- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
360

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lützen - Lützow, Ludwig Adolf Wilhelm, Friherre von - LXX - Ly - Lybek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Liitzow

berømte Slag, som her fandt Sted i
Trediveaarskrigen, 16de Novbr. 1632, og i hvilket Gustav Adolf
faldt. — 1813 stod ligeledes et Slag ved Lützen,
i hvilket Napoleon den fyrste seirede over de
forbundne Russer og Preussere.

Lützow, Ludwig Adolf Wilhelm, Friherre von,
preussisk Generalmajor, f. 1782, d. 1834,
indtraadte 1795 i den første Gardebataljon, blev
snart efter Officér og deltog i Krigen 1806. Aaret
efter siuttede han sig til det Schillske Frikorps
i Kolberg, organiserede dets Rytteri og blev saaret
ved Stargard. S. A. blev han Stabsritmester,
men tog 1808 sin Afsted som Major; 1809 deltog
han dog i Schills Tog indtil Trafningen i Doden
dorf, hvor han atter blev saaret. 1811 traadte
han igjen ind i Kavaleriet som Major og fik 1813
Bemyndigelse til at oprette et eget Frikorps. til
hvilket der meldte sig mange udmarkede Mand,
deriblandt Digteren Körner, Jahn m. fl. Korpset
skulde holde sig i Ryggen paa Fienden og
forurolige ham ved pludselige Angreb samt vække
Folket til Reisning i Thüringen, Hessen og
Westfalen. Allerede efter kort Tid talte det 2,800 Mand
Infanteri samt 480 Ryttere i 4 Eskadroner. Ogsaa
en Afdeling tyrolske Skarpskytter sluttede sig til.
Ved Hærens Tilbagetog efter Slaget ved Lützen
var en Del af Korpsets Jægere, der stod i Leipzig,
vendte tilbage til Schlesien; Lützow gik derpaa med
Rytteriet over Elben og Saale, medens Fodfolket
blev tilbage ved Elben. Haabet om sammen med
Woronzow og Tschernitschov at kunne besatte Leipzig
7de Juni 1813 blev skuffet ved Baabenstitstanden
i Poischwitz, som Lützow forst den 9de Juni fik
Kundskab om. Trods Vaabenstilstanden blev hans
Korps paa Fourniers Befaling 17de Juni angrebet
ved Kitzen nar Leipzig og nasten ganste oprevet.
Efterat det paany var blevet organiseret, forenedes
det med Tettenborns Korps ved Nedreelben og
udmarkede sig i flere mindre Fegtninger samt ved
Gohrde 16de Septbr., hvor Liitzow atter blev
haardt saaret. I December gik Korpset sammen
med Karl Johan mod Danskerne, derpaa i Jan.
1814 til Rhinen og endelig til Frankrige, hvor
det dog kom forsent til at kunne deltage i
Kampen. Neppe helbredet kom Lützow i Marts til
den schlesiske Armé i Chalons og sendtes af Blücher
med Depecher til General St. Priest i Rheims;
paa Tilbageveien blev han fangen af den franske
Landstorm. Efter Freden blev han Oberstløitnant
og fik 1815 Kommandoen over det 6te Uhlan??
regiment. I Slaget ved Ligny fik han Hesten
skudt under sig og blev fangen; efter Seiren ved
Waterloo kom han igjen i Frihed, blev s. A.
Oberst, 1817 Kommandør ved 13de Artilleribrigade
og 1822 Generalmajor.

LXX, d. e. 70, i Citater og lign. Betegnelse
for Septuaginta.

Ly, Prestegjeld paa Jæderen, Stavanger Amt,
bestaar af Sognene Thime og Gjesdal.

