Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Filip (fr. Louis Philippe) - Ludvig Vilhelm (Markgreve av Baden-Baden) - Ludwig, Karl Friedrich Wilhelm - Ludwigsburg - Ludwigshafen - Ludwigskanal - Luffegjæs, se Pingvin - Luft, se Atmosfære - Luftballon, Aërostat. — Montgolfièrer. — Chartièrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig Vilhelm
i Paris; allerede næste Dag nedlagde Guizot
sit Ministerium, uden at Dannelsen af et nyt
var sikret, og medens Hoffet var raadvildt og ikke
vidste, hvad det skulde gjøre, vandt Opstanden
rask Udbredelse, saa at den snart ikke mere lod sig
dæmpe. Midt under Tumulten forlod Kongen
med sin Familie Paris 24de Febr., kom til
England og boede her paa Godset Claremont nær
Windsor. Vinteren 1849 reiste Ludvig Filip til
Richmond (Amerika), men vendte 1850 tilbage til
Claremont, hvor han døde.
Ludvig Vilhelm, Markgreve af Baden-Baden,
østerrigsk Feltherre, f. 1655, d. 1707, gjorde først
Tjeneste i Elsas under Montecuculi mod Turenne,
overtog 1678 efter sin Bedstefader, Markgrev
Vilhelm den fyrste, Regjeringen i Baden-Baden.
Da der 1683 udbrM Krig mellem Vsterrige og Tyr
tiet, gik han med et Troppekorps til Wien og
vandt, esterat Byen havde faaet Undscetning af
Hertugen af Lothringen og Johan Sobiefky, ftere
Fordele over Tyrkerne. Som Bverstbefalende
over Vsterrigerne ved Donau stog han derpaa
Tyrkerne 1689 ved Nissa og 1691 ved Salankemen;
1693 fik han Overbefalingen over Rigsarméen i
Tyskland mod Franstmomdene, gjenerobrede
Heidelberg og gik derpaa til England for at slutte
Overenskomst med Kong Vilhelm om Krigførelsen
mod Frankrige. 1694 faldt han ind i Elsas.
I den spanske ArveMgekrig kommanderede han
den keiserlige sg Rigsarmeen og erobrede 1702
Landau. Han var en fremragende Feltherre og
navnlig dygtig i Befcrstningskunften.
Ludwig, Karl Friedrich Wilhelm, tysk Fysiolog,
f. 1816, studerede Medicin i Marburg og Erlangen,
blev 1842 Privatdocent, senere Prosektor og 1846
Professor i sammenlignende Anatomi i Marburg,
gik 1849 til Zürich som Professor i Fysiologi og
Anatomi, 1855 til Wien som Professor i Fysiologi
og fysiologisk Fysik og 1865 til Leipzig, ved hvis
Universitet han siden har virket. Han har bl. a.
anstillet vigtige Undersøgelser over Nervernes
Indflydelse paa Spytafsondringen, over Blodets
Gasarter, Hjertebevægelsen, Lymfekarrene og
Lymfedannelsen m. m. Hans Hovedverk er „Lehrbuch
der Physiologie des Menschen“ (2 Bd., 1852—56).
Ludwigsburg, Kongeriget Würtembergs anden
Residensstad, ca. 2 Mil nord for Stuttgart, med
15,000 Indb., et pragtfuldt kongeligt Slot og
livlig Industri. I Omegnen findes flere Lystslotte.
Ludwigshafen, By i den baierske Provins
Pfalz, paa Rhinens venstre Bred, ligeoverfor
Manheim, hvormed den er forbunden ved en
Jernbanebro, har 12,000 Indb., er Pfalz’s betydeligste
Handelsplads og har livlig Industri. Byen
grundedes af Kong Ludvig den første.
Ludwigskanal, Kanal i Baiern, sætter Donau
og Rhinen i Forbindelse. Den anlagdes under
Ludvig den førstes Regjering 1836—45, er ca.
24 Mil lang og har 100 Sluser.
Luffegjæs, se Pingvin.
Luft, se Atmosfære.
Luftballon, Aërostat, et Apparat til at hæve
Byrder op i Luften, bestaar af en Sæk af lufttæt
Tøi, Papir ell. lign., der er fyldt med en Gasart,
som er lettere end den atmosfæriske Luft.
