Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - List, Friedrich - Lista y Aragon, Don Alberto - Lister og Mandals Amt. — Listerlandet - Lister, Joseph - Liszt, Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lista Y Aragon
hvori han skarpt angreb Adam Smiths Theorier,
istedenfor hvis Kosmopolitisme han vilde sætte
en national stats??konomisk Lere. Samtidig be??
stjeftigede han sig med Jernbanevesenet og erhver.
vede sig en betydelig Formue ved Opdagelsen af
Kulleier, til hvis Drift han forenede sig med
Kapitalister. Imidlertid Mstede han at vende
tilbage til Tyskland og blev 1850 udnevnt til de
Forenede Staters Konsul i Hamburg, hvilken Post
han dog ikke kom til at tiltrede; efter at have
opholdt sig en Tid i Franlrige vendte han tilbage
til Amerika, hvorfra han 1832 atter reiste til
Tyskland. 1833 bosatte han sig i Leipzig, hvor
han virkede for Anlegget af et omfattende Jern
banenet; 1837 reiste han til Paris, hvor han med
Iver gjenoptog sine stats^konomiste Studier og
forfattede flere herhen horende Afhandlinger. 1841
udgav han ??Das nationale System der politischen
Oekonomi", hvori han vedblev at polemisere mod
Adam Smith, og opstillede det som enhver Nations
Opgave at saa meget som mulig udvide og ud??
nytte sine egne Hjelpekilder og underst??tte den
nlltionale Industri, i Wdsfald ved Bestyttelfestold.
Den Bevegelse, dette Skrift fremkaldte, spgte han
at benytte for at faa istand en Wrre Forening af
tyste Induftridrivende til felles Befordring af
deres Interesser. Blandt hans Indlingsplaner
var ogsaa en Uduidelse af Toldforeningen og Grund
leggelsen af en tyst Flaade. 1844 best??te han
Vfterrige og offentliggjorde nogle Opsatser om
Ungarns f??konomiste og Politiske Stilling, hvilke
vidner om stor Skarpsindighed og praktiss Sans.
1846 bes^gte han England for at virke for sin
store Plan om en Alliance mellem dette Land og
Tyskland, men maatte vende tilbage med uforrettet
Sag og endte kort efter, neobFiet af Sygdom og
Tungsind, frivillig sit Liv. Hans samlede Skrifter
er udgivne af Hauser i 3 Bind, 1850—51.
Lista y Aragon, Don Alberto, spansk Digter
og Lærd, f. 1775, d. 1848, blev allerede 15 Aar
gammel Lærer i Mathematik ved en Skole i
Sevilla. Under den franske Invasion mistede han
sin Stilling og maatte 1813 fiygte til Udlandet;
1817 vendte han tilbage og virkede nu i Bilbao
og Madrid som Lerer og Redaktør. 1823—33
maatte han atter opholde sig i Udlandet og gjen??
optog efter sin Hjemkomst sin Forfatter- og Lærer
virksomhed. Foruden en i Spanien almindelig
brugt Lærebog i Mathematik strev han de for
det spanske Dramas Historie vigtige „Lecciones
de literatura dramática española“ (1839) og
„Ensayos literarios y criticos“ (1844) samt
udgav en Mønstersamling af den spanske Poesis og
Veltalenheds ypperste Frembringelser under Titelen
„Trozos escogidos de los mejores hablistas
castellanos en prosa y verso“. Som lyrisk Digter
(„Poesias“, 1822) udmærkede han sig ved Følelse
og Kraft, Billedpragt og elegant Fuldendthed i
Formen.
Lister og Mandals Amt, Norges sydligste
Amt. omgives i Nord og Øst af Nedenes Amt,
i Syd as Nordsjøen og i Vest af Stavanger Amt.
