- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
327

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lom (Fugleslægt). — Havimberen. — Den sortstrubede Lom. — Den rødstrubede Lom - Lombard - Lombardiet, under Romertiden Gallia cisalpina (se Gallien). — Det østerrigske Lombardi. — Det lombardisk-venetianske Kongerige - Lombardus, Petrus. — „Sententiarier“ - Lombok - Loménie de Brienne, Etienne Charles de - Lomia - Lomond, Loch - Lomonosov, Michael Vasilievitsj - Lomseggen. — Lomshorungen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem alle Tæer. Halsen er tynd, Halen stiv og kort
og Næbbet ret, spidst og temmelig langt.
Lommerne opholder sig ved Havet, men ruger ved
Ferskvand; Ungerne føres i Vandet saasnart de er
udklækkede, og mades ikke. Næringen bestaar i
Fisk. — Havimberen (C. glacialis) er den største
Art og opnaar en Gaas’s Størrelse; den har sort
Hoved og Hals med to lyse Halsringe. Den
sees om Vinteren langs Norges Vestkyst. — Den
sortstrubede Lom
(C. arcticus) er noget mindre,
har askegraat Hoved og fløielssort Strube med
hvide Pletter. — Den rødstrubede Lom (C.
septentrionalis
) er den mindste Art; den har graat
Hoved og rødbrun Strube.

Lombard, i flere Lande Navn paa en
offentlig, af Stat eller Kommune oprettet Laaneanstalt,
hvor der gives Laan mod haandfaaet Pant og til
en bestemt Rente. Navnet kommer af, at tidligere
Lombarderne hørte blandt dem, der mest drev
lignende Forretninger.

Lombardiet kaldtes før Indlemmelsen i
Kongeriget Italien den Del af Øvreitalien, som
Longobarderne erobrede 568 og indehavde til sit
Herredømmes Fald 774. Under Romertiden kaldtes
Landet Gallia cisalpina (se Gallien). Efterat
Longobarderne det ovenfor nævnte Aar havde
maattet afstaa Landet til Karl den store, dannedes
843 et eget Kongerige Italien, som dog snart
opløste sig i indbyrdes uafhængige Hertugdømmer,
Markgrevskaber og Fristæder. Disse Stater, som
stod i Lensforhold til Tyskland, søgte gjennem
Middelalderen gjentagne Gange at frigjøre sig,
uden at det helt lykkedes, da de indbyrdes var
altfor uenige. Efterat Hertugdømmerne Mantua og
Mailand var komne til Østerrige, kaldtes disse to
Lande det østerrigske Lombardi. Dette Navn
forsvandt, da Napoleon her 1797 oprettede den
cisalpinske Republik, senere den italienske Republik
og 1805 „Kongeriget Italien“, hvis Konge han
selv gjorde sig til. Ved Pariserfreden og
Wienerkongressens Bestemmelser fik Østerrige sine
tidligere Besiddelser tilbage, forøgede med Venetien,
og disse Landskaber førte nu Navnet Det
lombardisk-venetianske Kongerige
. 1859
indlemmedes ifølge Züricherfreden Lombardiet og 1866
ogsaa Venetien i det nye Kongerige Italien. Nu
forstaaes ved Lombardiet de italienske Provinser
Bergamo, Brescia, Como, Eremona, Mantua,
Mailand, Pavia og Sondrio, tilsammen af en ca.
420 Kv.mils Udstrækning og med ca. 3½ Mill. Indb.

Lombardus, Petrus, berømt italiensk
Scholastiker, f. i Begyndelsen af det 12te Aarh., d. 1164,
var Elev af Abailard og blev 1159 Biskop i Paris.
Han udgav „Sententiarum libri IV“, hvori han
sammenstillede Udtalelser af Kirkefædrene, især
Augustin, om visse Dogmer, tilføiede de Indvendinger,
som var blevne gjorte mod disse Udtalelser, og de
Gjendrivelser, som kirkelige Autoriteter havde leveret
af Indvendingerne; sin egen Mening eller Dom
udtaler Samleren ikke. Denne dogmatiske Methode
fik mange Tilhængere, som kaldtes „Sententiarier“.
Lombardus opstillede ogsaa Læren om de syv
Sakramenter.

