipsius. — Ida Maria Lipsius, kjendt under Pseudonymet La Mara - Liptau, ung. Liptó - Lira, Flert. Lire - Liria - Lirype, se Rype - Lisburn - Lisch, Georg Christian Friedrich - Liscow, Christian Ludwig - Lisieux - Lispund, se Pund - Lissa (By i Posen) - Lissa (Ø og By) - Lissabon, port. Lisbóa, i Oldtiden Olisippo ell. Ulisippo og kaldtes af Romerne Felicitas Julia - List, Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Liptan

Thomasskolen i Leipzig, har bl. a. særlig beskjeftiget sig
med den græske Sprogform i det Nye Testamente.
— Hans Søn Richard Adalbert Lipsius,
f. 1830, ftuderede Theologi i Leipzig og blev 1855
Privatdocent og 1859 Professor i Leipzig, kaldtes
1861 til Wien og blev 1863 Medlem af det Mer
rigste Undervisningsraad. 1871 blev han Profes
sor i lena. Han har i sine Skrifter behandlet de
fleste Grene af den systematiske Theologi, farlig dog
Kirkehistorie og Dogmatik. Hans Hovedverk er
..Lærebog i den evangelisk-protestantiske Dogmatik"
(1876). — Sidstnævntes Broder Johannes
Wilhelm Konstantin Lipsius
, f. 1832, er en
dygtig Arkitekt og siden 1876 Direktør for Leipzigs
??Bauschule". — En anden Broder, Justus
Hermann Lipsius
, f. 1834, studerede Filologi i
Leipzig og blev 1866 Rektor ved Nikolaiskolen
sammesteds. 1869 blev han tillige extraordinær
Professor, 1877 ordinær Professor og Direktør
for det russ. filologiske Seminarium i Leipzig
og nedlagde s. A. sit Rektorat. Han har især
beskjeftiget sig med græsk Literatur og Arkæologi.
— De tre foregaaendes Søster Ida Maria
Lipsius
, f. 1837, er kjendt som musikalsk
Forfatterinde under Pseudonymet La Mara; hendes
mest bekjendte Skrift er ??Musikalische Studienköpfe"
(3 Bd., 1868—75, senere et 4de Bind).

Liptau, ung. Liptó, Komitat i Ungarn, ved
den galiziske Grændse, 40 Kv.mil stort, med 80,000
Indb. og bekjendt Produktion af Ost.

Lira, Flert. Lire, Mynténheden i Kongeriget
Italien, = 1 Franc = 70 Øre, deles i 100
Centesimi.

Liria, By i den spanske Provins Valencia,
med 9,000 Indb.

Lirype, se Rype.

Lisburn (udt. Lissbørn), By i den irske
Provins Ulster, 2 Mil sydvest for Belfast, ved Floden
Lagan, med 8,000 Indb. og Linvæverier.

Lisch, Georg Christian Friedrich, tysk Historiker
og Arkæolog, f. 1801, studerede i Rostock og
Berlin og blev 1834 ansat ved det mecklenburgske
Statsarkiv. 1835 overtog han Forvaltningen af
Regjeringsbibliotheket og 1836 Opsynet med
Storhertugens private Samling af Oldsager. 1867
blev han Geheime-Arkivraad. Han har udgivet
flere bekjendte tyske Slægters Historie samt
„Bogtrykkerkunstens Historie i Mecklenburg indtil 1540“
og „Pælebygninger i Mecklenburg“ (1865—67).

Liscow, Christian Ludwig, tysk Forfatter, f. 1701,
d. 1760, studerede Retsvidenskaben i Rostock, Jena
og Halle, blev 1741 den sachsiske Minister Brühls
Privatsekretar og 1745 Krigsraad. 1749 fængsledes
han for uforsigtige Ytringer om Brühls Styrelse,
men løslodes 1750. Han udgav anonymt en Række
satiriske Skrifter, som for en stor Del er rettede
mod samtidige Forfattere, især Professor Philippi
i Halle. Hans Sprog udmærker sig ved Renhed
og Kraft, og han kan maaske ansees for den bedste
tyske Prosaist før Lessing.

Lisieux, (udt. Lisiö), By i det franske
Departement Calvados, 10 Mil sydvest for Rouen, med
12,500 Indb., livlig Fabrikdrift og Handel.

