Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig, fr. Louis (Konger i Frankrige). — Ludvig den første, Ludvig den fromme (s. d.). — Ludvig den sjette, den tykke. — Ludvig den syvende. — Ludvig den niende, den hellige. — Ludvig den ellevte. — Ludvig den tolvte. — Ludvig den trettende. — Ludvig den fjortende. — Ludvig den femtende. — Ludvig den sextende. — Ludvig den syttende. — Ludvig den attende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig
gammel og stod i Begyndelfen under sin Moder Blanca
af Kaftiliens Formynderstab. Han var en klog og
from Mand, som indf^rte fiere Reformer, famtidig
med at han lagde fiere Len under Kronen og paa
anden Maade styrtede Konged??mmets Magt. Navn??
lig kan markes, at han afftaffede Tvekamp forn
Bevismiddel for Retten og indftrte Vidner i Stedet.
1244 gjorde Ludvig under en haard Sygdom det
LMe at ville foretage et Korstog; 1248 drog han
affted til Cypern med 40,000 Mand; fra Cypern
begav han sig Vaaren efter til ZEgyPten, hvilket
Land han agtede at indtage for derved at lette sig
Erobringen afPalastina. I Begyndelsen var han
heldig og indtog Damiette; mm senere kom Franfi??
mandene i en faa betrcrngt Stilling, at Kongen
med hele sin Styrte maatte overgave fig 1250.
Efter kort Tids Forl^b fik han dog sin Frihet,
mod en HK L??sepenge og gik nu med neppe 6,000
Mand til Palaftina, hvor han uden at udrette noget
af Betydenhed opholot sig i 4 Aar. 1270 gjorde
han efter lange Forberedelser et nyt Korstog; han
seilede til Sardinien og derfra til Tunis. Men
efterat Franslmandene hadde beleiret Tunis, udbrFd
der blandt dem en peftagtig Sygdom, forn bortrev
mange og endelig ogsaa Kongen selv. Ludvig den
niendes Regjeringstid var en Fremgangstid for
Frankrige. Personlig var Ludvig en udmarket
Mand af megen Begavelse og en ren og haderlig
Karakter. — Ludvig den ellevte, ældste Søn
af Karl den syvende, f. 1423, d. 1483. lagde allerede
i sin Ungdom en haardnallet og herfiesyg Karakter
for Dagen. Han deltog i flere Konspirationer mod
Faderen, hvorfor han blev nM til at Uge Be??
fiyttelse hos Hertugen af Burgund, indtil han ved
Faderens DFd 1461 besteg Tronen. Hans fyrste
Foretagende som Konge var paa alle mulige Maader
at indfiranke den hsi>ie Adels Magt, hvilket havde
en Opftand til Fplge, som kun med MM blev
dampet, da Karl den driftige af??urgund tog Ade??
lens Parti. Senere Stridigheder med Burgund
fjlirte til, at Karl endog tog Ludvig til Fange og
forenede sig med Edvard ben fjerde af England
for at erobre Frankrige. Edvard ankom ogsaa
1475 med en Hoer, men lod sig for Penge bevage
til at Nutte Fred og vende tilbage. Efter Karl
den dristiges D???d ftgte Ludvig at ber??ve hans
Datter og Arving Maria saameget Land som
mulig. Han inddrog hele HertugdMmet Bur??
Hund og bemssgtigede sig foruden de burgundiste
Byer i Picardiet, Artois, Flandern og Hennegau
ogsaa Franche-Eomte. Senere fik han ved Tefta??
mente Provence, Forcalquier, Anjou og Maine;
endelig forenedes under hans Regjering ogsaa
Dauphine med Kronen. Ludvig den ellevte var
en HM begavet Mand, udentvivl sin Tids største
Politiker. Hans Karaktér vansires imidlertid af
Samvittighedsløshed, Underfundighed og Grusom??
hed, hvorhos han var overtroisk og hengiven til
astrologiske Grublerier. Han siges at have ladet
over 4,000 Mennesker henrette, de fleste hemmelig
og uden lagttagelse af retslige Former. Han efter
lod Kongemagten styrket og Rigets Anliggender i
Orden; med Paven opnaaede han ved Eftergiven
hed at ftaa paa en god Fod. Han var forresten
en Ben af Bidenflaberne, omorganiserede Universi??
tetet i Paris og indkaldte lcrrde Mcrnd fra ??blandet.