Størrelsen er 116 (50 norske) Kv.mil, og
Folkemængde ca. 77,000. Amtet gjennemskjæres fra
Nord til Syd af flere Dalstrøg, hvoraf kan
nævnes Topdal, Torrisdal, Sogndal,
Mandal, Sirdal og Kvinesdal. Inden dets
Grændser findes ingen betydeligere Fjeldpartier,
Lisit
saa at det hprer til Norges lavere liggende Di??
stritter. Dets ca. 20 Mil lange Kyststrekning
er omgiven af en Rekke SmaaFer og har en
Mengde fortrinlige Havne, der aarlig besees
af tusender af Skibe. Derimod har det ingen
større Fjorde; de vigtigste er Topdalsfjord,
Grønfjord og Feddefjord. Dalstrøgene
gjennemstrømmes af tildels ikke ubetydelige Elve, af
hvilke kan nevnes Otteren og
Mandalselven. I civil Henseende deles Amtet i 2
Fogderier, 4 Sorenskriverier, 4 Bykommuner
(Kristianssand, Mandal, Farsund og Flekkefjord) og
22 Herreder; det henhører under Kristianssands
Stift og udgjflr 4 Provstier og 18 Prestegjeld.
De vigtigste Nermgsveie er Fcrdrift, Agerbrug,
Skibsfart og Fisteri. Af Skov findes endel i
Mandals Fogderi, men Listers Fogderi er idethele
stovfattigt. Amtet eier ingen Bergverker, og lM
nende Metalanvisuinger kjmdes ikke. Fabrikdriften
og Husfliden er af ikke liden Betydning. — Lister
og Mandals Amt udgjorde i ældre Tider en Del
af Agder eller Egdafylke og kaldtes sædvanlig vestre
eller nordre Agder. Idethele er denne Del af
Landet lidet ??mtalt i Sagaerne og synes ikke at
have spillet nogen stor Rolle i de forefaldende
Begivenheder. I det 15de Aarh. dettes vestre
Agder i to Len, Lister Len og Mandals Len; det
sidste kaldtes ogsaa Midsyssel, da det udgjorde det
mellemste af de tre Len, hvori Agdesiden var delt.
Den far Sj??fart heldige Beliggenhet, gav Diftrik
terne i det 16de Aarh. et betydeligt Opsving ; men
efter Kristianssands Anleg og de overdrevne Pri
vilegier, som tilstodes denne By, led Amtets
Landdistrikt et stort Skaar i denne N??ringsvei.
Under Krigsaarene 1807—14 stansedes dets be??
tydelige Skibsfart og Handel paa Udlandet saa
godtsom aldeles; Befolkningen tog imidlertid for en
Del sin Mon igjen ved dristige Kapertogter. I
dette Aarh. har Velstanden inden Amtet gaaet
jevnt fremad, og det er en af Norges mest vel??
ftaaende Landsdele. — Lister og Mandals Amt sender
4 Representanter til Storthinget. — Listerlandet
kaldes en 4 Kv.mil stor HalvF mellem
Lyngdalsfjord og Feddefjord. Det er fladt og danner en
4 Mil lang lav Kyststrækning ved Havet uden
Havne.
Lister, Joseph, engelsk Kirurg, fra 1864
Hospitalslæge i Glasgow og fra 1869 Professor i Kirurgi
i Edinburgh indtil 1880, da han kaldtes til London,
har gjort sig fortjent ved Indførelsen af den
antiseptiske Saarbehandling.
Liszt, Franz, berømt ungarsk Pianovirtuos og
Komponist, f. 1811, [[** NB Tillegg, Bind 3, s. 472: d. 1886 **]] fik sin første musikalske
Undervisning af sin Fader og optraadte allerede i en
Alder af 9 Aar offentlig under almindeligt
Bifald. Ved Understøttelse af et Par Rigmænd
sattes han istand til at gaa til Wien, hvor han
fik Undervisning af Czerny og Salieri, og hvor
han paa Koncerter gjorde stor Lykke. Faderen
tog ham nu med til Paris, for at han kunde
fuldende sin Uddannelse ved Konservatoriet; her
blev han imidlertid afvist som Udlænding, men
vandt til Gjengjeld baade i Paris og London
stort Bifald for sit Spil. 1825 fik han en Opera
„Don Sancho“ opført i London, uden at den dog
gjorde videre Lykke. Efter sin Faders Død vendte
han tilbage til Paris, hvor han 1830, greben af
Julirevolutionens Bevægelse, komponerede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
