Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lochmann, Ernst Ferdinand - Locke, John - Lockhart, John Gibson - Lockport - Lockyer, Joseph Norman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Locke
„Norsk Magazin for Lægevidenskaben“, dels skrevet
en Mængde Artikler i Dagspressen over forskjellige
Emner. Størst Fortjeneste har Lochmann dog
indlagt sig derved, at han i flere af de store og
betydningsfulde Spørgsmaal, der i de sidste
Decennier mest levende har beskjeftiget Lægestanden,
har været den, som i Norge er gaaet l Spidsen
for den Opfatning, der er bleven ialfald foreløbig
den seirende. Han kjæmpede saaledes længe
saagodtsom alene og tildels under heftig Modstand
fra en Flerhed af sine Kolleger for Opfatningen
af Tuberkulosen og Spedalskheden som infektiøse,
smitsomme Sygdomme, og han har ligeledes været
en af de norske Læger, der ogsaa ligeoverfor de
akute Infektionssygdomme, som Kolera, Tyfus og
Skarlagensfeber, har gjort mest for at fremme
Overbevisningen om deres Smitsomhed og om
Muligheden af med Held at bekjæmpe deres
Udbredelse ved Hjelp af Isolation og Desinfektion. —
1877 blev Lochmann ved Upsala Universitets 400aars
Jubilæum kreeret til Æresdoktor.
Locke (udt. Lok), John, berømt engelsk Filosof,
f. 1632, d. 1704, ftuderede i Oxford, hvor han
navnlig lagde sig efter Medicinen og
Naturvidenskaberne, idet han af den herskende tørre Skolastik
skremtes bort fra Filosofien. Ved Læsning af
Descartes’s Skrifter forandredes hans Studiers
Retning, uden at han dog ganske vendte sig bort
fra Naturvidenskaberne. Efter at have gjort flere
Reiser blev han Lærer for den senere Lord
Shaftesbury; denne, som med Tiden blev Englands
Lordkansler, skaffede ham siden et indbringende Embede,
som han dog mistede, da Shaftesbury 1673 faldt
i Unaade. 1677 gil han til Montpellier og derfra
til Paris, hvor han fuldendte sit Hovedverk „Essay
concerning the human understanding“ (1690).
1679 vendte han tilbage, men ledsagede 1683
Shaftesbury, som igjen var falden i Unaade, til
Holland. Under hans Ophold her beskyldte man
ham for at skrive Paskviller mod den engelske
Regjering, og kort efter blev han uden at have
givet nogen Foranledning dertil indviklet i
Hertugen af Monmouths Foretagender mod
Regjeringen. Jakob den anden forlangte ham udleveret
af de nederlandske Generalstater, og han maatte
holde sig skjult, indtil hans Uskyldighed var bevist.