Lispund, se Pund.

Lissa, By i den preussiske Provins Posen,
6 Mil nordost for Glogau, med 11,000 Indb.;
herfra nedstammer Slægten Leszczynski.

Lissa, Ø i det Adriatiske Hav, hører til
Dalmatien, ca. 2 Kv.mil stor, med 6,500 Indb. og
Produktion af Vin og Olie. Hovedbyen Lissa
med 3,500 Indb. er en stærkt befæstet Krigshavn.
Ved Lissa seirede den østerrigske Flaade under
Tegetthoff 20de Juli 1866 over den italienske
under Admiral Persano.

Lissabon, port. Lisbóa, Hoved- og
Residensstad i Kongeriget Portugal, ligger i Provinsen
Estremadura, ved den af Tejos Munding dannede
Bugt, og har 225,000 Indb. Byen er smuk og
tager sig navnlig prægtig ud fra Sjøsiden. Den
har 13 større offentlige Pladse, 64 Kirker og henimod
200 Kapeller, flere Slotte, deriblandt det storartede,
men ufuldendte Slot Ajuda ved Forstaden Belém.
ByenS største Bygverk er den 1732—38 af
Marmorkvadre opførte Alcántara-Akvædukt, som tilfører
Byen Drikkevand fra den over en Mil fjerne Flekke
Bellas. Af videnskabelige og Dannelsesanstalter
findes et medicinsk-kirurgisk Akademi, Skoler til
Uddannelse af Hærens og Marinens Officérer, en
polyteknisk Skole, et Lycéum, flere Latinskoler, en
Normalskole til Uddannelse af Folkeskolelærere, flere
geistlige Seminarier, et Kunstakademi, et
Musikkonservatorium, et Videnskabsakademi med et
Bibliothek og en botanisk Have, et Nationalbibliothek
paa 150,000 Bd. og 10,000 Manuskripter samt den
dermed forbundne kongelige Myntsamling, et
berømt kongeligt Statsarkiv m. m. Industrien er af
ringe Betydning og bestaar, foruden i Forfærdigelsen
af Smykkesager af Guld og Sølv, mest i
Fabrikation af spundne og vævede Sager. Af største
Betydning er Byen derimod som Handelsplads; der
udføres Olie, Sydfrugter, Vin, Salt, Poteter,
Malme m. m. Af Handelshusene er flere hundre
udenlandske, hovedsagelig engelske. — Lissabon
førte i Oldtiden Navnet Olisippo ell. Ulisippo og
kaldtes af Romerne Felicitas Julia. Araberne
bemægtigede sig Byen 716; senere blev den dem
gjentagne Gange fratagen, men de satte sig atter
i Besiddelse af den, indtil Alfons den fyrste 1147
for stedse fordrev dem derfra. Af Johan den fyrste
gjordes Lissabon til Hovedstad og senere af Emanuel
den store til Udgangspunkt for de store portugisiske
SjFexpeditioner; derved blomstrede den op til at
blive Europas største Handelsstad, men sank fra
1580 betydelig under Spaniernes Herredømme
(til 1640). Efterat dette havde ophørt, tog Byen
igjen Opsving og havde 1755 over 300,000 Indb.,
men ødelagdes dette Aar for Størstedelen af Jordskjelv,
Oversvømmelser og Ildebrand. Dens forholdsvis
raske Opkomst efter denne Ulykke skyldes væsentlig
Ministeren Pombal. Novbr. 1807—Aug. 1808
var Byen besat af Franskmændene under Junot.

List, Friedrich, tysk Statsøkonom, f. 1789, d.
1848, studerede de til Administrationen henhørende
Videnskaber og blev 1817 Professor i Statsøkonomi
i Tübingen. 1819 tog han dog Afsted fra denne
Post, indvalgtes senere i det würtembergske
Deputeretkammer, men blev 1821 paa Grund af
Deltagelse i en Petition, som klagede over en
Række Misligheder i Forvaltningen og Retspleien,
udelukket fra Stænderforsamlingen og 1822 dømt
til 10 Maaneders Fængsel. Efter at have udstaaet
Straffen udvandrede han til Amerika, hvor han
nedsatte sig i Pennsylvanien og gjenoptog sine
statsøkonomiske Studier. 1827 udgav han
„Outlines of a new system of political economy“,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free