Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lotteri. — Tallotteri (Lotto, genuesisk Lotteri). — Klasselotteri (hollandsk Lotteri). — Industri- eller Varelotterier - Lotze, Rudolf Hermann - Loudon, se Laudon - Lougen, se Laagen - Loughborough - Louis. — Louisd’or - Louisiana - Louisville - Loulé - Louth - Louvain, d. s. s. Löwen - Louvel, Pierre Louis - Louvet de Couvray, Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lotze
Overtroen har ogsaa spillet en stor Rolle ved dette
Spil, idet man ofte har besat visse Tal, som man
har set eller hørt i Drømme eller paa en anden
usædvanlig Maade tror at have faaet Vished for
skal udkomme. — Den anden Slags Lotteri,
Klasselotteriet, er ikke paa langt nær saa fordærveligt
i sine Virkninger, hvorfor det i den nyere Tid for
en stor Del har fortrængt Tallotteriet. I
Klasselotteriet gives der et bestemt fastsat Antal Lodder,
som tælles fra 1 og opover; til disse, der sælges
til de Spillende for en bestemt Pris, svarer et
bestemt Antal Gevinster af forskjellig Størrelse.
Summen af Gevinsterne er lig Summen af
Indskuddene, naar et bestemt, procentvis beregnet
Beløb, der bliver Entreprenørens Fordel, fradrages.
Trækningerne foregaar til bestemte Tider og
saaledes, at en Række af Trækninger (Klasser) hører
sammen i en Serie; i de første Klasser er
Gevinsterne færre og mindre end i de sidste, hvorfor
Lodderne til disse er dyrere end til hine. —
Industri- eller Varelotterier er en i den senere
Tid opkommen Slags Lotterier, som har det
Formaal at skaffe Indtægt for et eller andet veldædigt
eller nyttigt Øiemed eller at skaffe forskjellige
Slags Haandverkere Affatning paa IVarer, som
de ellers vilde have vanskelig for at faa solgt (mere
kunstnerisk forarbeidede og derfor koftbarere Haand??
verksarbeider).
Lotze, Rudolf Hermann, tysk Filosof, f. 1817,
ftuderede Medicin og Filosofi i Leipzig, hvor han
1842 blev Professor i det sidstnævnte Fag; 1844
kaldtes han til Professor i Göttingen og tilsidst i
Berlin, hvor han døde 1881. Han har opstillet et
eget filosofisk System, hvis Indhold er en
„teleologisk Idealisme“; hans vigtigste Skrifter er
„Metafysik“ (1841), „Almindelig Pathologi og Therapi
som mekaniske Naturvidenskaber“ (1842), „Logik“
(1843), „Om Begrebet Skjønhed“ (1845),
„Æsthetikens Historie i Tyskland“ (1868) og
„Mikrokosmos“ (3 Bd., 1856—64), „Filosofiens System“
(2 Bd., 18 . . —79).
Loudon, se Laudon.
Lougen, se Laagen.
Loughborough (udt. Loffbørro), By i det
engelske Grevskab Leicester, ved Floden Soar, med
12,000 Indb. og Uldmanufakturer.
Louis (udt. Lui), den franske Form af Navnet
Ludvig. — Louisd’or (udt. Luidaar), egentl.
„Guld-Ludvig“, en siden Ludvig den trettendes Tid
i Frankrige brugelig Guldmynt af vexlende
Størrelse. Ogsaa forskjellige Guldmynter i andre Lande
har baaret samme Navn.
Louisiana, en af de Forenede Stater i
Nordamerika, omgives i Nord af Arkansas, i Øst af
Mississippi, i Syd af den mexikanske Bugt og i
Vest af Texas, er ca. 1735 Kv.mil stor og har
750,000 Indb. Landet er dels fladt, dels
bølgeformet og bakket, i bet hele frugtbart. Klimatet
er mindre sundt, idet Sommer og Høst er meget
varme, medens Vinteren undertiden kan være
temmelig streng. Den gule Feber raser ikke sjelden
om Sommeren. Jordbrug er Hovednæringsveien
og Plantagedyrkning er almindelig udbredt;
Bomuld og Sukker er de vigtigste Udførselsartikler.
