- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
338

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lucca - Lucca, Pauline - Lucchesini, Girolamo, Marchese - Lucena - Lucera - Lucerne, se Sneglebælg - Lucifer - Lucilius, Gajus - Lucina, Tilnavn for Juno (se Gudelære, den romerske) - Lucius (Paver). — Lucius den første. — Lucius den anden. — Lucius den tredie - Luckenwalde - Luckner, Nicolas - Lucknow, Luknov ell. Laknau - Lucretia (Lucius Tarqvinius Collatinus’s Hustru) - Lucretius, Titus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lucca

Videnskaber, Literatur og Kunst, et Kunstakademi og et
offentligt Bibliothek paa 30,000 Bd. Byen har
livlig Industri og Handel. — Lucca var siden
178 f. Kr. en romersk Koloni, kom 774 under
Frankernes og 962 under Tysklands Herred??mme
og beherstedes siden af forskjellige Familier. Lud
vig Baireren udncevnte 1327 Castrucciu Caftracane
til Hertug af Lucca, som under hans Herred??mme
naaede stor Magt. Senere kom Landet til Florens
og fik 1369 af Keifer Karl den fjerde mod en
Pengesum sin Frihed som Republik. I den f??l
gende Tid fMe det ofte Krig med Florens, men
bevarede sin Selvstendighet, til 1797, da det
erobredes af Franstmamdene. Sammen med
Piombino blev Lucca 1805 givet som Fyrften
dMme til Napoleons Svoger Bacciocchi og til
faldt ved Wienerkongressen 1815 Kongen af
Etrurieus Enke, den spanske Infantinde Marie Luise,
hvorhos det bestemtes, at Lucca skulde tilfalde
Toskana, naar Marie Luise eller hendes
Efterkommere igjen kom i Besiddelse af Parma, som
Napoleons Enke fik paa Livstid. Marie Luise
blev 1824 efterfulgt af sin Søn Karl den anden,
som 1847 takkede af, hvorefter Toskana tog Lucca i
Besiddelse. 1860 blev Lucca annekteret af
Sardinien.

Lucca, Pauline, bekjendt Operasangerinde, f.
1841 i Wien, uddannede sig sammesteds og blev
1856 Koristinde ved Kärntnerthortheatret. 1859
debuterede hun i Olmutz som Elvira i Verdis
„Ernani“, engageredes 1860 ved den tyske Scene
i Prag og reiste 1861 til Berlin, hvor hun an
sattes ved Operaen og snart vandt Anerkjendelse
som en særdeles dygtig Kunstnerinde. 1865 ægtede
hun Baron v. Rhaden, blev paa Livstid udnævnt
til kongelig Kammersangerinde og høstede ved sin
Gjesteoptræden i England og Rusland stort Bifald.
1872 forlod hun Berlin og bereiste uden at
modtage fast Engagement flere Lande, deriblandt
Amerika. Hun er lige fremragende baade fra
Stemmens og Spillets Side og har udmærket
sig saavel i Soubretteroller som i tragiske Partier
i den moderne Opera.

Lucchesini, Girolamo, Marchese, preussisk
Statsmand, f. 1752 i Lucca, d. 1825, blev Bibliothekar
og Forelæser hos Fredrik den anden af Preussen
og anvendtes senere i flere diplomatiske Sendelser.
Saaledes overvar han som befuldmægtiget preussisk
Minister Kongressen i Reichenbach 1791, var
1793—97 Gesandt i Wien og blev 1802 Gesandt
i Paris; fra denne Post tog han sin Afsked 1807.
Han har bl. a. skrevet et Verk om „Rhinforbundets
Aarsager og Virkninger“.

Lucena, By i den spanske Provins Cordova,
med 15.000 Indb.

Lucera (udt. Lutsjera), By i den italienske
Provins Foggia, med 14,000 Indb., er Sæde for
en Biskop.

Lucerne, se Sneglebælg.

Lucifer, lat., „Lysbringeren“, Navn paa
Morgenstjernen (Venus), gr. Fosforos; ogsaa ifølge
en allegorisk Fortolkning af Esaias 9, 22
Benævnelse for Djævelen.

