Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lowe, Hudson - Lowe, Robert - Lowell - Lovén, Nils. — Sven Ludvig Lovén - Lowestoft - Lovisa (By) - Lovisa Ulrika - Lovositz, d. s. s. Lobositz - Lovsigemand - Lovunden - Loxa, d. s. s. Loja - Loxodromiske Linie - Loyal - Loyaløerne, se Nykaledonien - Loyola, Ignatius, egentl. Inigo Lopez de Recalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Forhold paa St. Helena, ogsaa i England
Gjenstand for fleres Had og for uretfærdig
Tilsidesættelse.
Lowe, Robert, engelsk Statsmand, f. 1811,
studerede Retsvidenskaben og blev 1842 Advokat,
men udvandrede s. A. til Australien og nedsatte sig
i Sydney, hvor han fik stor Praxis. 1843 blev
han Medlem af den lovgivende Forsamling i
Ny-Syd-Wales, hvor han blev Leder for det folkelige
Parti og bl. a. gjorde sig fortjent ved at forfatte
en Plan for Undervisningsvæsenet, hvilken senere
i det væsentligste er bleven gjennemført i hele
Australien. Efterat han som Sagfører og ved
heldige Spekulationer havde samlet en betydelig
Formue vendte han 1850 tilbage til England,
hvor han 1852 indvalgtes i Underhuset. 1859
indtraadte han som Undervisningsminister i det
af Palmerston dannede nye Ministerium, men
nedlagde 1864 dette Embede og nærmede sig
Toryerne, idet han bl. a. bekjæmpede den af
Gladstone fremlagte Reformbill. 1868 blev han
Skatkammerkansler i Gladstones Kabinet og forelagde
1869 et Budget, ved hvilket det blev muligt
at dække Underbalancen fra hans Forgjængers
Tid og endog at faa et betydeligt Overskud.
1873 blev han Indenrigsminister, men aftraadte
1874 sammen med de øvrige Medlemmer af
Gladstones Kabinet.
Lowell (udt. Loel), By i den nordamerikanske
Stat Massachusetts, med 41,000 Indb., er
Hovedsædet for Bomuldsindustrien i Ny-England.
Lovén, Nils, svensk Forfatter, f. 1796, d. 1858,
blev 1820 Docent i Literaturhistorie og 1822
extraordinær Adjunkt i Æsthetik i Lund; han slog
imidlertid kort efter ind paa den geistlige Bane,
blev Regimentsprest og senere Sogneprest i Espö.
Han optraadte i Literaturen med fortjenstfulde
Oversættelser af Camoens og Dante, men blev
mest bekjendt ved sine under Pseudonymet
Nicolovius 3 udgivne Skildringer af „Folklifvet i
Skytts härad“ (1857). — Hans Fetter Sven
Ludvig Lovén, f. 1809, studerede Zoologien
og blev 1820 Docent i dette Fag i Lund. Efter at
have foretaget udstrakte videnskabelige Reiser blev
han 1841 Professor og Intendant ved det
zoologiske Rigsmuséum i Stockholm. Han har især
givet sig af med Studiet af de lavere Dyreformer
og har paa dette Felt gjort flere vigtige
Undersøgelser; han har ogsaa Fortjenesten af at have
oprettet og ordnet en særdeles omfattende og god
Samling af Evertebrater ved Rigsmuséet.
Lowestoft (udt. Lostoft), By i det engelske
Grevskab Suffolk, Englands østligste By, med
15,000 Indb. og betydelige Fiskerier.
Lovisa, By i Guvernementet Nyland i
Finland, ved den finske Bugt, med 3,000 Indb.
Lovisa Ulrika, svensk Dronning, f. 1720, d.
1782, Søster af Fredrik den anden af Preussen,
blev 1744 gift med Adolf Fredrik. I
Modsætning til sin lidet betydelige Ægtefælle nærede hun
en rastøs Virke- og Herskelyst og var den ledende
Aand i den mislykkede Sammensværgelse, som
1756 skulde skaffe Kongen udvidet Magt. Da
hendes Søn Gustav den tredie havde fuldført
Revolutionen af 1772, lykønskede hun ham og
kaldte ham sin „værdige Søn“; senere kom hun
imidlertid i Uenighed med ham, da hun ikke kunde
bevare sin Indflydelse hos ham. Hun yndede og
beskyttede Videnskab og Kunst, stiftede 1753
„Vitterhetsakademien“ og omgav sig ved sit Hof med
Lærde og Digtere, af hvilke sidste Olof Dalin var
den mest bekjendte.
