- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
339

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lucretius, Titus - Lucrum. — Lukrativ. — Lukrere - Lucullus, Lucius Licinius. — „Lucullisk Maaltid“. — Marcus Licinius Lucullus Varro - Lud - Luden, Heinrich - Ludiana - Ludmila (Hertuginde af Bøhmen) - Ludolf, Hiob - Ludsalt. — Ludsalt. — Flygtigt Ludsalt, ogsaa kaldet rent Hjortetaksalt - Ludvig den fromme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

l,llernm

Hexametre, „De rerum natura“, og fremsatte deri
Grundlærdommene i Epikurs filosofiske System. Digtet
er skrevet med stor Kunst og tiltaler ikke blot ved
sin umiddelbare Poesi, men ogsaa ved den
Overbevisningens Varme, hvormed Forfatteren lægger
sine Anskuelser for Dagen.

Lucrum (lat.), Gevinst, Fordel; lukrativ,
fordelagtig, indbringende; lukrere, erhverve,
vinde ved.

Lucullus, Lucius Licinius, romersk Feltherre,
f. ca. 114 f. Kr., d. ca. 57, gjorde først Tjeneste
i den marsiske Krig og udmcrrkede sig derpaa som
Sullas Legat under den fyrste Krig mod Mithridates.
77 blev han Prator, forvaltede derpaa Provinsen
Afrika og blev 74 Konsul sammen med Marcus
Aurelius Cotta. Efter Udløbet af sin Embedstid fik han
til Bestyrelse Provinserne Asien og Kilikien, Cotta
Bithynien; her gjorde Mithridates Indfald, slog
Cotta og indesluttede ham i Khalkedon. Lucullus
ilede til og tvang Mithridates til at hæve
Beleiringen. Mithridates vendte sig nu mod Kyzikos,
der var forbleven Romerne tro, men Lucullus’s
kloge Krigsførelse tilintetgjorde hans Anslag mod
denne By og nødte ham 78 til at flygte til
Pontos, hvor han samlede en ny Hær. Aaret
efter opsøgte Lucullus ham, slog ham og nødte
ham til at flygte til Armenien. Efter at have
indtaget Kabira vendte Lucullus tilbage til sin
Provins. Her beskyttede han de Indfødte mod
de romerske Forpagtere og Aagerkarle og vakte
derved Uvillie mod sig blandt Ridderstanden i Rom.
69 førte han sine Tropper mod Tigranes, som
negtede at udlevere Mithridates; efter at have
seiret over Tigranes’s mangedobbelte Stridsmagt
beleirede han Byen Tigranocerta og slog 68 en Hær,
der anførtes af Mithridates og Tigranes i Forening.
Nu vægrede imidlertid Lucullus’s Tropper sig for
at beleire Artaxata eller trænge videre frem;
Lucullus førte dem derfor til Mesopotamien og tog
Vinterkvartér der. Imidlertid trængte Mithridates
igjen ind i Pontos, slog flere romerske Legater
og erobrede sammen med Tigranes en stor Del
af Landet tilbage. Efterat Manius Acilius
Glabrio havde faaet Overkommandoen mod
Mithridates, forlod Lucullus Asien og levede siden som
Privatmand i Rom, hvor han udfoldede en Pragt
og Yppighed, som er bleven ordsproglig bekjendt.
Særlig gjaldt han for en Ynder af Bordets Glæder,
og et „lucullisk Maaltid“ er efter ham bleven
et staaende Udtryk. Dog beskjeftigede han sig ogsaa
meget med den græske Filosofi og omgikkes Lærde,
Digtere og Kunstnere, som han paa det liberaleste
understøttede. — Hans Broder Marcus Licinius
Lucullus
adopteredes af Varro og kaldtes siden
Marcus Terentius Licinianus Varro. Han var
Konsul 73 og udmærkede sig 72 som Prokonsul
ved sine Krigsbedrifter i Thrakien.

Lud betegner i Almindelighed en Opløsning af
Kali eller Natron eller deres kulsure Salte;
saaledes er Lud af Træaske en Opløsning af urent
kulsurt Kali.

