- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
335

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Louvet de Couvray, Jean Baptiste - Louviers - Louvois, François Michel Letellier, Marquis - Louvre - Lov. — Lovgivningsmyndigheden. — Lovbog. — Lovtidende - Lovatz, Lofdsja ell. Lovdsje - Lowe, Hudson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Louviers

9de Thermidor. 1795 indtog han igjen sin Plads
i Konventet og bekjæmpede her den opdukkende
Reaktion; under Direktoriet var han Medlem af de
500’s Raad; senere indvalgtes han i Institut de
France
.

Louviers (udt. Luvie), By i det franske
Departement Eure, ved Floden Eure, 5 Mil syd
for Rouen, med 11,500 Indb. og bekjendte
Klædefabriker m. fl. industrielle Anlæg.

Louvois (udt. Luvoa), François Michel
Letellier, Marquis, bekjendt fransk Statsmand, f.
1641, d. 1691. Hans Fader var Kansler og
Statssekretær i Krigsministeriet og kjøbte ham 1654 Ret
til at blive hans Efterfølger. Fra 1666 havde den
unge Louvais alle Embedets Forretninger at
besørge. Medens Colbert, med hvem han forresten
levede i Fiendskab, forbedrede Finanserne, foretog
Louvois sig at organisere Hæren og navnlig bringe
dens Artilleri og Ingeniørvæsen paa en god Fod,
dette sidste hovedsagelig ved Vaubans Hjelp.
Tillige søgte han at opflamme Kongens Ærgjerrighed
og Erobringssyge og overtalte ham efter Freden i
Aachen 1668 til at begynde Krig med Nederlandene;
efterat den franske Hær allerede havde gjort store
Fremskridt, holdt imidlertid Louvois Kongen tilbage
fra at lade Hæren marschere mod Amsterdam og gav
derved Hollcrnderne Leilighed til at fordrive
Franskmændene ved at aabne Sluserne i sine Diger.
Efter Freden i Nimwegen var Louvois den
mægtigste Mand i Frankrige næst Kongen og benyttede
sig af denne sin Indflydelse til yderligere at
uddanne og forbedre Hæren. Han bevægede ogsaa
Kongen til de bekjendte „Reunions“ og overfaldt
1681 Strasburg. Efter Colberts Død (1683)
blandede han sig i Finansvæsenet og fik istand et
Udpresnings- og Laanesystem, hvis skadelige Følger
blev af lang Varighed. Da han modsatte sig
Kongens Giftermaal med Mad. Maintenon og arbeidede
for, at Ægteskabet i det mindste skulde holdes
hemmeligt, saa han sin Magt truet ved hendes stigende
Indflydelse og maatte stadig finde paa nye Midler
til at gjøre sig uundværlig. Et af hans Paafund
var at anvende de ledige Tropper til med
Vaabenmagt at føre de franske Protestanter tilbage til
Katholicismen, hvorved han blev Ophavsmanden
til de berygtede „Dragonader“. 1688 fik han en
Krig istand med Tyskland, som først endtes ved
Freden i Ryswijk 1697; under denne Krig lod
han 1689 Pfalz plyndre paa den skjændigste Maade
og mange Byer afbrænde. Dette vakte selv
Kongens Mishag, og Louvois’s Stilling begyndte at
blive stedse mere uholdbar; det kom til heftige
Scener mellem ham og Kongen, og umiddelbar [[** sic, ingen -t **]]
efter en saadan døde han af et apoplektisk Anfald.

Louvre (udt. Luvr), et Slot i Paris, var
allerede til i det 12te Aarh. og tjente længe de franske
Konger til Residens. Under Frans den første og
senere foretoges store Ombygninger lige til Ludvig
den fjortendes Tid, da Perrault opførte sin
berømte Søilegang. Ogsaa Ludvig den femtende og
Napoleon den første byggede enkelte mindre
Paviljoner til; under Napoleon den tredie byggedes
Louvre sammen med Tuilerierne. Slottet er nu
et Muséum med storartede Samlinger af Kunst- og
Oldsager. Under Kommunen 1871 stak Oprørerne
Ild paa det, men det lykkedes Tropperne at slukke
Branden, inden nogen større Skade var
anrettet.

