Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Loppe. — Den almindelige Loppe. — Sandloppen - Loppehavet - Loppen og Loppekalven (Øer). — Loppens Prestegjeld - Loptssøn, Jon, se Jon Loftssøn - Lorca - Lorck, Karl - Lord. — Lordkansler. — Lordlieutenant. — Lordmayor - Lorelei eller Lurlei - Lorentsfloden, se Laurentsfloden - Lorenz, Ottokar - Lorenzen, Peder Hjort. — H. Rudolf Hjort Lorenzen - Lorenzen, Kristian August - Loreto - Loretter eller Cocotter - Lorgnette - Lori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Siderne sammentrykt Legeme, haardt Hudskelet
og særdeles udviklede Bagben, ved hvis Hjelp de er
istand til at gjøre lange Spring. Alle Arter lever som
Utøi paa Pattedyr og Fugle, hvis Blod de udsuger
gjennem sin af flere Dele bestaaende spidse og skarpe
Sugesnabel. Lopperne lægger sine Æg i Sprækker
mellem Gulvplanker, i Feieskarn o. lign.; Larverne
er smaa og blegrøde og forvandles i Løbet af 8 Dage
til Pupper. Den almindelige Loppe (Pulex
irritans) er udbredt over hele Jorden og er især til
Plage i de varmere Lande. Sandloppen (Pulex
eller Sarcopsylla penetrans) er mindre end den
alminnelige Loppe og forekommer i Vestindien og
Sydamerika; Hunnen graver sig ind under Huden
paa Mennesker og Dyr og svulmer ud til en liden
Erts Størrelse; den foraarsager smertefulde
Betændelser, som endnu mere forværres ved de af
dens Æg udklækkede Larver, og som kan medføre
farlige Følger.
Loppehavet, en 8 Mil bred Bugt af
Nordishavet, mellem Arnø i Tromsø Amt og Sørø
i Finmarkens Amt.
Loppen og Loppekalven, to Øer i
Vestfinmarken. — Loppens Prestegjeld, der har sit
Navn efter Hovedøen, bestaar af Sognene Loppen,
Hasvig og Øxfjord.
Loptssøn, Jon, se Jon Loftsøn.
Lorca, By i den spanske Provins Murcia, ved
Floden Sangonera, 10 Mil vest for Kartagena,
med 48,000 Indb., Salpeter- og Krudtfabriker.
Lorck, Karl, norsk Maler, er født i Trondhjem
1829. [[** NB tillegg s. 945: d. 1882 **]] Han gik først ind paa Krigsskolen i
Kristiania i den Hensigt at uddanne sig som Militær,
men opgav dette Studium for at dyrke Malerkunsten
oa reiste 1852 til Düsseldorf, hvor han blev
Elev af den derværende Malerskole. Først studerede
han under Karl Sohn og senere under Tidemand,
hvis Kunstretning han med ikke lidet Held har
tilegnet sig. Som Figurmaler har han især gjort
sig bemærket ved sine Billeder fra det norske
Bondeliv, ligesom han ogsaa har gjengivet Scener
fra Livet paa Kysten og ombord. Af hans mere
bekjendte Arbeider kan nævnes „Jødekræmmeren
i Lodshytten“ (1863; i Nationalgalleriet i
Kristiania) „Bondepolitik“ (i Karl den femtendes
Malerisamling i Stockholm) og „Elgskytterne“.
Lord, „Herre“, i England Titel for den høiere
Adels mandlige Medlemmer. I Skotland kaldes
Dommerne ved de høiere Domstole Lords; i
England og Irland faar de ikke denne Titel til
dagligdags, men kun under Udøvelsen af sine
Embedsfunktioner. — Lordkansler (Lord High
Chancellor), Præsidenten for Overhuset; han er tillige
Chef for Rigskancelliet og har Forsæde i
Kanslerretten (High Court of Chancery). —
Lordlieutenant, Titel for Vicekongen i Irland. —
Lordmayor, Titel for Borgermestrene i de tre
Byer London, Dublin og York.
Lorelei eller Lurlei, en høi, steil Klippe ved
Rhinen, mellem St. Goar og Oberwesel, bekjendt
for sit Ekko. Sagnet har gjort den til
Opholdssted for en Vandnymfe eller Sirene, som ved sin
Sang lokker de forbifarende Fartøier til sig, indtil
de strander paa Klippen.