— Ludvig den tolvte, Søn af Hertug Karl
af Orleans, f. 1462, d. 1515, besteg Tronen 1498.
Ludvig
Han var en mild og retfcerdig Konge, forn gjorde
sig fortjent til sit Tilnavn Fader"; bl. a.
indførte han Reformer i Retspleien og nedsatte
Skatterne. Han ansaa sig arveberettiget til Mai
land og sendte 1499 en Har over Alperne, hvilken
fordrev Hertug Ludvig Sforza fra Mailand og tog
Byen i Besiddelse. Derpaa forbandt Ludvig fig
med Ferdinand af Aragonien for at erobre Konge??
riget Neapel. Dette Lands Konge afstod Neapel
mod at erholde Anjou, men der udbrFd snart
Uenighed mellem Ludvig og Ferdinand af Ara
gonien, forn havde hjulpet ham med Neapels Er
obring. Et Forlig 1505 gaaende ud paa, at Fer??
dinand skulde agte Ludvigs S??sterdatter og derved
erholde Neapels Trone for sin 3Et, gik overstyr,
og efter fiere frugteslM Forftg paa at ordne
Sagen sluttede Paven Forbund med Aragonien
og Venedig for at fordrive Franslmandene fra
Italien. Da England ogsaa deltog i Forbundet
og Schweizerne faldt fra, maatte Ludvig nafte
Aar gaa tilbage over Alperne. 1513 sluttede han
Forbund med Venedig og sendte en ny Herr til
Italien, men ogfaa denne blev slagen og maatte
vende om. Han fik nu Krig baade med England
og Wurtemberg; men det lykkedes ham at forlige
sig med sine Fiender, og 1514 sluttede han Fred
med Henrik den ottende, hvem han overlod Tour
nay og hvis Søster han ægtede. — Ludvig den
trettende, Søn af Henrik den fjerde, f. 1601,
d. 1643, blev 1610 Konge under sin Moder Maria
af Medicis Formynderskab. Hun regjerede sammen
med sin Yndling Concini vilkaarlig og Fdstede
med Statens Midler, saa at baade Adelen og
Hugenotterne blev betankelige. Prins Henrik den
anden af Condé samlede derfor Tropper og fik
Hugenotterne paa fin Side; Hoffet maatte sikre
sig Fred ved Forliget i London 1616, men vedble??
at vare Skuepladsen for alskens Kabaler. Eoncinis
Efterfplger Luynes ftrte Regjeringen i samme
Aand og fremkaldte en ny Opstand. Nu be
gyndte en virkelig Krig, som sluttede 1622. efterat
Protestanterne havde mistet de fleste af sine Fri??
stader. Efter Luynes’s Død kom 1624 den feuere
Kardinal-Hertug Richelieu (s. d.) i Spidsen for
Styrelsen, som han med sin overlegne Begavelse
og Kraft førte ganske paa egen Haand, idet han
vidste at gjøre sig saa uundværlig, at Kongen, som
hadede og frygtede ham, ikke vovede at skille sig
ved ham. Richelieus Politik gik ud paa at udvide
Kongemagten paa Bekostning af Adelen, Parlamen??
terne og Protestanterne og udadtil at svæktke de
habsburgske Magter Vfterrige og Spanien. Pro??
testanterne greb til Vaaben og var i Førstningen
heldige; men snart vendte Krigslykken sig, deres
sidste Fæstning La Rochelle blev 1628 tvungen til
Overgivelse, og de var nu henviste til Hoffets Naade,
men beholdt dog fri ReligionsMelfe. Ved sin Del
tagelse i den mantuanske Arvefølgekrig erhvervede
Ludvig Fæstningerne Cafale og Pignerol for Frank
rige. Richelieus myndige Styrelse fremkaldte vel
adskillige Opstandsforsøg, men de blev alle kvalte i
Fødselen. Da Roligheden nogenlunde var tilveiebragt,
tog Frankrige, paa samme Tid som det underkuede
de franske Protestanter, Parti for de tyske
Protestanter i Trediveaarskrigen for at ydmyge
Østerrige. Franske Korpser sendtes til Nederlandene og
Rhinen, og 1635 sluttede Ludvig Forbund med
Hertug Bernhard af Sachsen-Weimar, hvem han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