Lombok, en af de smaa Sundaøer i det indiske
Arkipelag, øst for Java, skilles i Vest fra Bali ved
Lombokstrædet og i Øst fra Tumbava ved
Allasstrædet, er ca. 100 Kv.mil stor og har 800,000
Indb. Den staar under Hollands Overhøihed.

Loménie de Brienne (udt. Lomeni dø Brien),
Etienne Charles de, fransk Kardinal og Minister,
f. 1727, d. 1794, erhvervede sig i sin Ungdom en
grundig videnskabelig Dannelse og blev, skjønt han
var en Tilhænger af „Oplysningstidens“
Anskuelser, 1760 Biskop af Condom og 1763
Erkebiskop af Toulouse. Som saadan virkede han for
Oprettelsen af Skoler, Hospitaler, Arbeidsanstalter
og Klostre og lod grave en Kanal fra Garonne
til Kanalen Caraman ved Toulouse. 1766 blev
han Medlem af den Kommission, som skulde
istandbringe en Reform af de geistlige Ordener; han
ophævede flere Ordener og Klostre og blev derfor
Gjenstand for Presteskabets Had. 1787 klagede
han i Notabelforsamlingen heftig over Calonnes
Ødselhed og blev derpaa i hans Sted udnævnt
til Generalkontrolør for Finanserne, hvilken
vanskelige Stilling han dog ikke viste sig voxen. 1788
blev han desuagtet Førsteminister og Erkebiskop
af Sens, men paadrog sig ved sin ukloge
Forvaltning saavel Borgerstandens som Adelens og
Geistlighedens Had. I Aug. s. A. maatte han
derfor vige Pladsen for Necker; Kongen holdt ham
skadesløs herfor ved at forlene ham med flere
Abbedier og udvirke, at han blev udnævnt til
Kardinal. Efter derpaa at have levet et Par Aar i
Nizza vendte han 1790 tilbage til Paris og
aflagde Ed paa Konstitutionen, men modtog intet
høiere Embede end Bispedømmet Yonne. Herved
kom han i Strid med Paven og sendte sin
Kardinalshat tilbage. Trods dette fængsledes han
1793, men blev igjen frigiven; 1794 blev han atter
sat fast og fandtes Morgenen efter død i Fængslet.

Lomia, Navn paa en af Planetoiderne.

Lomond, Loch (udt. Lotsj Lommon), den største
Indsjø i Skotland, mellem Grevskaberne Stirling
og Dumbarton, ca. 1¼ Kv.mil stor.

Lomonosov, Michael Vasilievitsj, den nyere
russiske Literaturs Fader, f. 1711, d. 1765, var Søn af en
fattig Bonde paa en af Kronens Godser. 1730 kom
han til Moskva, hvor han erhvervede sig adskillige
Kundskaber og fik Understøttelse til at studere i Kiev
og senere ved Videnskabsakademiet i Petersburg.
Derpaa gik han til Tyskland, hvor han studerede
Mathematik og Bergvidenskab og tillige gjorde
sig bekjendt med den tyske poetiske Literatur.
efter en Tid at have været i preussisk
Militærtjeneste vendte han 1741 tilbage til Petersburg,
hvor han blev Adjunkt ved Akademiet og Direktør
for det mineralogiske Kabinet. 1745 blev han
Professor i Kemi, overtog 1760 Ledelsen af
Gymnasierne og Universitetet i Petersburg og blev 1764
Statsraad. Hans literære Virksomhed var meget
omfattende; han udgav to Bøger Oder, kirkelige
og verdslige Sange, et ufuldendt Heltedigt
„Petriaden“ over Peter den store og flere Tragedier
i den franske klassiske Stil. Desuden har man
af ham en russisk Grammatik, som bidrog til at
skaffe det nyrussiske Sprog afgjort Overvegt over
det gamle Kirkesprog, en Ruslands Historie og
flere vigtige Verker over Fysik, Mineralogi,
Metallurgi og Kemi. Hans samlede Skrifter er bl. a.
udgivne af Smirdin (3 Bd., 1847).

Lomseggen, et 6,530 Fod høit Fjeld i det
nordvestlige af Kristians Amt, er en Udløber af
Langfjeldene. Lidt nordenfor er Lomshorungen,
5,466 Fod høit.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free