Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luxemburg (Grevskab). — Storhertugdømmet Luxemburg. — Den belgiske Provins Luxemburg - Luxemburg (Hovedstad) - Luxor - Luxus. — Luxuriøs - Luynes, Charles d’Albert, Hertug. — Honoré Théodoric Paul Joseph d’Albert, Hertug af Luynes - Luzern - Luzerne, se Sneglebelg - Luzk - Luzon, se Manila - Lübeck, se Lybek - Lübke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luxemburg
Bøhmens Krone, og Johans Søn Karl blev 1347 tysk
Keiser under Navn af Karl den fjerde. Under
denne blev Luxemburg 1354 ophøiet til
Hertugdømme. Karls Søn Wenceslaus overlod
Luxemburg til sin Broderdatter Elisabet, som 1443 af
stod sine Rettigheder til Landet til Hertug Filip
den gode af Burgund. 1815 blev Luxemburg
henlagt til Kongeriget De forenede Nederlande som
tysk Forbundsland og med Titel af Storhertug.
dømme; 1830 løsrev Størstedelen sig og sluttede
sig til Belgien, hvilket fremkaldte en Strid, der
1839 endte med den endnu bestaaende Deling
nogenlunde efter Sproggrændsen, hvorved den
største, fransktalende Del af Luxemburg kom til
Belgien og traadte ud af det tyske Forbund. 1841
organiseredes Resten som egen Stat, der 1847
indtraadte i den tyske Toldforening og 1848 fik
en fri Forfatning, som dog Kong Vilhelm den
tredie af Holland negtede at aflægge Ed paa; 1856
omdannedes endog i reaktionær Aand,
men senere blev gjentagne Gange Indrømmelser
gjort ligeoverfor Folkestemningen. 1866 holdt
Luxemburg sig under Krigen neutralt og indtraadte
siden ikke i det nye tyske Forbund, men blev
staaende i Toldforeningen. 1867 underhandlede
Kongen af Holland med Napoleon den tredie om
at sælge Luxemburg til Frankrige, og af denne
Grund var en Krig nær ved at udbryde mellem
den sidstnævnte Stat og Preussen; s. A. bestemtes
det paa Londonerkonferencen ved Overenskomst
mellem Stormagterne, at Luxemburg under deres
Garanti skulde voere en uafhangig og neutral Stat,
forenet i Personalunion med Holland. Preussen
opgav sin tidligere Ret til at holde Garnison i
Fæstningen Luxemburg, som siden delvis er bleven
sløifet.
Luxemburg, Hovedstad i Storhertugdømmet af
samme Navn, har 16,000 Indb., er Regjeringens
Sæde, smukt bebygget og har betydelig Handel
og Industri. Den var allerede fra gammel Tid
af stærkt befæstet, men er nu en aaben Stad.
Luxor, Landsby i Ægypten, i Nærheden af det
gamle Theben, paa Mre Side af Nilen, ber??mt
ved det af Amenofis den tredie paabegyndte og
af Ramses den anden fuldfMe Tempel. Sidst’
navnte Konge opfprte ogsaa her to Obelisker,
hvoraf den mindste (62 Fod W) nu staar paa
Konkordiepladsen i Paris.
Luxus, Yppighed, Overdaadighed, Pragt; de
Ting, som kun tjener til at gjøre Tilværelsen
behageligere, og som kan undværes. — Luxuriøs,
overdaadig, glimrende.
Luynes (udt. Lyin), Charles d’Albert, Hertug,
Ludvig den trettendes Yndling, f. 1578, d. 1621,
kom som Page til Henrik den fjerdes Hof, hvor
han tiltrak sig Opmærksomhed ved sin Skjønhed;
han blev Dauphinens Legekammerat og opnaaede
hans høieste Yndest, som han ogsaa vedblev at
vcere i Besiddelse af efter Ludvigs Tronbestigelse.
Han benyttede sin Stilling til i Stilhed at
undergrave den Indflydelse, som Enkedronningen og
Italieneren Concini besad hos den svage Konge;
efter Concinis Drab fik Luynes hans Godser og
bemægtigede sig ogsaa Statsroret, skjønt han
aldeles manglede Statsmandsdygtighed og Erfaring.
