Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lunger. — Pleura. — Lungelapper. — Luftrøret. — Bronkier. — Lungeblærerne. — Lungekredsløbet eller det lille Kredsløb (se Blod). — Lungebetændelse. — Lungeprøve. — Lungesvindsot, Tæring, se Tuberkulose - Lungesnegl, se Snegle - Lungesyge - Lunte - Lupe - Lupin. — Den hvide, gule, ægyptiske og blaa Lupin. — Den amerikanske Lupin - Lupulin, se Humle - Lur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lungesnegl
paa Halsen. Bag den øverste Ende af Brystbenet
deler Luftrøret sig i to Hovedgrene, Bronkier,
af hvilke en gaar til hver af Lungerne. Disse to
Grene deler sig igjen utallige Gange i flere og
mindre Bronkier, som tilsidft ender i yderst smaa,
for det blotte Vie neppe synlige Blarer,
Lungeblærerne (alveolae), af hvilke man har beregnet,
at der i begge Menneskets Lunger tilsammen findes
ca. 1800 Millioner. Blarernes Vcrgge er bekladte
med et yderst fint Haarkarnet, hvorigjennem det
fra Hjertet kommende ven^se Blod cirkulerer, saa
ledes at det kan trcrde i Forbindelse med Sur??
stoffet i den i Lungeblarerne ved Indaandingen
optaqne Luft. Det m^rke, kulstofrige Blod drives
til Lungerne gjennem Lungepulsaaren, der
forgrener sig f^rst i to Hovedgrene, en for hver
Lunge, derpaa i stadig mindre Grene, indtil den dan
ner det omtalte Haarkarnet; naar Blodet er blevet
paavirket af Surstoffet, samles det efterhaanden i
større Aarestammer. som ved sin Forening danner
Lungeblodaarerne, der fører det rensede Blod
tilbage til Hjertet. Dette Kredsløb af Blodet, under
hvilket det tiltrækker sig Surstof og renses for sit
Kulftof i Lungerne, kaldes Lungekredsløbet eller
det lille Kredsløb (se Blod). Det Blod, hvorved
Lungerne ernæres, tilføres ved Bronkialarterien,
der tilhprer det store KredslMssyftem. —
Lungebetændelse (Pneumonia), en hyppig
forekommende Lungesygdom, som dels optræder for sig
alene og da mest som Følge af Forkjølelse, dels
under Forljsbet af andre Sygdomme, som Mceslinger,
Skarlagensfeber, TyfuS, Barselfeber osv. Det er en
heftig og llkut Sygdom, der begynder med Feber og
i Regelen med Frost og ledsages af en betydelig
forxget Virksomhet?? af Hjertet og Lungerne. Lunge
blcererne fyldes med en fast, fibrinM, fra Blodet
stammende Substans, hvorved den Del af Lungerne,
som anfllldes af Sygdommen, bliver tat og ude
af Staud til at optage Luft. Lungebetcrndelse
angriber snart sterre, snart mindre Dele af Lungen
og er isar farlig for Bjilrn samt gamle og svagelige
Mennester, hos hvem den ofte kan ende med Djs
den. — Lungeprøve kaldes et Forsøg, som
anstilles af Læge for at komme til Kundskab om,
hvorvidt et nyfødt dødt Barn har aandet før
Døden eller ikke. Til dette Øiemed tages Lungerne
ud og lægges forsigtig i Vand; hvis Barnet har
aandet, vil de flyde og, ifald de trykkes under
Vandet, udsende smaa Luftblærer; hvis det ikke
har aandet, er der ingen Luft i Lungerne, som
derfor vil synke. Ogsaa enkelte Stykker af Lun
gerne pleier at undernes paa samme Maade.
Preven er af Vigtighed : mange Tilfoelde for at
faa afgjort, om et nyftdt Barn har varet dMM
eller er blevet drabt, men den er ikke absolut
paalidelig, da Barnet undertiden efter F??dselen
kan leve en kort Tid uden at aande, og da det
pall den anden Side kan aande uden at vare fuld
standig fM. — Lungesvindsot, Tæring, se
Tuberkulose.
Lungesnegl, se Snegle.
Lungesyge kaldes to forskjellige Slags
ondartede Brystsygdomme hos Heste og Hornkvæg.
