Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luther, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luther
i Mindelighed, og Luther gjorde sit dertil ved at
forfatte det i en rolig og forsonlig Tone holdte
Skrift „Om et Kristenmenneskes Frihed“, fom han
sammen med et forsonligt Brev sendte Paven.
Da der imidlertid ikke var Tale om Tilbagekaldelse
fra hans Side, blev Bullen publiceret og Bannet
fat i Kraft mod ham. Nu brød Luther definitivt
med Paven, idet han efter paany at have
gjentaget sin Appel til et almindeligt Koncilium 10de
Decbr. 1520 offentlig brændte Banbullen og den
pavelige Lovbog (Carpus juris canonici) paa et
Baal udenfor Elsterthor i Wittenberg i Overvær
af en Skare Studenter og Doctores ved
Universitetet. Ogsaa paa andre Steder i Tyskland blev
Bullen ugunstig modtagen og forhaanet. 3die
Jan. 1521 udkom en ny Bulle, hvori
Banlysningen gjentoges, og ethvert Sted, hvor Luther
opholdt sig, belagdes med Interdikt. Nu tilbød
flere adle Adelsmand, deriblandt Ulrich v. Hutten,
Franz v. Sickingen m. fl., som var vundne for
hans Sag, og som havde taget hans Opraab til
den tyske Adel til Hjerte, sig at beskytte ham;
han llfslog dog dette og vilde kun varge sig ved
Sandhedens Vaaben. SkjMt der af den pavelige
Legat protesteredes mod Indledelfen af videre For
handlinger med en Kjatter, blev dog Luther paa
de tyste Rigsstcrnders Foranftalwing stevnet til
at m^de ved en Rigsdag, fom Baaren 1521 skulde
holdes i Worms, og hvor den unge Keifer Karl
den femte og en stor Del Me verdslige og geist
lige Herrer skulde vare tilstede. Han fik af Keiseren
sikkert Leide for Reifen; flere af hans Tilhengere
ftgte dog at afholde ham fra at begive sig afsted,
idet de mindede ham om Hufs, fom ogfaa havde
f??net keiferligt Leide, da han drog til Kostnitz.
Luther lod sig dog ikke stramme og udtalte de
berMte Ord, at ,’,felv om der var saa mange
Djavle i Worms fom Tagsten paa Husene, vilde
han dog derhen". Keifer Karl viste sig Paa den
anden Side ogfaa llt have mere Agtelfe for sit
Ord, end Sigismund i sin Tid hande havt for sit,
og llfslog Opfordrmgerne fra Luthers Fiender om
trods Leidet at lade ham fangste. Luthers Reife til
Worms lignede et Triumftog; en uhyre Menneske
masse trangte sig overalt frem for at fe og Wre
ham. 17de April blev han fremstillet for Nigs
dagen; han vedkjendte sig sine Skrifter, der blev
ham forelagte, og opfurdredes til at tilvagekalde
de i dem udtalte Anskuelser. Han bad om og fik
Betankningstid, efter hvis Forlch han fom sit
endelige Svar udtalte, at faafremt han ikke blev
overbevist med Skriftens Ord eller andre klare og
indlyfende Beviser, kunde og vilde han ikke tilbage
kalde; ??thi det er hverken sikkert eller raadeligt at
gjFre noget mod sin Samvittighet,". Den 26de
April forlod han Worms og begav sig paa Hjem
veien; men da der viste sig tydelige Tegn til,
hvad han havde at vente sig i Fremtiden, lod
hans Velynder, Kurfyrst Fredrik, ham for hans
Sikkerheds Skyld underveis opfnavpe af forkladte
Ryttere og f^re til det befastede Slot Wartburg,
hvor han maatte leve mcognito, uden at endog
mange af hans Venner vidste, hvor han var. Her
opholdt han sig i 10 Maaneder og anvendte Tiden
til at fatte sig endnu bedre ind i Grast og Hebraisk,
forfatte Polemiske Skrifter og fornemmelig over
fatte det Nye Testamente paa Tyst. Imidlertid
blev han 26de Mai med alle sine Tllhangere er.
