Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Loyola, Ignatius, egentl. Inigo Lopez de Recalde - Loyson, Charles, bekjendt under Navnet Père Hyacinthe - Lozère. — Mende - L. S., d. e. loco sigilli - Lstrl. - Lualaba, d. s. s. Kongo - Lubbe, se Lyr - Lubbock, John, Baronet - Lublin ell. Ljublin (Guvernement). — Lublin (Hovedstad) - Lucanien - Lucanus, Marcus Annaeus - Lucar, se San Lucar de Barrameda - Lucas, Eduard - Lucca
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlig Sjelen i alle Ordenens Foretagender. Loyola
erklæredes 1609 for salig og blev 1622 af Gregor
den femtende ophøiet til Helgen.
Loyson (udt. Loasong), Charles, berømt fransk
Geistlig, bekjendt under Navnet Père Hyacinthe,
f. 1827, uddannedes i Presteseminaret i St.
Sulpice og senere i Paris, viedes 1851 til Prest og
blev 1854 Lærer i Dogmatik i Nantes. Kort efter
fik han ifølge sit eget Ønske et Vikariat ved
Kirken St. Sulpice, hvor han først lagde sin
overordentlige Veltalenhed for Dagen; senere
optraadte han paa forskjellige Steder som
Prædikant, deriblandt i Paris, hvor han i
Madeleinekirken og senere i Notre Dame samlede store
Tilhørerskarer om sig. Stor Opsigt vakte han
ved den Frimodighed, hvormed han ivrede mod
mange Misbrug inden den katholske Kirke; en Tid
blev han af Erkebiskop Darboy beskyttet mod
Følgerne deraf, men 1869 paabød hans
Ordensgeneral ham Taushed; han svarede med et Brev,
hvori han erklærede, at han gav Afkald paa
Prædikestolen i Notre Dame og udtraadte af Klostret.
Tillige fordrede han af det da forestaaende
vatikanske Koncil, at der skulde foretages grundige
Reformer i Kirken. Som Følge af dette Brev
blev han exkommuniceret, forlod Paris og levede
derpaa en Tid i Stilhed; da han fik Kundskab om
Koncilets Beslutninger og Omstyrtelsen af Pavens
verdslige Magt, fremtraadte han igjen 1871 for
Offentligheden med et Brev til de franske Biskoper,
hvori han formanede dem til at slutte sig sammen
og arbeide for en Reform. Han protesterede mod
Ufeilbarhedsdogmet og krævede bl. a. Cølibatets
Ophævelse, men erklærede derhos, at han holdt
fast ved den katholske Lære. S. A. deltog han i
„Gammelkatholikernes“ Kongres i München, gik
1872 til Genf og begyndte her at læse Messen
paa Fransk, hvorhos han giftede sig. Efter paany
at være bleven exkommuniceret valgtes han 1873
til Prest for den gammelkatholske Menighed i Genf;
i denne Stilling forblev han dog kun et Aars Tid,
da han ikke kunde komme overens med Menigheden
om de friere Tendenser, som inden denne gjorde
sig gjeldende. Senere har han opholdt sig i Genf
og prædiket for mindre Kredse af Venner og
Tilhængere.
Lozère (udt. Losær), Departement i Sydfrankrige,
omgives af Departementerne Ardèche, Gard,
Aveyron, Cantal og Haute-Loire, er 92 Kv.mil stort og
har 135,000 Indb. Det gjennemskjæres af
Lozèrbjergene, der løber til Cevennernes Centralmasse.
Af dyrkbart Agerland findes forholdsvis lidet,
hvorimod Landskabet er rigt paa Skove og Græsgange.
Dets største Rigdom ligger dog i dets Bergverker,
som især leverer Sølv, Bly og Kobber. Industrien
og Handelen er, den sidste paa Grund af
Naturforholdene, som lægger mange Hindringer i Veien
for Kommunikationerne, af mindre Betydning. —
Hovedstaden Mende, ved Floden Lot, med 7,000
Indb., er Sæde for en Biskop.
L. S., d. e. loco sigilli („istedenfor Seglet“),
et Udtryk, som sættes ved Underskriften paa trykte
Love o. lign. og betegner den Plads, hvor Seglet
skulde staa.
