Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livstræ, d. s. s. Thuja - Livøre, se Føderaad - Lizard - Ljunggren, Gustav - Ljusnan eller Ljusneelf - Llanelly - Llanos - Llorente, Don Juan Antonio - Lloyd. — „Lloyds Register of British and Foreign Shipping“. — Det franske Lloyd. — Det østerrigsk-ungarske Lloyd. — Germanischer Lloyd. — Norddeutsche Lloyd. — Danske Lloyd. — Det norske Lloyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livstroe
Livstræ, d. s. s. Thuja.
Livøre, se Føderaad.
Lizard, Forbjerg paa Sydkysten af Cornwall,
med et Fyr, er Englands sydligste Punkt.
Ljunggren, Gustav, svensk Æsthetiker og
Literaturhistoriker, f. 1825, blev 1847 Docent og 1859
Professor i Æsthetik, Literatur- og Kunsthistorie
ved Lunds Universitet. 1865 indvalgtes han i det
svenske Akademi. Han har skrevet en Række
betydelige Afhandlinger, blandt hvilke kan nævnes
„Framställning af de förnämsta esthetiska
systemerna“ (1856—60), „Jemförelse emellan
Ehrensvärd och Winckelmann som konstfilosofer“
(1857), „Svenska dramat intill slutet af sjuttonda
århundradet“ (1864), „Bellman och Fredmans
epistlar“ (1867), „Svenska vitterhetens häfder
efter Gustaf III.s död“ (1873) og de aandrige
Skildringer „Från en resa“ (1871).
Ljusnan eller Ljusneelf, Elv i svensk
Norrland, udspringer i Nærheden af den norske Grændse
løber mellem Herjedalen og Helsingland og falder
omtrent 1 Mil søndenfor Söderhamn i den Botniske
Bugt. Dens Længde er ca. 35 svenske Mil.
Llanelly (udt. Lænneli), By i Grevskabet
Caermarthen i Wales ved Floden Burry, med 15,000
Indb., Skibsfart og Bergverksdrift paa Kobber,
Bly og Stenkul.
Llanos (udt. Ljanos), sp., Sletter; især bruges
Betegnelsen om de udstrakte, skovløse og
græsbevoxede Sletter i det nordlige Sydamerika,
navnlig i Venezuela; disse Sletter ligger
gjennemgaaende meget lavt og udfolder i Regntiden (April
til Oktober) en særdeles yppig Vegetation.
Forvildede Heste og Hornkvæg streifer omkring paa dem.
Llorente (udt. Ljorente), Don Juan Antonio,
spansk Historieskriver, f. 1756, d. 1823, indtraadte
1770 i den geistlige Stand, blev 1776
Baccalaureus i Retsvidenskaben og viedes 1779 til Prest.
1789 blev han Inkvisitionens Sekretær, men
afskedigedes fra denne Post 1791 som Tilhænger af
de franske revolutionære Grundsætninger. Senere
gav Storinkvisitoren Don Manuel Abad la Sierra
ham det Hverv at udarbeide Plan til en Reform
i Inkvisitionen; efterat Storinkvisitoren var
bleven styrtet, forelagde Llorente sit Forslag for
Justisministeren lovellanos, som understøttede
Sagen og stræbte at vinde Hertugen af Alcudia
for den. Men pludselig styrtedes Jovellanos, og
Llorente blev paa Grund af Breve, som man
opfangede fra ham og vilkaarlig fortolkede,
indesperret i et Kloster og derpaa nødt til at forlade
Madrid. 1805 blev han kaldt tilbage og 1806
udnævnt til Kanonikus ved Hovedkirken i Toledo.
1808 deltog han paa Murats Befaling i
Udarbeidelsen af den nye Forfatning for Spanien; efter
den franske Invasions Ophør blev han derfor
nødt til at flygte til Frankrige, men forfulgtes
ogsaa her af det reaktionære og ultramontane Parti
og fik efter Udgivelsen af sit Skrift „Portraits
politiques des papes“ Vinteren 1822 Paalæg om
inden tre Dage at forlade Paris og inden korteste
Frist Frankrige. Overanstrengt af Reisen døde
han kort efter sin Ankomst til Madrid. Hans
Hovedverk er den paa Aktstykker byggede „Histoire
critique de l’inquisition d’Espagne“ (4 Bd.,
1815—17); desuden har han bl. a. skrevet
„Noticias historicas de las tres provincias
bascongadas“ (5 Bd., 1806—08) og „Mémoires pour
servir à l’histoire dee 1a révolution d’Espagne,
avec des pièces justificatives“ (3 Bd., 1815—19).
