Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luther, Martin - Lutheraner - Lutherstiftelsen. den norske - Luton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luther
denne Rigsdag fremlagte augsburgsk Konfession.
— I sin Kamp mod Sværmere og Vranglærere
af mange Slags førtes han til stedse mere og
mere at opstille Skriftens Ord som eneste Norm
og Regel; den Ubøielighed, hvormed han holdt sig
dertil, forledede ham nu og da til Intolerance lige
overfor Anderledestænkende; derpaa har man særlig
et Exempel i hans Optræden ligeoverfor
Schweizerreformatorerne i Nadverdlæren. Glemmes maa
det dog ikke, at den Egenskab hos ham, der i dette
og lignende Tilfælde næsten ser ud som
Stivsind, paa den anden Side var det, der satte
ham istand til at staa urokkelig ligeoverfor Raad
og Paamindelser fta flere Kanter om at vise sig
mere eftergivende, end den store Sag, som han
arbeidede’ for, kunde vcere tjent med. I denne
Aand forfattede han 1537 de Schmalkaldiste Ar??
rikler, og med den samme Fasthed afvifte han de
brandenburgste og anhaltfte Gesandter, som 1541
fendtes til ham fra Rigsdagen i Regensburg for
at stemme ham til Eftergivenhed mod Katholikerne.
1545 afsiog han ligeledes at lade sine Tilhcengere
reprcrsentere paa Koncilet i Trient og strev det i
en heftig Tone holdte Skrift ??Pavedpmmet i Rom,
stiftet af Djcevelen". I det hele er han i sine
polemiske Skrifter ikle sjelden grov og bitter, men
Skylden herfor maa for en vcesentlig Del lcegges
hans Tids Tcenke- og Udtryksmaade tillaft mere
end ham selv; ogsaa hans i de senere Aar til
tagende Sygeligheo indvirtede paa Tonen i
hans Polemik. I Grunden var han dog et sjelden
elstvcerdigt Menneske, der kunde vcere oprsmt og
glad trods nogen; i sin Familiekreds var han den
ljcerligfte ZEgtemand og Fader, og for sine Venner
en trofast Fortrolig, som trMede og hjalp dem
efter Evne baade rimelig og aandelig. Utrcettelig
virksom var han overalt og stadig paafcerde; hvad
han i sit Liv udrettede, er forbausende. Hans
Wrste Kjcempeverk og det as alle hans litercere
Verker, som blev mest velsignelsesrigt og betydnings??
fuldt, var hans Bibeloversettelse ; allerede ftr han
mpdte paa Rigsdagen i Worms havde han for
beredt sig til at t??ge fat paa dette Verk; ftaa
Wartburg begyndte han, som ovenfor ncrvnt, Over
scettelfen af det Nye Testamente, som udkom 1522.
1534 fulgte det Gamle Testamente, og 1541 ud
kom en gjennemfet Udgave af den hele Bibel.
Dette Arbeide var saa meget mere beundrings??
vckrdigt, som Kjendstabet til Bibelens Grundsprog,
scerlig Hebraifl, endnu ikle var scerdeles meget
fremskredet; Luther havde imidlertid for den Tid
scerdeles solide Sprogkundstaber og fik desuden
vcerdifuld Hjelp af sine Venner, f^rst og fremst
Melanchton, dernceft lustus Jonas m. fl. Han
udgav desuden talrige lcrrde og populcrre religi??se
Skrifter, der staar langt over de fleste af Sam
tidens i Aand og Kraft. I sin?? Stil ftgte han
omhyggelig at lempe sig efter Folkets Uotryks
maade, og han blev derfor epokegj??rende ogsaa i det
tyste Striftsprogs Historie. Kunftneriste Inter,
esser var ham ikke fremmede; han var felv en
varm Ven af Musik. komponereoe flere Koraler
af stor SkjMhed til sine egne Terter og gjorde
meget for at fremme Kirkesangen. Som Digter
af religi??se Sange ftaar han hpit i kjernefuld
Kraft; flere af hans Salmer synges endnu i alle
lutherske Menigheder, ja enkelte af dem vandt i
fin Tid endog Indgang i de katholste Kirker, og
vllton
der blev sagt, om end med Overdrivelse, at Luther
ved sine Sange havde vundet flere for sin Lære
end ved alle sine øvrige Skrifter. — I sine sidste
Aar var han som sagt sygelig; dertil kom, at den
Maade, hvorpaa de religiøse Forhold efter
Rigsdagen i Augsburg blandedes med de politiske,
foraarsagede ham mange Sorger, saa at han trods
det lykkelige Familieliv, han ftrte, og den Ptono
misse Sorgfrihed, han arbeidede sig op til, ofte
Me Livet fom en Byrde. I Begyndelsen af
1546 kaldtes han af Greverne af Mansfeld til
Eisleben for at være Voldgiftsmand i deres
indbyrdes Stridigheder; her tilbragte han tre
Uger og var heldig nok til at forsone de
stridende Brødre; men hans Kræfter var udtømte,
og han døde her i sin Fødeby 18de Febr. 1546.
