- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
318

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livingstone, David. — Charles Livingstone - Livius, Titus - Livius Andronicus - Livmedikus ell. Livlæge - Livmoder, se Uterus - Livorno - Livrée - Livrente. — Den simple Livrente. — Opsat Livrente. — Ophørende Livrente. — Overlevelsesrente. — Den Norske Livrenteforening - Livsarving - Livsforsikring - Livsgave, Donatio inter vivo, se Gave - Livsstraf, se Dødsstraf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livius

som af J. G. Bennett i New-York var udsendt for
at opsøge ham, da der siden 1869 ingen
Efterretning var kommen fra ham, og man begyndte at
frygte for, at han var død. Stanley medhavde
Forraad af alle Slags, saa at Livingstone af ham
fik Forsyning af alskens Nødvendighedsartikler.
Begge gjorde i Novbr. en Opdagelsesreise i
Fællesskab til Nordenden af Tanganyikasjøen og
opnaaede paa denne Reise Vished for, at Sjøen ikke
tilhører Nilens Kildegebet. Efter at være vendt
tilbage til Ujiji fulgte Livingstone Stanley paa
hans Tilbagevei til Østkysten indtil Unyanyembe,
omtrent midtveis mellem Ujiji og Zanzibar; her
blev Livingstone tilbage for at vente paa den
Expedition af Folk og Fornødenheder, som Stanley
paatog sig at organisere i Zanzibar og sende ham.
I August 1872 ankom Expeditionen, og
Livingstone gjorde nu en ny Reise til Bangveolosjøen, gik
derfra langs Sydvestsiden af Tanganyikasjøen og
bereiste denne Sjø paa alle Kanter. Den 1ste Mai
1873 døde han af Dysenteri i Høvdingen Tsjitambos
Landsby i Ilala. Hans Lig blev af hans
trofaste afrikanske Tjenere baaret til Østkysten; herfra
overførtes det til England, hvor det i April 1874
bisattes i Westminster-Abbediet. — Foruden den
ovenfor nævnte Beskrivelse over sine første Reiser
har han udgivet en Beretning om
Zambeseexpeditionen („Narrative of an expedition to the
Zambesi and its tributaries“
, 1865); Dagbøgerne fra
hans sidste Reise blev 1874 udgivne af H. Waller.

Livius, Titus, berømt romersk Historieskriver,
f. 59 f. Kr., d. 17 e. Kr., opholdt sig i Rom og
nød Augustus’s høieste Yndest og Beskyttelse. I
sin høie Alder vendte han tilbage til sin Fødeby
Padua, hvor han døde. Han forfattede flere
Skrifter af rhetorisk og filosofisk Indhold; hans
Hovedverk er imidlertid Roms Historie fra Stadens
Grundlæggelse til Drusus’s Død (9 f. Kr.), paa
hvilket Verk han synes at have arbeidet i over
40 Aar. Det udgjorde 142 Bøger, inddelte i
Dekader (Afsnit paa 10 Bøger hvert); heraf er nu
kun forhaanden 35 Bøger, nemlig de 10 første og
den 21de til 45de; derhos haves endnu talrige
Fragmenter af de øvrige Bøger samt
Indholdsfortegnelser og Uddrag af dem. Livius hører til
de ypperste latinske Prosaister; hans Sprog er i
sjelden Grad rent og velklingende, hans
Fremstilling let og fint udarbeidet, hvorhos hans Verk
bærer Præget af ædel Humanitet og en sund og
sædelig Verdensbetragtning. Med Hensyn til
politiske Indsigter og Sagkundstab forøvrigt samt
Kritik i Benyttelsen af ældre Kilder staar Livius
tilbage for enkelte andre af Oldtidens Historieskrivere.
De endnu opbevarede Bøger af Livius læses i
de fleste Landes lærde Skoler og er i den nyere
Tid bl. a. udgivne af Danskeren Madvig og
Tyskeren Weissenborn.

Livius Andronicus, romersk Digter, levede
i det 3die Aarh. f. Kr. Han var Græker af
Herkomst og levede som Slave, siden som Frigiven i
Rom; han blev Grundlæggeren af den dramatiske
og episke Poesi hos Romerne, idet han forfattede
talrige Tragedier og Komedier efter græske
Mønstre samt oversatte Odysseen i det gammelromerske
saturniske Versemaal. Af hans Skrifter er kun en
Del Brudstykker opbevarede.