Hos Hesten forekommer Lungesygen mest til visse
Aarstider, farlig om Vaaren og HMen, og frem
kaldes vel vasentlig ved eiendommelige Forhold i
Luften og Memidlerne, sWnt det ogsaa maa an
sees for afgjort, at den er smitfom. Den giver
Lur
sig tilkjende ved Feber, Kortaandethed, Hoste og
Mathed og er ofte dødelig. — Hornkvægets
ondartede Lungesyge er langsomt formuende og meget
smitsom; Lungerne undergaar en eiendommelig
Forandring ved Udsvedning af Fibrin i og en Fortyk??
kelse af Bindevavsbjalkerne mellem de luftholdige
Lungelapper, hvorved de faar et for Sygdommen
karakteristisk marmoreret Udseende; senere pleier
der at optrade Brand i Lungerne. En stor Del
af de af denne Sygdom angrebne Dyr df<r, og
de, som kommer sig, kan kun meget sent overvinde
den Afmagring og Udmattelse, som den frembringer.
Lungesygen har i dette Aarhundrede anrettet uhyre
Vdelaggelser paa Kvaget i Tyskland, Frankrige,
Belglen og England. Man har forsagt at inoku
lere Smittestoffet paa Kreaturerne og derved frem
bringe en mild Grad af Sygdommen, hvorefter
de inokulerede Dyr ikke oftere skulde angribes; men
det meste radikale Middel mod Sygdommens Ud
bredelse synes dog at vare hurtigst mulig at ned
slagte de angrebne Besatninger.
Lunte, et Reb af Hampe- eller Linstry, mættet
med en OplMning af Blysukker og siden tirret;
den har den Egenstab, naar den antandes, at
gftde langsomt og uden at afgtve megen Asle.
Lunten var lange det almindelige Antandelsesmiddel
for alle Skydevaaben, og paa dens Anvendelse
beroede det lige ind i det 17de Aarh. benyttede
Luntelaas paa Gevarerne; ved Kanonen har man
ftrst i den nyere Tid begyndt at erstatte Lunten
med andre Affyringsmidler. I den senere Tid
forfardiger man ogsaa Lunter i Form af et RFr
af Hampetraad, fyldt med fint Krudt.
Lupe, en Samlelinse af kort Brændvidde,
anvendes som Forstørrelsesglas til derigjennem at
betragte smaa Gjenstande.
Lupin (Lupinus), Planteslægt af de
Erteblomstredes Familie, har flerkoblede skjoldnervede Blade og
hMer hjemme i Middelhavslandene samt Nord
amerika. Flere Arter supiner, saaledes den hvide
(L. albus), gule (L. lureus), ægyptiske (L. termis)
og blaa (L. augustifolius), er i Syd- og Mellem
europa af Betydning som Kulturplanter, idet de
dels anvendes til GrMfooer, dels til GrMgjFdning.
Nogle Arter dyrkes ogsaa som Prydplanter, navnlig
den amerikanske L. perennis, der har kraftige,
høie Stilke og ca. 1 Fod lange Klaser af prægtige
blaa Blomster. — Frøene af alle Lupiner har en
bitter Smag og egner sig ikke til Fødemiddel.
Lupulin, se Humle.
Lur, et for Norge eiendommeligt
Blæseinstrument, forfærdiges af Træ og omvindes med
Birkenæver for at holde de to Halvdele, hvoraf Røret
bestaar, sammen. Luren er ret, smal, temmelig
lang og tragtformet i den ene Ende. Den benyttes
væsentlig af Gjætere o. lign. og findes endnu i
flere Bygder, medens den paa andre Steder, hvor
den før var almindelig, nu er gaaet helt eller
næsten helt af Brug. I de norske Sagaer er
Kong Sverres berømte Lur Andvake oftere
omtalt. — Med Navnet Lur betegnes ogsaa i
Arkæologien et forhistorisk musikalsk Blæseinstrument fra
Broncealderen, gjort af Bronce i S-Form og 2—3
Alen langt. Flere Exemplarer af dette Instrument
er fundne i Danmark, og Kjøbenhavns Museum har
en smuk Samling af dem; flere af dem er saa vel
vedligeholdte, at det endnu gaar an at blæse paa dem.
Lyden staar mellem Valdhornets og Trompetens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