Hans Lig blev bisat i Slotskirken i Wittenberg.
Han efterlod sig Hustru og fire Børn; to var
allerede tidligere døde. Hans Efterkommere i
Mandslinien uddøde 1759. — Luthers Tilhængere
kaldte sig mod hans Villie Lutheranere; mod hans
Villie var det ogsaa, at de søgte at havde sin Tro
med Vaaben i Haand; han felv var stedfe, stjMt
fiarp i sin Optrceden baade skriftlig og mundtlig,
naar det gjordes Behov, en Fredens Mand. Hans
Statue reistes 1821 i Wittenberg; ogsaa i Worms
afDredes 1868 et storartet Mindesmcerke over
ham. Det Hus, som han beboede i Wittenberg,
indkjMes under Fredrik Vilhelm den fjerdes Re??
gjering for den preussiste Stats Regning og
gjordes til Lokale for en Skole. I Anledning af
Trehundredaarsdagen for hans Død 1846 oprettedes
paa flere Steder i Tyskland saakaldte ??Luther
stiftelser", mest i velgjørende Øiemed; en af dem,
Lutherstiftelsen i Leipzig, har til Formaal at
udgive og udbrede Luthers Skrifter, særlig hans
Bibeloversættelse. Af hans Skrifter er forøvrigt
mange Udgaver udkomne; ogsaa hans Levnet er,
hvad man kunde vente ved en saa betydningsfuld
og storslagen Personlighed, blevet behandlet af et
overordentlig stort Antal Forfattere.
Lutheraner kaldes de protestantiske Kristne,
som holder sig til den ved Luther rensede Kirkelære
og blandt sine Bekjendelsesskrifter tæller den
augsburgske Konfession med dens Apologi samt begge
Luthers Katekismer.
Lutherstiftelsen, den norske, en religiøs
Forening, som stiftedes 1868, og hvis Formaal er
paa den lutherske Kirkes Bekjendelses Grundvold
at fremme kristelig Oplysning og kristeligt Liv.
For dette Formaal virker Stiftelsen dels ved at
udbrede kristelige Skrifter, udsende Bibelbud og
understøtte ogsaa anden kirkelig Virksomhed for
den indre Mission, dels ved at modtage og
forvalte Pengebidrag, som Giverne ønsker anvendte
„til fattige kristeligsindede og begavede Ynglingers
Uddannelse til Prester eller Skolelærere“, og at fpre
fornødent Tilsyn med dem, hvem saadan
Understøttelse bliver ydet. I Spidsen for Lutherstiftelsen
staar en Bestyrelse af 12 Medlemmer, hvoraf det
halve Antal fratræder hvert tredie Aar, og hvis
Valg foretages paa en Generalforsamling. Dens
Indtægter udgjorde 1880 ca. 62,000 Kr. Antallet
af de Skrifter, den siden sin Stiftelse har udgivet,
udgjør ca. 2½ Millioner Exemplarer. 1880 havde
den 47 Bibelbud i Virksomhed.
Luton (udt. Ljut’n), By i det engelske Grevskab
Bedford, 6 Mil nordvest for London, med 17,500 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