Livmedikus ell. Livlæge, en Titel, som
tillægges Læger hos fyrstelige Personer.

Livmoder, se Uterus.

Livorno, Provins i Italien, i det
forhenværende Toskana. 6 Kv.mil stor, med 119,000 Indb.,
omfatter foruden Øen Elba (s. d.) kun Byen
Livorno. ved Middelhavet, med 97,000 Indb.
Byen er smukt anlagt og bebygget samt omgivet
med smukke Haver, Villaer og Bade. Ved en
storartet Molo er der dannet en rummelig og
sikker Havn; Handelen har i den senere Tid sunket
noget, skjønt Livorno endnu stedse næst Genua er
Italiens betydeligste Handelsby; derimod besøges
Sjøbadene stedse talrigere. Byen er befæstet og
Sæde for en Biskop.

Livrée, oprindelig i Frankrige Benævnelse paa
de kongelige Tjeneres Dragt, som blev dem leveret
(livré) gratis; nu enhver Tjenerklædning af et
bestemt Snit eller en bestemt Farve.

Livrente kaldes en aarlig Indtægt, som man
erhverver sig ved at overlade et i dette Øiemed
virkende Selskab en vis Kapital til Eiendom.
Herved opnaar Forsikringstageren et noget større
Udbytte af sine Penge end ved at anbringe dem
paa almindelige Bankvilkaar; i de lavere Aldre
er Forskjellen dog ikke stor, men f. Ex. ved 60aars
Alderen opnaaes i Regelen 9 à 10%;
imidlertid maa, som anført, Forsikringstageren ofre
Kapitalen. — Livrente er fire Slags: den simple
Livrente
, som begynder paa den Tid, Kapitalen
(Indskuddet) er indbetalt, og oplMer ved Indftyde??
rens Død; opsat Livrente, som førft fra et senere,
bestemt Tidspunkt begynder at løbe; ophørende
Livrente
, naar Renten begynder paa samme Tid
som den erhverves, eller senere, men ophører efter
et vist Antal Aar; Overlevelsesrente, som
først efter Indskyderens Død udbetales til en anden
Person. — Den norske Livrenteforening i
Kristiania approberet ved kongelig Resolution af 1ste
April 1844 og 13de Juni 1874, staar under
Regjeringens Kontrol, hvorimod følgende tre ligeledes norske
Foreninger, hvor Livrente kan erhverves, er
private: Livsforsikringsselskabet Idun, stiftet 1862,
Kristiania almindelige gjensidige
Forsørgelsesanstalt
, stiftet 1847, samt Norsk
Livrente- og Kapitalforsikringsanstalt
,
stiftet 1873.

Livsarving, en Arving, hvis Arveret grunder
sig paa, at han nedstammer fra den Afdøde.

Livsforsikring, den Art af Forsikring
(Assurance), hvorved en Person assurerer sit Liv for en
vis Sum, saaledes at denne enten ved hans Død
tilfalder hans Arvinger (enkel Livsforsikring) eller
den Forsikrede selv efter Opnaaelsen af en bestemt
Alder (sammensat Forsikring); dog tilfalder
Forsikringssummen ogsaa i dette Tilfælde Arvingerne,
saafremt den Forsikrede dør inden Opnaaelsen af
den bestemte Alder. Ved enkel Livsforsikring
opnaaes, at man ved aarlig at betale et mindre
Beløb kan erhverve for sin Familie en større
Sum, ligesom man ved sammensat Forsikring paa
samme Maade derhos kan betrygge sin Alderdom. —
Det første Livsforsikringsselskab oprettedes 1705 i
London; senere har denneslags Forsikringer især
vundet Fremgang i England og Amerika. For
Tiden er en Mængde Livsforsikringsselskaber
oprettede i de forskjellige Lande, enkelte ogsaa i
Norge. Se forøvr. Art. Forsikring.

Livsgave, Donatio inter vivos, se Gave.

Livsstraf, se Dødsstraf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free