Luther
klaret i Rigets Acht; denne Erklaring blev ikke
lange efter fornyet. Men han kunde ikke i Langden
holde sig borte fra Skuepladfen under de Farer,
fom netop paa denne Tid truede Reformations
verket. I Zwickau fremstod de fvarmerste ??Zwickaup
rofeter", fom drog om og pradikede sine van
vittige Lardomme; i Wittenberg ophidfede den
urolige Karlstadt Folket og Studenterne, fom stor
mede Kirkerne, fMderslog Helgenbillederne og jog
Presterne fra Altrene. Ved Efterretningen om
disfe BeHivenheder forlod Luther Wartburg, skyndte
sig til Wittenberg og retfardiggjorde sig over dette
Skridt i et om hans Sjelsstorhed og Uforfagthed
vidnende Brev til Kurfyrst Fredrik. Fra den 9de
til den 16de Marts 1522 prcedikede han hver Dag
mod Uvasenet og formaaede med sit moegtige Ord
at bringe Ro og Orden tilbage. Paa denne Tid
rafede ogfaa den faakaldte Bondekrig, og OprMrne
paaberaabte sig Luther til Fordel for sin Sag;
han optraadte imidlertid skarpt imod dem og fra
lagde sig al Del i OprMt og dets Udskeielfer.
Derhos havde han literare Feider at udkjampe
mod Erasmus fra Rotterdam og Henrik den ottende
af England; hans Svar paa denne sidstes fnmdsige
Smadeskrift mod ham viste, at han ikke var bange
for at tage stærkt i, naar det gjaldt, og at han ogsaa
kunde være formelig grov, naar han faa den af
ham forfegtede Sandhed i Fare. — Tiden forekom
ham nu moden til at gjennemfM Reformationm
helt ogsaa i Kirkens ydre Forhold. Begyndelsen
gjorde han 1523 ved Udarbeidelfen af en Liturgi,
hvori han forkastede mange Kirkestiike af hedensk
og jødisk Oprindelse, men bibeholdt de ærværdige
Ceremonier fra den første Kirke og alt, som uden
at skade kunde bidrage til at gjøre Gudstjenesten
HMidelig og gribende, saaledes Sang og Musik
samt Kirkebilleder, som dog selvfølgelig ikke længer
kom til at tjene som Gjenstand for Tilbedelse. Paa
Grund af Modstand fra Domkapitlet ved Stiftskirken
fik han dog fMt i Slutningen af 1524 sin Liturgi
indført i Sachsen. S. A. forlod han Augustiner
klostret, hvori han hidtil som Munk havde vedblevet
at bo, aflagde sin Munkedragt og giftede sig i Juni
1525 med Katharina v. Bora, en forhenværende
Nonne. Dette Skridt var ganske vist ikke blot
dikteret af personlig Tilbøielighed, men ogsaa af
Grundfatnmg og bestemt til at tjene som Exempel
for de Geistlige, der sluttede sig til Reformationen.
Hermed var ogsaa L??senet givet til Klostrenes
Inddragelse og en nyttigere Anvendelse af Kirke
godserne; dog vilde Luther kun ad ten fredelige
Ordnings Vei se alle gjennemgribende Forandringer
gjennemfMe. 1527—29 gjorde han sammen med
sin Ven og trofaste Medarbeider Melanchthon en
Rundreife i Sachfen for at underste de kirkelige
Forhold og gjennemftre Reformationen; herved
istandbragtes eu fuldstandig evangelist Kirkeordning
for Sachsen, hvilken fnart blev t??gen til MMster
ogfaa i andre Stater. Efter denne Reife strev
han sin store og lille Katekismus, den første til
Veiledning for Prester og Lærere, den anden for
Menigheden; begge disse er blevne optagne blandt
den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter.
Paa Rigsdagen i Augsburg 1530 kunde han ikke
mche, da han fremdeles var i Rigets Acht; han
opholdt sig paa Koburg, opflammede sine
Tilhængeres Mod ved sine Breve og gjennemsaa og
godkjendte den af Melanchton forfattede og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
