- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
349

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lukaszevicz, Josef - Lukianos - Lukmanier - Luknov, se Lucknov - Luksefjeld - Luksor, se Luxor - Luleå - Luleelv. — Store-Luleelv. — Lille-Luleelv. — Luleå Lappmark - Lullus, Raimondus - Lully, Giovanni Battista. — Chrétien, Jean Louis og Louis Lully - Lumbye, Hans Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Polsk ved dtt evangeliske Gymnasium
sammesteds, redigerede det literære Tidsskrift „Oredovnik“
og Folketidsskriftet „Przyjaciel ludu“. 1852 trak
han sig tilbage fra sin Stilling for at overtage
Bestyrelsen af sine Familiegodser. Hans vigtigste
Skrifter behandler med Grundighed, Udførlighed
og streng Upartiskhed Reformationens Historie i
Polen samt andre polske Kirke- og Skoleforhold.

Lukianos, berømt græsk Forfatter, var fra
Samosata, Hovedstaden i Syrien, og f. ca.
120—130 e. Kr. Han skulde først uddanne sig til
Billedhugger, men lagde sig efter videnskabelige
Studier og navnlig Rhetorik. Efter at have
opholdt sig flere Aar i Grækenland vendte han
tilbage til Syrien og virkede som Sagfører i
Antiokia. Derpaa gik han en Tid paa Reiser og
indehavde som ældre Mand et ansét og indbringende
Embede under Statholderen i Alexandria. Hans
Dødsaar er ubekjendt. Han forfattede talrige
Skrifter af fortællende, filosofisk, rhetorisk og
satirisk Indhold, skrevne i et simpelt, men rent og
smukt Sprog og holdt i en let, elegant Tone;
han revser med uudtømmeligt Lune og Vid og
med stor Fordomsfrihed og Frimodighed alskens
Feil og Forkjertheder hos sin Tid, særlig den hos
Folket herskende Overtro og Filosofernes Hovmod
og Forfængelighed.

Lukmanier, et Fjeldpas i Schweiz, mellem
Graubünden og det nordlige Tessin, ca. 6,000
Fob Høit.

Luknov, se Lucknov.

Luksefjeld, et betydeligt Fjeldparti i Norge,
hvis Udløbere ligger dels i Buskeruds, dels i
Bratsbergs og dels i Jarlsberg og Laurvigs Amt.
De høieste Toppe er Stygmandsknatten (2,870
Fod høi), Rønsæterknatten, Narrefjeld og
Svanstufjeld.

Luksor, se Luxor.

Luleå, næst Haparanda Sveriges nordligste By,
Hovedstad i Norrbottens Län, ved Luleelvens
Udløb i den botniske Bugt, har ca. 3,000 Indb.
og Fiskerier samt livlig Handel med Trælast.

Luleelv, Elv i det nordlige Sverige, opstaar
ved Foreningen af to Hovedarme, Store-Luleelv,
der udspringer nær Sulitjelma, danner mange Fosse
og er ca. 24 sy. Mil lang, og Lille-Luleelv,
der udspringer sydligere og nedenfor Jockmock
forener sig med den foregaaende; begge Arme bestaar
paa en lang Strækning af sit Løb af langstrakte
Indsjøer, terasseformig forbundne ved Vandfald.
Længden fra Foreningspunktet til Mundingen er
ca. 13 svenske Mil. Luleelvens Flodgebet kaldes
Luleå Lappmark.