Luden, Heinrich, tysk Historieskriver, f. 1780,
d. 1847, studerede i Göttingen og blev 1806
extraordinar Professor i Filosofi i Jena; 1810 blev
han Professor i Historie. Han virkede meget
til at udbrede Sansen for historiske Studier hos
sine Tilhørere. Som Forfatter leverede han flere
mindre Afhandlinger, Biografier osv. samt af
større Verker „Det tyske Folks Historie“ (1—12,
1825—37).

Ludiana, By i Britisk Indien, 36 Mil
nordvest for Delhi, har 50,000 Indb. og betydelige
Væverier for Uld- og Bomuldstøier.

Ludmila, Hertuginde af Bøhmen, gift med
dette Lands første kristne Hertug Borivoj, var
ivrig for Kristendommens Udbredelse og opdrog
sin Sønnesøn, den hellige Venceslaus, i denne
Religion. Da imidlertid hendes Søn Bratistav,
den unge Venceslaus’s Fader, var død, bemægtigede
hans hedenske Enke Drahomira sig Regjeringen,
og nu indtraadte der en Reaktion mod de af
Ludmila udbredte Idéer. Selv blev hun dræbt
921 paa Borgen Tetin; hun er bleven en af
Bøhmens fornemste Helgeninder.

Ludolf, Hiob, tysk Orientalist, f. 1624, d. 1704,
lagde sig i Erfurt først efter Græsk og Musik,
senere efter Fransk, Spansk og Italiensk og vendte
sig derpaa til de orientalske Sprog, særlig Æthiopisk.
1649 gik han til Rom, hvor han af en Abessinier
fik Undervisning i Æthiopisk, og ansattes 1652 i
et Regjeringsembede i Gotha, hvor han senere som
Geheimeraad øvede betydelig Indflydelse. Senere
blev han kursachsisk Raad og Resident i
Frankfurt am Main. Af hans Skrifter, der vidner
om Lærdom og Skarpsindighed, kan fremhæves
„Historia Aethiopica“ (1681), „Grammatica
Amharicae“
(1698), „Lexicon
Amharicae-Latinum“
(1698) samt et æthiopisk Lexikon
og en æthiopisk Grammatik, der begge først blev
udgivne af Wansleben og derpaa udkom i en af
Forfatteren selv besørget ny Udgave (1702).

Ludsalt, Fællesnavn paa de kulsure Alkalier. —
Flygtigt Ludsalt, ogsaa kaldet rent
Hjortetaksalt
, er en hvid, krystallinsk Masse med stærk
ammoniakalsk Lugt og Smag og opløses i Vand.
Det udvindes især ved Gastilberedningen og
benyttes i Konditorierne og ved Ølbryggerierne.

Ludvig den fromme, romersk Keiser, tredie
Søn af Karl den store, f. 778, d. 840, blev af
Faderen tidlig bestemt til Konge af Aqvitanien og
udnævntes 813 efter sine Brødre Karls og Pipins
Død til Arving og Medregent i det frankiske Rige,
der tilfaldt ham som Enehersker 814. I
Begyndelsen viste han sig energisk og tilbøielig til at
afskaffe flere Misbrug; men snart hengav han
sig altfor blindt til sine Yndlingers Raad og lod
især Geistligheden faa stor Indflydelse, medens
Faderens gamle og prøvede Raadgivere blev tilside
satte. For at sikre Rigets Enhed fastsatte Ludvig
817 en Sukcessionsordning, der skulde sikre hans
ældste Søn Lothar et varigt Overherredømme over
sine to Brødre. Keiserens Brodersøn, Kong
Bernhard af Italien, saa sig imidlertid tilsidesat og
begyndte Oprør, men blev fangen og blindet,
hvorefter Italien blev givet til Lothar. Efterat
Ludvig senere havde ægtet Grev Welfs skjønne
Datter Judith og med hende faaet en Søn, Karl
(den senere Karl den skaldede), forandrede han den
tidligere foretagne Deling af sine Lande til Fordel
for denne sin yngste Søn. Kort efter forenede de
tre ældre Sønner sig mod Faderen, greb til
Vaaben og tog ham til Fange; sin Stedmoder Judith
beskyldte de for Ægteskabsbrud og lod hende sætte
i Kloster. Det kom vel til et kortvarigt Forlig
mellem Faderen og Sønnerne, men Uenigheden
udbrød paany, og da Paven gjorde fælles Sag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free