Virkningen beror paa, at et Legeme, som veier
mindre end den Luft, der optager et ligestort Rum,
stiger opad; Ballonen maa derfor være saaledes
Lujtballon
indrettet, at det Stof, hooraf den er gjort, i For
ening med den deri indesluttede Gas er lettere
end det Rumfaug Luft, den fortrcrnger. De fyrste,
forn forfardigede Luftballoner, var Brødrene Stefan
og Josef Montgolfier i Annonay i Frankrige; de
forarbeidede 1782 en stor Ballon af Papir, som
de fyldte med opvarmet Luft, der som bekjendt er
tyndere og følgelig lettere end den kolde. For at
holde Luften inde i Ballonen stadig varm an
bragtes i den underste Ende en Aabning, under
hvilken en Flamme holdtes brændende. Smere
forfcerdigedes der Luftballoner efter samme Princip,
men af holdbarere Materiale end Papir og
saaledes indrettede, at Mennesker kunde stige op med
dem; denne Slags Balloner, som efter sine
Opfindere kaldes Montgolfièrer, blev dog paa
Grund af sin Ildsfarlighed snart fortrængte af en
anden Slags, der beror paa, at Ballonen fyldes
med en Gasart, som i sig selv er letterere [[** sic, trykkfeil **]] end
atmosfærisk Luft, istedenfor med ophedet Luft. Fysikeren,
Charles i Paris anvendte 1783 til dette Brug
Vandstofgas, som er 14 Gange lettere end
atmosfærisk Luft; efter ham kaldes saadanne Luftballoner
Charlièrer. Senere har man istedenfor
Vandstofgas almindelig indført Brugen af Lysgas
(Stenkulgas), der vel ikke er saa let som Vandstof og
derfor for at løfte samme Byrde maa fyldes i
Balloner af større Dimensioner, men som er
fordelagtig ved sin Prisbillighed. — Opfindelsen af
Luftballonen vakte stor Opsigt, og man ventede
sig meget af den. Allerede i Novbr. 1783 gik
en Vovehals, Matre de Rozier, op i en Vallon
(Montgolfière) og naaede en Høide af 1,000 Meter;
kort efter gjorde Charles med en af sine egne
Balloner det samme og steg til en Høide af 2,000
Meter. Blanchard gjorde i Begyndelsen af 1785
en Luftreise fra Dover over Kanalen til den franske
Kyst. Forbedringer i Ballonernes Konstruktion
indførtes snart; saaledes forsynede Charles sin
Ballon med en Ventil, hvorigjennem en Del af
Gasen kunde slippes ud, naar man naaede de
høiere og tyndere Luftlag, huor Gasen ellers vilde
udvide sig for stærkt og sprænge Ballonen. Ogsaa
for at bringe Ballonen til at dale var denne
Indretning nødvendig. For derimot, at bringe
den til at stige efter Behag tog man Ballast med
i Form af Sandsække; naar Sanden kastedes ud,
lettedes Ballonen og steg. Endvidere omgav man
Ballonen med et Net af Tougverk, hvortil nedentil
de Touge var fæstede, i hvilke Gondolen, en stærk
flettet Kurv, hvori Passagererne sad, holdtes
hængende. Endelig pleiede man at medtage
Faldskjærme af betydelig Diameter som Redningsmidler
ved Ulykkestilfælde. Imidlertid manglede der endnu
en vigtig Ting for at gjøre Ballonerne praktisk
brugbare, nemlig et Middel til at styre dem. Paa
Grund af sin Lethed og store Dimensioner førtes
de nemlig stadig afsted med Vinden, uden at man
havde noget Middel til at indvirke paa Retningen.
Alligevel søgte man tidlig at gjøre sig Ballonerne
nyttige, navnlig i Krig som Rekognosceringsmiddel.
1793 oprettede den franske Velfærdskomité et
Luftskipperinstitut, som skulde uddanne Folk til at gjøre
Tjeneste med Luftballoner, og det derved dannede
Luftskipperkompagni fandt allerede 1794 Anvendelse
under Maubeuges Beleiring. De herved benyttede
Balloner var Charlièrer af fernisseret Silke, fyldte
med Vandstof. Paa Grund af indtrufne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