Lov, i juridisk Forstand en fra en Stats
lovgivende Magt udgaaet og for alle, der skylder
Staten Lydighed, bindende Bestemmelse. I Stater
med Enevoldsherredømme tilkommer
Lovgivningsmyndigheden selvfølgelig udelukkende dets
Indehaver. I konstitutionelle Stater indeholdes
altid Bestemmelser i Forfatningen om, hvem den
tilkommer; i Regelen er det Nationalforsamlingen
og Indehaveren af den udøvende Magt i Forening.
I Norge hviler Lovgivningsmagten hos Storthinget,
dog saaledes, at der tilkommer Kongen et suspensivt
(udsættende) Beto. Lov kan gives om et
hvilketsomhelst Anliggende, der ikke ved særskilt
Grundlovsforskrift er unddragen fra den lovgivende Magts
Omraade. I Norge er saadanne Undtagelsestilfælde
følgende: a) Forandringer i eller Tillæg til
Grundloven (s. d.); b) hvad Grundloven har henlagt
udelukkende enten under Kongens, Storthingets
eller Odelsthingets endelige Afgjørelse; c)
Paakjendelse af Retstvistigheder, der henhører under
Domstolene. En Lov, som i systematisk Form
behandler enten det samlede Retssystem eller ét eller
flere større Afsnit af dette, kaldes ofte en Lovbog.
Love bekjendtgjordes i Norge tidligere ved
Thinglysuing, men siden 1877 sker det ved Indrykkelse i
en af det Offentlige udgiven særlig Lovtidende. —
Love bruges undertiden ogsaa som en
Fællesbetegnelse for Grundlove og de egentlige Love,
hvilke sidste da i Modsætning til hine benævnes
Privatlove. Fremdeles forstaaes ved Lov
undertiden al saakaldt skreven Ret (s. d.) i
Modsætning til den uskrevne eller Sædvaneretten; i denne
Betydning omfatter Lov saaledes ikke blot alle Love
i den ovenfor angivne videre Betydning, men ogsaa
kongelige Resolutioner, Departementsafgjørelser osv.
Endelig bruges Lov undertiden endnu mere om
fattende om Ret overhoved (uskreven saavelsom
skreven). — Ofte kaldes ogsaa de for Aktieselskaber,
Foreninger osv. vedtagne Regler Love; dette er de
imidlertid ikke i juridisk Forstand, idet de kun er
bindende for dem, som enten udtrykkelig eller f. Ex.
ved at gaa ind i vedk. Selskab har vedtaget dem.

Lovatz, Lofdsja ell. Lovdsje, By i
Bulgarien, i Syd for Plevna, med 11,000 Indb.; her
seirede Tyrkerne over Russerne 7de Aug. 1877;
4 Uger efter blev Byen stormet af Russerne.

Lowe (udt. Laa), Hudson, engelsk Militær,
f. 1769, d. 1844, blev 1791 Løitnant, var med
paa Togene til Toulon og Korsika, tjente derpaa
i Portugal og Ægypten og blev 1800 Major i
et korsikansk Regiment. 1803 anvendtes han i
diplomatiske Sendelser til Portugal og Sardinien,
blev 1804 Oberstløitnant og 1806 Kommandant
paa Capri, som han 1808 efter et tappert Forsvar
maatte overgive til Franskmændene. 1812 blev
han Oberst og kom 1813 som engelsk Kommissær
til Bliichers Hovedkvartér; 1814 fulgte han Blücher
til Frankrige, blev s. A. Generalmajor og 1815
Guvernør paa St. Helena, hvor han havde det
Hverv at bevogte den fangne Keiser Napoleon.
Efter sin Tilbagekomst derfra blev han 1825
Øverstbefalende paa Ceylon og udnævntes 1830 til
Generalløitnant. Som Napoleons Fangevogter viste
han en Strenghed, som af Keiserens Tilhængere
er bleven skildret endnu værre end den var, og
som i ethvert Fald neppe var større, end hans
Instruxer forlangte. Imidlertid blev han paa
Grund af de haarde Domme, som fældtes over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free