Lucilius, Gajus, romersk Ridder og Digter,
f. 150 (ell. 180) f. Kr., d. ca. 103, var en
fortrolig Ven af Lælius og Scipio, under hvilken
sidste han gjorde Tjeneste i den numantinske Krig.
Han skrev 30 Bøger „,Saturae“ (blandede Digte),
hvori han behandlede Stoffer fra de forskjelligste
Sfærer og øvede sin skarpe og frimodige Kritik
paa Forhold i Politiken, Literaturen og det
daglige Liv. Han er den egentlige Grundlægger af
Satiren, den eneste for Romerne eiendommelige
Digtart. Af hans Digte er kun Brudstykker
bevarede.

Lucina, Tilnavn for Juno (se Gudelære, den
romerske) som Fødselsgudinde.

Lucius, Navn paa tre Paver. — Lucius den
første
, Pave 252—53, led Martyrdøden under
Gallus. — Lucius den anden, Pave 1144—45,
fungerede som Kardinal, ofte som pavelig Legat;
Romerne satte sig imod hans Valg til Pave, og
han maatte beleire Kapitolium; under Stormen
paa dette blev han dødelig saaret af et Stenkast.
Lucius den tredie, Pave 1181—85, levede
i Strid med Keiser Fredrik den første og maatte
flere Gange forlade Rom og flakke om i Italien.
Han lyste Ban over Valdenserne, som nu skilte
sig ud fra den katholske Kirke.

Luckenwalde, By i den preussiske Provins
Brandenburg, 6 Mil syd for Berlin, med 14,000
Indb. og betydelig Industri.

Luckner, Nicolas, Marschal af Frankrige, f. 1722
i det baierske Pfalz, d. 1794, traadte i hollandsk,
senere i hannoverst og preussist Militærtjeneste og
avancerede til Husaroberst, fMe i Syvaarskrigen
et Korps af Partigjangere og tilftiede derved
Franstmcrndene betydelig Skade, isar 1757 i
Slaget ved Rohbach. Efter Krigen gik han 1763
med GeneralNtnants Rang i fransk Tjeneste,
erhvervede sig store Godfer i Holsten og blev 1784
danst Greve. 1790 sluttede han sig til den franske
Revolution, blev 1791 Marstal og sik efterat
Krigen med Vsterrige var erklcrret Kommandoen
over Nordarméen. Indvillet i Lafayettes kontra
revolutioncere Bestræbelser indkaldtes han 1792
for Nationalforsamlingen og kompromitterte i
høi Grad Lafayette ved sine Udsagn. Efter Lafayettes
Flugt maatte han aftræde sin Kommando til
Kellermann, men fik Titel af Generalissimus og det Hverv
at danne en Reservearmé i Egnen om
Châlons-sur-Marne. For at frigjøre sig for de mod ham
reiste Beskyldninger indfandt han sig s. A. i Paris,
hvor han længe sad arresteret, derpaa stilledes for
Revolutionstribunalet, dømtes til Døden og
henrettedes.

Lucknow, Luknov ell. Laknau, Hovedstad i
Riget Oude i Indien, ved Gumti, en Biflod til
Ganges, har 285,000 Indb. og en Mængde Moskéer,
Pagoder, Paladser og Haver. Lucknow var allerede
paa Abbas den stores Tid en betydelig By, men
blev først efter 1775 prægtigere udsmykket i
arkitektonisk Henseende. Her begyndte Sepoy-Opstanden
1857, og Byen led meget under Kampen, indtil
den 1858 gjenerobredes af Englænderne.

Lucretia, i den romerske Sagnhistorie Lucius
Tarqvinius Collatinus’s Hustru. Hun udmærkede
sig ved sin Skjønhed og Dyd, men blev voldtagen
af Sextus Tarqvinius, en Søn af Kong
Tarqvinius Superbus, og dræbte sig selv efter først
at have taget det Løfte af sin Mand og sin Fader,
at de vilde hevne hende. Denne Begivenhed gav
Anledning til Kongedømmets Ophævelse i Rom
og Republikens Oprettelse.

Lucretius, Titus, romersk Digter, f. 99 f. Kr.,
d. 55, forfattede et Læredigt i 6 Bøger paa


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free