1619 ophøiedes han til Hertug og Pair af
Frankrige, hvilken Ophøielse skaffede ham mange
mægtige Fiender. Han vidste imidlertid at holde sig
Liibte
ved Magten, fik et Felttog istand mod
Protestanterne og udnævntes under dette til Connetable og
kort efter til Kansler; ved Beleiringen af
Montauban lagde han dog hele sin Udygtighed for
Dagen. Han døde allerede s. A., just som det
tegnede til, at han snart skulde blive styrtet. —
En Efterkommer af den foregaaende, Honoré
Théodoric Paul Joseph d’Albert, Hertug
af Luynes, f. 1802, d. 1867, blev efter
Februarrevolutionen Medlem af den konstituerende og den
lovgivende Nationalforsamling, hvor han pleiede
at stemme med Majoriteten. Han syslede meget
med forskjellige Videnskaber, lærte en hel Del
ældre og nyere Sprog, studerede Kemi og
Metallurgi, malede og restaurerede flere af sine Slotte,
saaledes navnlig sit Stammeslot Dampierre, hvor
han samlede talrige Kunst- og Oldsager. Han
optraadte som Forfatter med flere værdifulde
arkaologiske og numismatiske Skrifter.
Luzern, Kanton i Forbundsrepubliken Schweiz,
begrændses i Nord af Aargau, i Øst af Obwalden
og Schwyz, i Syd og Vest af Bern, er 27 Kv.mil
stor og har 132,000 Indb. Den nordlige Del
af Kantonen hører til Aars Gebet, har brede
Floddale, med mellemliggende brede, jevnt skraanende
Sandstensrygge, er frugtbar og veldyrket; den sydlige
Del er bjergfuld og hører til Vierwaldstättersjøens
og Reuss’s Flodgebet. Klimatet er paa Høisletten
forholdsvis mildt, høiere oppe derimod strengt.
Af Arealet er 20 % Skov, 45 % Agerland, 30 %
Grasgang og kun 5 % uproduktiv Grund.
Befolkningen beskjeftiger sig paa Høisletten
hovedsagelig med Agerdyrkning og Frugtavl, i de høiere
Fjeldegne med Fædrift; dennes vigtigste Produkt
er Ost. Industrien er ubetydelig, dog drives
Straafletning, lidt Silke- og Bomuldsindustri m. m.
Af nyttige Mineralier findes Stenkul, Sandsten
og i Elvene Emme og Luthern noget Guld. —
Hovedstaden Luzern ligger ca. 1,400 Fod over
Havet, ved Reuss’s Udløb af en Bugt af
Vierwaldstättersjøen, er særdeles smukt anlagt og
bebygget og har 15,000 Indb. Nær ved Byen er
i en Klippe udhugget en døende Løve efter
Thorvaldsens Model som Minde om den 1792 ved
Forsvaret af Tuilerierne faldne Schweizergarde.
Luzerne, se Sneglebelg.
Luzk, By i det russiske Guvernement Volhynien,
med 12,000 Indb. og Kornhandel.
Luzon, se Manila.
Lübeck, se Lybek.
Lübke, fremragende tysk Kunsthistoriker, f. 1826,
studerede Filologi i Bonn og Berlin. Ved nogle
Opsatser i „Deutsches Kunstblatt“ kom han i
nærmere Berørelse med Schnaase, Kugler og Waagen,
hvilket bidrog meget til at udvikle ham. Han
beskjeftigede sig dengang fortrinsvis med Arkitekturen
og bereiste Nord- og Mellemtyskland for ved egen
Betragtning at studere de derværende vigtigste
Bygverker. Hans første betydeligere literære Arbeider
var „Forstudium til Kirkebygningskunsten i
Middelalderen“ (1852) og „Den middelalderske Kunst i
Westfalen“ (1853). 1855 udkom hans
„Arkitekturens Historie“, der foranledigede, at han 1857
kaldtes til Professor ved Bygningsakademiet i
Berlin. I de følgende Aar gjorde han
Studiereiser i Italien, Belgien og Frankrige, blev 1861
Professor i Kunsthistorie og Arkæologi ved Zürichs
Polyteknikum og gik 1866 som Professor ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