Lullus, Raimundus, Scholastiker og Alkemist i
det 13 Aarh., f. i Palma paa Mallorka 1234, d.
1315, viede sig først til Militærstanden og førte
et meget udsvævende Liv, men blev senere omvendt
og hengav sig til en streng Askese, medens han
forberedte sig til at blive Missionær. For at
virke for sine Missionsplaner gik han til Rom,
Paris og igjen til Italien, begav sig derfra til Asien
og Afrika og kom i Livsfare og senere i Fangenskab,
hvorfra han udfriedes af en genuesisk Kjøbmand.
Efter en ny Reise til Italien, hvor han forgjeves
søgte at vække Interesse for sin Mission, gik han
for tredie Gang til Afrika, hvor han led saa haarde
Mishandlinger, at han døde deraf paa Tilbageveien.
Han er bekjendt ved sin Opfindelse af den saakaldte
„store Kunst“ („Ars magna Lulli“), som han
indbildte sig at have modtaget ved en overnaturlig
Aabenbaring. Den er et Forsøg paa ved en
schematisk Ordning af Begreberne at skaffe en let
Oversigt og Forklaring over alle Gjenstande.
Herved benyttes Bogstaver til Betegnelse af Begreberne
og geometriske og andre Figurer til at betegne deres
indbyrdes Forhold; ved Sammensætning af disse
Tegn opstaar de saakaldte „camerae“ (Afdelinger).
Baade de i Systemet udvalgte Begreber og deres
Anordning og Forbindelse lider af Vilkaarlighed
og leder til overfladisk Tænkning. Lullus efterlod
sig et overordentlig stort Antal Skrifter paa Latin
samt en Del Digte paa det katalanske Sprog,
hvilke i den senere Tid er blevne udgivne.

Lully (udt. Lyli), Giovanni Battista, fransk
Komponist af italiensk Herkomst, f. 1633 i Florens,
d. 1687, kom 13 Aar gammel til Paris som
Kokkegut hos Prinsessen af Montpensier. Han
viste sig imidlertid at have store musikalske Anlæg
og vakte Opmærksomhed ved sit Violinspil, saa at
han ansattes i Ludvig den fjortendes Hofkapel.
Han vandt snart Kongens særlige Yndest og fik
1652 det Hverv at danne et nyt kongeligt Musik
korps („Petits violons“), som snart fordunklede det
gamle Hofkapel. Siden 1664 stod han i
Forbindelse med Molière, komponerede Musik til flere
af hans Komedier og optraadte endog paa hans
Theater som Komiker. Ludvig den fjortende, som
tilsidst ikke vilde høre anden Musik end Lullys,
udnævnte ham til Overdirektør for hele
Hofmusikvæsenet og gav ham ogsaa andre Embeder
ved sit Hof; 1672 fik han Privilegium til at
oprette et Operatheater, hvilket Foretagende allerede
før uden synderligt Held var forsøgt af Abbé Perrin
og Komponisten Cambert. Han tog sig med den
største Iver af sin nyanlagte Anstalt, var
overordentlig flittig og virksom som Komponist, skabte
sig ved egne Anstrengelser et Orkester, instruerede
sine Sangere i Spil og Sang og fungerede derhos
ogsaa som Maskinmester, Ballet- og Kapelmester.
Hans talrige Operaer har for det meste Text af
Quinault. Musiken er livlig, med vexlende og
iørefaldende Rhytmer, af en udpræget dramatisk
Karaktér og i Besiddelse af en vis eiendommelig fransk
Grundkaraktér. Lully indtager en fremragende
Plads i Musikhistorien ved at være Skaberen af
den nationale franske Opera; hans Verker beherskede
den franske lyriske Scene gjennem hundrede Aar,
indtil Glucks Optræden, og har influeret betydelig
ogsaa paa senere franste Komponister. Hvad han
skrev foruden sine Operaer er af ringere Værd;
dog stod en Del af hans Kirkemusik længe i høi
Anseelse i Frankrige. — Hans tre Sønner
Chrétien, Jean Louis og Louis gjorde sig
alle bekjendte ved en Del Kompositioner for Scenen.

Lumbye, Hans Christian, bekjendt dansk
Dansekomponist, f. 1810, d. 1874, blev 14 Aar gammel
Trompeter ved Dragonregimentet i Odense og
siden ved Hestgarden i Kjøbenhavn. Han forsøgte
sig allerede tidlig som Komponist af Danse og
Marscher, men det rette Greb paa
Dansekompositionen fik han først, da et østerrigsk Orkester 1839
optraadte i Kjøbenhavn og paa en fortrinlig Maade
udførte Strauss’s og Lanners berømte Danse. Han
dannede da et lignende Orkester og gav i Løbet
af et Par Aar stærkt besøgte Koncerter, indtil han
1843 blev Musikdirektør ved det nyoprettede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free