Efter Jakob den andens Fordrivelse vendte Locke
tilbage til England, hvor han fik en indbringende
Ansættelse i Ministeriet for Kolonierne. 1700
nedlagde han as Sundhedshensyn dette Embede
og tilbragte Resten af sine Dage hos en Ven i
Nærheden af London. — Locke er, næst efter Fr. Bacon,
den geniale Grundlægger af den engelske empiriske
Skole i Filosofien. Hans System fremgaar af en
Bestrebelse efter kritisk at vrFve Menneskets Erkjen
delsesevne ved en Undersøgelse af Foreftillingernes
Oprindelse. Denne Oprindelse sinder han ude
lukkende i Erfaringen, saavel i den ydre Sansning
som i den indre Reflexion. Med Hensyn til
Sansningen sluttede han sig til Descartes og Hobbes
og udviklede videre deres Anskuelse, at de sanselige
Kvaliteter, som Farve, Smag, Tone osv. ikke er
at betragte som Tingenes Egenskaber i og for sig,
men kun som deres subjektive Virkninger; han
kaldte dem derfor sekundære Kvaliteter i
Modsætning til de primere, hvorved han forstod
Størrelse, Tal, Form, Beliggenhed og
Bevægelsestilstand, hvilke Kvaliteter han ansaa for objektivt at
Losyer
tilhøre Tingene. Den menneskelige Tænkning
fremkommer ved en Kombination as disse enkelte
Elementer; der gives derfor kun om vore Fore
stillinger?? Forhold en strengt demonstrativ Viden,
ille om Tingene selv. Bed Substanser forstaar
vi kun ??bestemte Berere af en Rekke bekjendte
Egenstaber. Sandheden beftaar ikke ien Over
ensstemmelse mellem Tingene og Forestillingerne,
men i en Overensstemmelse mellem disse sidste
indbyrdes. — Lockes Lære er bleven af overordentlig
stor Betydning for den senere Filosofi. I England
er alle Filosofer efter ham blevne mere eller mindre
paavirkede af ham; i Frankrige introduceredes
hans Empirisme af Voltaire og uddannedes af
Condillac videre til Sensualisme. I Tyskland
fremkaldte Locke som sin Modsetning Leibnitz’s
betydeligste filosofiske Skrift, „Nouveaux essais
sur l’entendement humain“. I Religionsfilosofien
blev Locke en Forftber for Deismen, idet han i
sit Skrift „The reasonableness of Christianity“
(1695) søgte at paavise, at den positive Religions
Lerdomme, om de end ikke var fremkomne gjennem
Fornuften, dog ikke stod i Strid med denne. I
politisk Henseende var han ved Siden af Algernon
Sidney den første, som representerede den moderne
Konstitutionalisme som Grundfetning; i sine 1689
udkomne Afhandlinger „On civil government“
forsvarede han den i England stedfundne
Revolution, Vilhelm af Oraniens Regjering og den
repræsentative Forfatning; af dette Skrift har
siden bl. a. Montesquieu øst. Liberalisme og
Fordragelighed predikede Locke ogsaa i fine
1685—89 offentliggjorte tre Breve om Tolerancen.
Endelig fremsatte han i sine „Thoughts on
education“ (1693) Grundtrækkene af de pedagogiske
Idéer, som senere udvikledes videre af Rousseau.
Lockhart, John Gibson, engelsk Forfatter, f.
1794, d. 1854, studerede Retsvidenskaben og blev
Advokat i Edinburgh, hvor han dog snart begyndte
at beskjeftige sig med literær Produktion og udgav
sit første Skrift „Peter’s letters to his kinsfolk“,
en Række satiriske Skildringer fra Edinburgherlivet.
1820 ægtede han Walter Scotts ældste Datter;
Aaret efter udgav han Romanen „Valerius“, hvis
Stof er hentet fra Begyndelsen af den romerske
Keisertid. I de følgende Aar udgav han flere
Romaner, deriblandt „Adam Blair“ (1822); 1823
udkom hans fortræffelige Oversættelse af en Række
gamle spanske Ballader. 1825 bosatte han sig i
London som Redaktør af „Quarterly Review“ og
øvede som saadan betydelig Indflydelse, ikke blot
i literær, men ogsaa i politisk Henseende. Hans
Virksomhed for det konservative Partis Politik
belønnedes med et indbringende Sinecure som
Auditør for Hertugdømmet Lancaster. I sine
sidste Aar trak han sig tilbage fra Redaktionen af
„Quarterly Review“. Det mest bekjendte af alle
hans Skrifter er Biografien af hans Svigerfader
Walter Scott (7 Bd., 1838); desuden har han
bl. a. udgivet en god Biografi af Robert Burns
(1828).
Lockport, By i den amerikanske Stat
New-York, ved Eriekanalen, med 12,500 Indb. og
betydelig Fabrikvirksomhed.
Lockyer (udt. Lokier), Joseph Norman, engelsk
Astronom, f. 1836, har især gjort sig bekjendt ved
sine spektralanalytiske Undersøgelser af flere
Himmellegemers Beskaffenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
