- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
345

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig (Konger af Baiern). — Ludvig den første, Karl August. — Ludvig den anden, Otto Fredrik Vilhelm - Ludvig (port. Luiz) den første (Konge af Portugal) - Ludvig Bonaparte (Konge i Holland), se Bonaparte - Ludvig Filip (fr. Louis Philippe)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pragtbygninger og blev et Hovedsæde for tysk Kunst.
Af de Bygverker, som skylder ham sin Tilblivelse,
kan nævnes Odeon, det kongelige Slot,
Wittelsbacher-Paladset, Basilikaen, Ludvigskirken,
„Ruhmeshalle“, „Feldherrnhalle“, „Siegesthor“,
Bibliotheket, Universitetsbygningen og det nye Pinakothek
i München, „Valhalla“ ved Regensburg m. m. fl.
Ogsaa Videnskaben fremmede han ved at indkalde
mange dygtige Videnskabsmænd til det af ham
fra Landshut til München overflyttede Universitet.
I Begyndelsen af hans Regjering var hans Politik
temmelig liberal, men senere slog han om,
begunstigede de Ultramontane, gjenoprettede talrige
Klostre og regjerede i det hele reaktionært. Dette
fik en Ende, da han 1846 blev lidenskabelig
forelsket i Danserinden Lola Montez (s. d.), som blev
hans Elskerinde og for hvis Skyld han skilte sig
ved sine klerikale Ministre; men hendes
Overmodighed og Ødselhed og det forargelige i hendes
Samliv med Kongen vakte ny Utilfredshed, og
det kom i Febr. 1848 til urolige Optrin i
München, hvoraf Følgen var, at Lola Montez maatte
sendes bort. Da kort efter den fra Frankrige
udgaaede Frihedsbevægelse ogsaa forplantede sig til
Baiern og det øvrige Tyskland, fandt han sig
beføiet til at takke af til Fordel for sin ældste Søn
Maximilian den anden. Siden levede han som
Privatmand, beskjeftigede sig med kunstneriske
Foretagender og nød almindelig Popularitet i Landet.
Han udgav flere Digte, der vidner om adskillig
Originalitet og poetiske Anlæg. — Ludvig den
anden
, Otto Fredrik Vilhelm, foregaaendes
Sønnesøn, Søn af Maximilian den anden, f. 1845, blev
Konge 1864. 1870 sluttede han sig med Iver til
Krigen mod Frankrige og gav s. A. Anledningen
til den preussiske Konges Udraaben til tysk Keiser.
I de kirkelige Stridigheder har han stillet sig i
bestemt Opposition mod det ultramontane Parti.
Forøvrigt lever han mest i Ensomhed og er ugift;
hans Hovedinteresse synes at dreie sig om Richard
Wagners Musik, som han har gjort meget for at
bringe frem paa Scenen. Om hans underlige
Egenheder fortælles mange Anekdoter, men han synes
i det hele at være populær blandt sit Folk.

Ludvig (port. Luiz) den første, Konge af
Portugal, f. 1838, er Søn af Dronning Maria
da Gloria og besteg Tronen efter sin ældre Broder
Pedro den andens Død 1861. Under hans
Regjering har Portugal gaaet betydelig, om end
langsomt fremad; de finansielle Vanskeligheder har
nødt ham til at paalægge større Skatter og afknappe
sin egen Civilliste, men Fremgangen er ogsaa paa
dette Felt mærkbar. Under Tronvakancen i
Spanien 1869 afviste han med Bestemthed Tanken om
at ville modtage den spanske Krone.

Ludvig Bonaparte, Konge i Holland
1806—10, se Bonaparte.