Lloyd, oprindelig Navn paa en Restauration i
City i London (benævnt efter Eieren), som alle
rede i Begyndelsen af forrige Aarh. var en
Samlingsplads for alle Slags Forretningsfolk, der
havde Interesser i Skibsfarten, saaledes Redere,
Skibsførere, Kjøbmænd, Assurandører og Mæglere.
Nu betegner Navnet en storartet Institution til
Varetagelse af Skibsassurandørernes Interesser;
den har sit Lokale i Londons Børs og er Stedet
for Afsluttelsen af det allerst^rste Antal
Sjøforsikringer i Byen. I en udlagt Bog indføres,
efter hvert som de ankommer, Berewinger om alle
Ulykker tilWs, i en anden alle FartSiers lykkelige
Ankomst til sit Bestemmelsessted. Disse sidste Be
retninger udgives, siden 1800 hver Dag, i et eget
Blad, „Lloyd’s List“. Anstalten har Agenter i
alle vigtigere Sjøhavne. — En anden
Institution af lignende Karakter er „Lloyds Register
of British and Foreign Shipping“, grundet 1834,
der ogsaa h^rer til de for Verdenshandelen vig??
tigste Indretninger. Dens Formaal er til Brug
ved ??Bilforsikringer at iftandbringe og vedligeholde
en Nj<iagtig Klassifikation af alle engelste og faa<
danne udenlandfle Skibe, der tilhprer Nationer,
som staar i Forretningsforbindelse med England.
Til den Ende undersflges ethvert Skib, som Mskes
optaget i Lloyds Lister, af SelstabetS Funktioncrrer
og tildeles i Registret en vis Klasse efter stn God
hed; selve Skrogets Klasse betegnes med Bogstaver
(Klasse A, Klasse B, osv.), Riggens, Inventariets
og Baadenes med Tal. Derhos optegnes nM
Fartøiernes Bygningsmaade, Størrelse og
Drægtighed m. m. Samtidig fastsættes et vist
Tidsrum, i hvilket Fartøiet skal beholde samme Klasse,
idet det forudsættes, at det i denne Tid vil ved??
blive at vcere lige godt. Registret trykkes aarlig
og leveres gratis til Selstabets Medlemmer. Ind??
retningens ftlrfte Formaal var at skaffe de engelste
Befragtere og Assurand??rer paalidelige Opgaver
over ethvert Fart^is Alder, Bygningsmaade og
Befiaffenhed ; det viste sig snart, at ogsaa et andet
Formaal samtidig opnaaedeS, nemlig at en W
Klasse i Lloyds Register betydelig for^gede et Skibs
Vcrrdi, idet den staffede det Were Fragter og
billigere Assurance. Det blev efterhaanden scrd
vanligt at lade FartKer bygge under Lloyds Op??
syn for paa denne Maade at vare sikker paa at
opnaa Wiefte Klasse; saadanne Skibe faar foruden
Klassebetegnelsen et Kryds eller en Stjerne i Re??
gistret og sikres derved de h^iefte Fragtpriser og
de laveste Asfuranceprcemier. Institutionens Virk
somhed har for lcrnge siden naaet et Omfang, som
ikle var anet, da den grundedes. Da det blot er
Selstabet om at gjFre at faa sine Udgifter dcek??
kede, men ikke at tjene Penge, er Betalingen for
et Fart^is Unders^gelse og Indregistrering, der op??
rindelig var 10 Pd. Sterling, senere nedsat til det
halve. — Ogsaa i andre Lande existerer lignende
Indretninger. Det franske Lloyd (Lloyd français)
i Paris, gmndet 1828, klassificerer Skibe som det
engelfie. — Det østerrigsk-ungarske Lloyd
i Triest, stiftet 1833, dannedes af Sjøassurandører
og Kjøbmænd og havde det Formaal ved Agenter
rundt om i Havnene at skaffe Efterretninger af
Interesse for Triests Handel, at føre Skibsregistre,
men især at varetage alle Assuranceinteresser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