Lstrl., sædvanlig skrevet £, Forkortning for
Livre (Pund) Sterling.
Lualaba, d. s. s. Kongo.
Lubbe, se Lyr.
Lubbock (udt. Løbbok), John, Baronet, engelsk
Naturforsker, f. 1834, indtraadte efter endte Studier
i sin Faders Bankierforretning og blev 1870 valgt
til Medlem af Underhuset, hvor han hører til de
Liberale. Han har baade som Pengemand og
Politiker udfoldet en betydningsfuld Virksomhed; mest
Opmærksomhed har han dog vakt ved sine
naturvidenskabelige Skrifter, i hvilke han har vist sig som
en af de mere fremragende Tilhængere af Darwins
Theorier. Foruden talrige Afhandlinger i
Tidsskrifter o. lign. har han udgivet „Prehistoric times,
as illustrated by ancient remains, and the
manners and customs of modern savages“ (1865),
„The origin and metamorphosis of insects“
(1873), „On British wild flowers in relation to
insects“ (1875) og „The origin of civilisation
and the primitive condition of man“ (1870).
Lublin ell. Ljublin, russisk Guvernement i
Polen, 300 Kv.mil stort, med 730,000 Indb.
Hovedstaden Lublin, ved Floden Bistritza, med
25,000 Indb., hvoraf omtrent Halvdelen Jøder,
har betydelig Uldindustri og Handel.
Lucanien, i Oldtiden Navn paa et Landskab i
Syditalien, ved Bugten ved Tarent.
Lucanus, Marcus Annaeus, romersk Digter,
f. 39 e. Kr., d. 65, var en Slægtning af Seneca
og fik en omhyggelig Uddannelse. Efterat han
ved flere Digte havde vundet Anerkjendelse, vakte
han Neros Misundelse og blev forbudt at oplæse
sine Digte offentlig. Forbitret herover deltog han
i en Sammensværgelse mod Keiseren, blev dømt
til Døden og dræbte da sig selv ved at aabne
Aarerne og forbløde sig. Af hans Skrifter er
opbevaret Digtet „Pharsalia“ (10 Bøger), hvori
han besynger Borgerkrigen mellem Cæsar og
Pompejus. Digtet bærer Præg af ikke at være ganske
færdigt og lider af Haardhed i Udtrykkene,
Overdrivelser og rhetorist Svulst, men indeholder flere
virkelig poetiske Skildringer og vidner om
Fædrelandskjærlighed og ophøiet og ædel Tænkemaade.
Lucar, se San Lucar de Barrameda.
Lucas, Eduard, tysk Pomolog, f. 1816, d. 1882,
uddannede sig som Kunstgartner og ansattes ved den
kongelige botaniske Have i Greifswalde; 1838 fik
han en Ansættelse ved den botaniske Have i
München; senere virkede han i Regensburg og blev
1843 Forstander for Havedyrkningsskolen i
Hohenheim og Lærer ved Landbrugsakademiet sammesteds.
1860 tog han sin Afsked fra disse Poster og
oprettede i Reutlingen et Pomologisk Institut, som
snart vandt udstrakt Ry. Han har indført mange
Forbedringer i det praktiske Gartneri, særlig med
Hensyn til Opelskelsen og Forædlingen af
Frugttræer, samt udfoldet en omfattende Virksomhed
som Forfatter i sit Fag.
Lucca, tidligere et suverænt Fyrstendømme, nu
en Provins i Kongeriget Italien, ca. 24 Kv.mil
stor med 280,000 Indb., begrændses af Provinsen
Modena og Middelhavet. Jordbunden er frugtbar
og udmærket dyrket; Hovedprodukterne er Oliven,
Frugt og Vin, hvorimod Kornproduktionen ikke dækker
Landets eget Behov. Ogsaa Kvægavl og Silkeavl
er af Vigtighed. — Hovedstaden Lucca, 2 Mil
nord for Pisa, med 22,000 Indb., er Sæde for en
Erkebiskop, har uanselige Bygninger, men besidder
i sin gamle Domkirke San Martino en stor Del
udmærkede Kunstverker, har et Akademi for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