Lorentsfloden, se Laurentsfloden.
Lorenz, Ottokar, Historiker, f. 1832,
studerede Historie og Filologi i Wien, hvor han 1856
blev Docent og 1860 Professor. De betydeligste
af hans historiske Arbeider er „Tysklands Historie i
det 13de og 14de Aarh.“ (2 Bd., 1863—67), „Kong
Ottokar den anden af Bøhmens Historie“ (1866)
og „Tysklands historiske Kilder fra Midten af det
13de Aarh.“ (1871).
Lorenzen, Peder Hjort, en af de mest
uforfærdede Forkjæmpere for dansk Sprog og Nationalitet
i Slesvig, f. 1791, d. 1845, nedsatte sig 1816 som
Kjøbmand i Haderslev. Herfra sendtes han som
Medlem af Stænderdeputationen 1836. I de to
første Stænderforsamlinger sluttede han sig til
Slesvigholstenerne, men brød med dette Parti, da
han lærte dets Hensigter nærmere at kjende, og
var 1840 det danske Mindretals Fører i
Stænderdeputationen. Her vakte han 1842
Slesvigholstenernes Raseri ved at optræde som Taler paa
Dansk; han vedblev at benytte sig af dette Sprog,
uagtet hans Klage til Kongen over de ham i den
Anledning overgaaede Forhaanelser ikke førte til
andet, end at den svage danske Regjering
misbilligede hans Optræden. 1844 udkom en
Bestemmelse om, at de danske Slesvigere kun maatte tale
Dansk i Stænderforsamlingen, hvis de erklærede,
at de ikke kunde udtrykke sig tilfredsstillende paa Tysk.
Lorenzens tidlige Død midt under Kampen vakte
megen Sorg og Beklagelse blandt den danske Sags
Tilhængere. — Hans Søn H. Rudolf Hjort
Lorenzen, f. 1832, blev 1859 Borgermester i
Eckernförde og var derpaa 1860—64 Herredsfoged
i Angel. 1865 bosatte han sig i Haderslev og
overtog 1868 Ledelsen af Bladet „Dannevirke“,
som han redigerede til 1879. Han optraadte
ligesom Faderen som en Forkjæmper for den danske
Sag i Slesvig og blev derfor gjentagne Gange ilagt
Straf, deriblandt 1875 otte Maaneders
Fæstningsarrest. 1877 udvistes han af Slesvig og bosatte sig
i Kjøbenhavn, hvor han siden 1878 redigerer
„Nationaltidende“.
Lorenzen, Kristian August, dansk Maler, f.
1753, d. 1828, uddannede sig paa Kjøbenhavns
Kunstakademi og reiste derpaa udenlands, hvor
han især studerede Rubens og van Dyck. 1803
blev han Professor ved Kunstakademiet. Han har
malet flere Billeder af Nordens Historie samt 28
Scener af Holbergs Komedier.
Loreto, By i den italienske Provins Ancona,
nar Adriaterhavet, har 8,000 Indb. og er Sæde
for en Biskop. Her er en stor Domkirke, bygget
1464—1587, inden i hvilken man viser det „hellige
Hus [[** her mgl. nok avsl. anførselstegn, trykkfeil i kilden **]] (La casa santa), et Hus, som efter Legenden
skal have været beboet af Jomfru Maria i
Nazareth og derfra af Engle være baaret gjennem
Luften til Tersate i Dalmatien, senere derfra til
en Skov ved Recanati og endelig 1295 til Loreto.
Huset er opført af Teglsten og Ibenholt og prydet
med Verker af flere berømte Kunstnere. Dette
Hus besøges aarlig af et stort Antal Pilegrime
(ca. 100,000) og eiede tidligere store Rigdomme,
som 1798 blev plyndrede af Franskmændene.
Loretter eller Cocotter, Benævnelse for en
egen Klasse løsagtige Kvinder i Paris.
Lorgnette (udt. Lornjet), Øieglas, Seglas for
Nærsynte.
Lori (Stenops), Slægt af Halvaberne, er smaa
og tynde, har en kort, spids Snude, rundt Hoved,
store Øine, lange Lemmer og afstumpet Hale. De
er dovne og langsomme, sover om Dagen og klatrer
om Natten om i Træerne efter sin Føde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