Lovositz, d. s. s. Lobositz.
Lovsigemand (lögsögumaðr), i tidligere Tid
paa Island, medens man ikke havde skrevne Love,
Lagrettens Forstander og den, som var forpligtet
til at fremsige Love paa Althinget. Blandt de
mere bekjendte Lovsigemænd kan nævnes Skafte
Thorodssøn og Njaal Thorgeirssøn.
Lovunden, Ø i Helgeland, Nordlands Amt,
yderst mod Havet, er mærkelig ved sin forholdsvis
betydelige Høide og sit besynderlige vilde Udseende.
Loxa, d. s. s. Loja.
Loxodromiske Linie, en paa en Kugleoverflade
eller paa en Sfæroide optrukken dobbeltkrum Linie,
der danner samme Vinkel med alle fra et Punkt
udgaaende Storcirkler. Et Skib, som bestandig
styrer samme Kurs, vil altsaa beskrive en
loxodromisk Linie.
Loyal, fr., egentl. lovlig; aaben, ærlig,
fastholdende ved Ret og Pligt; i politisk Betydning
tro mod den lovlige Regjering.
Loyaløerne, se Nykaledonien.
Loyola, Ignatius, egentl. Inigo Lopez de
Recalde, spansk Adelsmand, Stifteren af
Jesuiterordenen, f. 1491, d. 1556, var i sin Ungdom
Page ved Ferdinand den katholskes Hof og tjente
derpaa i Hæren. Han havde smaa Aandsevner,
men var af en ridderlig Karaktér, forfængelig og
fantastisk. Ved Pampelonas Beleiring af
Franskmændene 1521 blev han haardt saaret i begge
Ben; efter at være helbredet lod han det ene Ben,
som var blevet skjævt, brække paany for at faa det
ret. Medens han nu laa syg, fordrev han Tiden
med at læse Legender og blev saa greben af disse,
at han efter sin Helbredelse uddelte sin Eiendom
blandt de Fattige og drog som Pilegrim til
Montserrat, hvor der var et undergjørende Mariabillede.
Han levede nu en Tid som Eneboer og
underkastede sig de haardeste Selvpinsler; derpaa reiste
han til Palæstina og agtede at vie sig til
Missionsvirksomhed blandt Muhamedanerne, en Plan,
som dog misbilligedes af den hellige Gravs Vogter,
Franciskanernes Provinsial. 1524 vendte han
tilbage til Barcelona, hvor han gav sig til at lære
Latin; efter to Aars Ophold der begav han sig
til Høiskolen i Complutum, hvor han fortsatte sine
Studier, veiledede andre i Andagtsøvelser og
prædikede for Folket. Paa Grund af sin besynderlige
Optræden blev han imidlertid fængslet af
Inkvisitionen som mistænkt for Trolddom og førft 1528
igjen sat i Frihed, hvorpaa han gik til Paris
for at studere Theologi. Her blev han kjendt med
flere overspendte og ærgjerrige Personer, Spaniere
og Franskmænd, som Laynez, Bobadilla, Rodriguez,
Pierre Lefèvre m. fl., og fattede 1534 sammen med
dem Planen om at stifte en religiøs Orden. Flere
af disse hans Venner havde imidlertid endnu ikke
afsluttet sine Studier, hvorfor Loyola i Spanien
afventede, at dette skulde ske. 1537 traf han
sammen med dem i Venedig, hvorfra de gik til Rom;
her fik de 1540 foreløbig og 1543 definitivt
Pavens Stadfæstelse paa sine Ordensregler og aflagde
sit 4 dobbelte Ordensløfte. 1541 blev Loyola
Jesuiternes første „General“, men i hans
Embedstid var Laynez, som senere efterfulgte ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