Skovene leverer en Mængde Tømmer. Af
Mineralier forekommer Jern, Sølv, Stenkul, Kalk, Salt
m. m. Fædriften er særdeles betydelig. Handelen
med Landets Produkter er meget livlig, især
tilsjøs. Indbyggerne er en Blandingsrace af
Franskmænd, Spaniere, Anglo-Amerikanere og andre
Europæere; de fleste af dem er Katholiker. Hovedstad
New-Orleans (s. d.). — Louisiana blev 1541
opdaget af Spanierne, senere besøgt af Englændere
og 1682 koloniseret af Franskmændene, som til Ære
for Ludvig den fjortende gav det dets nuværende
Navn. De franske Kolonier kunde imidlertid ikke
trives paa Grund af det usunde Klima. 1712 fik
en fransk Kjøbmand Crozart et Privilegium paa
50 Aar til at drive Handel paa Louisiana; dette
aftraadte han 1717 til Law, som oprettede et
Selskab til at drive Handel paa Egnene om
Mississippi. 1764 aftraadte Frankrige Louisiana indtil
Mississippi til Spanien, men fik det 1802 tilbage;
1603 solgtes det for en Sum af 15 Millioner
Dollars til de Forenede Stater og indlemmedes
1812 som egen Stat i Unionen. 1861 udtraadte
Louisiana sammen med de andre Sydstater og
blev efter Fredsslutningen først gjenoptaget i
Unionen 1868.
Louisville, By i Staten Kentucky i
Nordamerika, ved Floden Ohio, med 100,000 Indb. og
særdeles livlig Handel, fornemmelig med Korn,
Flesk og Tobak.
Loulé, By i den portugisiske Provins Algave,
med 12,000 Indb.
Louth (udt. Laud), det mindste Grevskab i
Irland, i Provinsen Leinster paa Østkysten af
Landet, ca. 15 Kv.mil stort, med 84,000 Indb. Landet
er for det meste fladt og frugtbart; Agerbruget er
Hovednæringsvei og har i den senere Tid gjort
betydelige Fremskridt. Linvareindustrien var
tidligere af stor Betydning, men er nu sunken;
derimot, drives betydelige Whiskybrænderier. Ogsaa
Fiskerierne og Østersfangsten er af Betydenhed.
Hovedstad Dundalk (s. d.).
Louvain (udt. Luvæng), d. s. s. Löwen.
Louvel (udt. Luvel), Pierre Louis, fransk
Sadelmager, f. 1783, d. 1820, tjente under Napoleon i
Kavaleriet og ansattes under de 100 Dage ved
Hofstaldene, hvilken Stilling han ogsaa beholdt
efter Restaurationen. Han var opfyldt af Had til
Bourbonerne og besluttede at gjøre en Ende paa
deres Herredømme ved at rydde Hertugen af Berry
af Veien. Dette udførte han i Febr. 1820, da
han dræbte Hertugen ved Udgangen fra Operaen
i Paris; s. A. dømtes han til Døden og
henrettedes.
Louvet de Couvray (udt. Luve dø Kuvræ),
Jean Baptiste, fransk Forfatter og Revolutionsmand,
f. 1760, d. 1797, gjorde sig først bekjendt ved sin
Roman „Les aventures du chevalier de Faublas“
(1791). I Begyndelsen af Revolutionen forsvarede
han med glimrende Veltalenhed Begivenhederne den
5te—6te Oktbr. 1789 og blev optagen i
Jakobinerklubben. I en Roman tog han Ordet for Ophævelsen
af Presternes Cølibat og for Ægteskabsskilsmissen.
I den lovgivende Forsamling sluttede han sig til
Girondinerne, fordrede som Medlem af Konventet
Straf over de Skyldige i Septembermyrderierne
og anklagede 1792 Robespierre for at stræbe efter
Diktaturet. Under Processen mod Kongen stemte
han for hans Henrettelse, men forlangte Udsættelse
med Dommens Exekution. Efterat Girondinerne
var styrtede, flygtede han, flakkede med flere andre
om i Bretagne og Limousin og vendte derpaa
tilbage til Paris, hvor han holdt sig skjult til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