Ludvig Filip (fr. Louis Philippe), Konge i
Frankrige, f. 1773, d. 1850, var ældste Søn af
Hertug Ludvig Filip Josef af Orléans. Ved
Revolutionens Udbrud indtraadte han i
Nationalgarden og 1790 ligesom Faderen i Jakobinerklubben,
kommanderede 1791 som Oberst et Regiment i
Vendôme og Valenciennes og blev 1792 først
Brigadegeneral, derpaa Generalløitnant, hvorefter
han gik ind i Dumouriez’s Armé og medvirkede
til Seiren ved Jemappes. Efter den 10de Aug.
s. A. nedlagde han sine Titler og antog ligesom
Faderen Navnet Egalité. Da Konventet forviste
alle Bourboner, skete der en Undtagelse med ham
og hans Fader, men efter det ulykkelige Slag
ved Neerwinden 1793, hvor Ludvig Filip
kommanderede Tentrum, blev hans Stilling temmelig
uholdbar. Medindbefattet i Arrestordren mod
Dumouriez gik han med denne kort efter over paa
østerrigsk Grund. Efter Faderens Henrettelse,
hvorved han arvede Titelen Hertug af Orleans, besluttede
han at udvandre til Amerika og begav sig derfor
til Hamburg; herfra gjorde han først en Reise til
Danmark, Sverige og Norge, hvor han kom lige
til Nordkap. Efter sin Tilbagekomst levede han
nogen Tid i Hamburg, hvorfra han 1796 begav
sig til Filadelfia, da Direktoriet i Frankrige havde
stillet hans Udvandring fra Europa som Betingelse
for hans Moders og Brødres Løsladelse af Fængslet.
Hans to Brødre fulgte efter 1797, og alle tre
bereiste nu de Forenede Stater, hvorefter de 1800
vendte tilbage til Europa og indtil 1807 opholdt
sig i England. Efter sine Brødres Død reiste
Ludvig Filip til Palermo, hvor han opholdt sig
hos Kong Ferdinand den første, hvis Datter han
ægtede. 1808 sendtes han til Gibraltar for at
virke for Bourbonernes Sag i Spanien og mod
Josef Bonaparte; han blev imidlertid fangen og
bragt til England, hvorfra han kun med Nød fik
Lov til at vende tilbage til Palermo. Ved
Efterretningen om Napoleons Tronfrasigelse gik Ludvig
Filip til Paris og udnævntes 1814 til
Generaloberst for Husarerne; under de 100 Dage nedlagde
han sin Kommando og gik til England, hvorfra han
efter den anden Restauration vendte tilbage. Mislikt
ved Hoffet for sine maadeholdne Anskuelser opholdt
han sig 1815—17 atter i England; efter hans
Tilbagekomst det sidstnævnte Aar blev hans Hus i Paris
et Samlingssted ikke blot for en stor Del literære
Notabiliteter, men ogsaa for mange Politikere, der
var misfornøide med Regjeringen. Efter Karl den
tiendes Tronbestigelse blev Ludvig Filips Forhold til
Hoffet igjen noget venligere; under de
Begivenheder, som gik forud for Julirevolutionen (1830)
holdt han sig klogelig tilbage uden at tage Del
i dem. Da Karl den tiende var bleven erklæret
for afsat, besluttede de Deputerede paa Laffittes
Forslag at tilbyde ham Statsstyrelsen. 3die Aug.
indkaldte han Kamrene, aflagde Ed paa det af dem
reviderede Charte og valgtes derpaa til „De Franskes
Konge“. Man ventede af ham gjennemgribende
Reformer, men de udeblev. Han søgte først paa
alle Kanter at sikre Fredens Bevarelse; i sin
indenlandske Politik søgte han hovedsagelig at støtte
sig paa Borgerstanden. Denne Politik kunde
imidlertid ikke i Længden tilfredsstille nogen, allermindst
det demokratiske Parti, som havde hentet nye
Kræfter i den Revolution, der havde hævet ham
paa Tronen. En Række Attentater mod hans Liv
og Opstandsforsøg snart i det ene, snart i det
andet Partis Navn bragte ham endelig fra 1840
af til mere aabent at stille sig i Reaktionens
Tjeneste. Medens Frankrige i hans Regjeringstid
tog et overordentligt Opsving i materiel Henseende,
blev det nu hans Opgave at stille sig afgjort
Veien for alle politiske Fremskridt. Kongens
uheldige Udenrigspolitik bidrog til endnu mere
at forøge alle Partiers Misfornøielse, som især
fik Udtryk i Kravet om Reformer i Valglovene.
Endelig udbrud der 22de Februar 1848 Opstand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free