Lybek, Fristat i Nordtyskland, bestaar af Byen
Lybek med det den omgivende Gebet og nogle
Enklaver i Holsten og Lauenburg. Størrelsen er
5 Kv.mil og Folkemængden 57,000. Staten styres
ifølge Forfatningen af 1851 af et Senat af 14
Medlemmer, som vælges paa Livstid og hvoraf 5
skal være Kjøbmænd, samt af et ??Borgerskab" af
120 paa 6 Aar valgte Medlemmer. Senatets
Formand er Borgermester. Til det tyske For-


Lybel

bundsraad og til Rigsdagen sender Lybek et Med??
lem; til den tyste Forbundshar stiller det sam??
men med Hamburg og Bremen 2 Infanteriregi
menter. Retspleien bes??rges af en Underret, en
Overret og en for de tre tyste Handelsrepubliker
falles Overappellationsret. Lybeks Finansbudget
ud viste 1876 en Sum af vel 2½ Mill. Mark, Stats
gjelden var s. A. henved 25 Mill. Mark. Siden
1868 hører hele Lybeks Gebet til den tyske
Toldforening og Byen selv til det tyske Rige. — Byen
Lybek ligger ved Floden Trave, 2 Mil fra
Østersjøen, er for det meste gammeldags bebygget og har
flere mærkelige Bygverker, deriblandt Raadhuset med
Børsen, Mariakirken og Domkirken (grundlagt 1170).
Indbyggerantallet er 45,000. Byen har flere høiere
og lavere Skoler, talrige Velgjørenhedsanstalter
og milde Stiftelser og særdeles livlig Skibsfart
og Handel. Havnen er i den senere Tid bleven
betydelig udvidet og forbedret. 1876 løb noget over
halvtredie tusen Skibe ind og ud. Byens egen
Handelsflaade er ikke betydelig. Indf^rselen havde
1876 en Bardi af 195 Mill. Mark (fraregnet kon
tante Penge). Fabrikvirksomheden er af forholdsvis
mindre Betydning og omfatter vasentlig Mastin
fabrikation, Bryggerier og Cigartilvirkning samt
noget Stibsbyggeri. — Lybek grundedes 1143 as
Grev Adolf den anden af Holsten-Schaumburg,
efterat det tidligere Lybek, der laa noget nord
ligere, 1138 var blevet ødelagt. Stedet, hvor
den gamle By laa, heder endnn Gammel-Lybek,
og man har der i den nyeste Tid gjenfundet
Fundamenterne af en Kirke m. m. Grev Adolf maatte
1158 afstaa Lybek til Hertug Henrik (??Løven") af
Sachsen, som 1163 forlagde den oldenburgske
Bispestol derhen. 1181 kom Byen ved at Henrik
erklaredes i Rigets Acht umiddelbar under Keiseren
og fik store Privilegier, der bekraftedes af Dansterne,
som 1201 kom i Besiddelse as den. Da de nord’
albiugiste Lande gjorde sig fri. stillede Lybek sig
under Keiser Fredrik den anden, som 1226 er<
klarede Byen for en fri Rigsstad; som saadan holdt
den sig mod Dansterne i Slaget ved Bornhpveo
1227. Dens Handel gav Foranledning til, at den
forenede sig med flere andre Handelsstader i Nord??
tystland til Hanseforbuudet (s. d.), for hvis An.
liggender den fra det 14de Aarh.s Begyndelse stod
i Spidsen. I over 200 Aar havde Lybek stor
Magt og Anseelse; men da Hanseforbundets Ind<
flydelfe i de skandinaviske Lande blev brudt, gik
det tilbage med Byen, som derhos plagedes af
indre Stridigheder mellem det demokratist.prote??
ftantiste og det aristokratist-tatholfle Parti. Efter
Trediveaarskrigen tabte Lybek Resten af sin poli<
tiske Betydning, men veoblev at vare en betydelig
og velftaaende Handelsstad. 1801 besattes den med
danske Tropper, men gjenerholdt 1803 sin fulde
Frihed og Selustanoighed. 1806 kastede Blucher
sig med 22,000 Mand ind i Byen, som dog alle
rede Dagen efter blev indtagen af Franstmandene
og Plyndret. Fra nu af havde den fransk
Besætning og blev 1810 indlemmet i det franske
Keiserrige. Under disse Begivenheder var den tidligere
saa livlige Handel aldeles lammet, og Byen
nærmede sig en fuldstændig Ruin. Vaaren
1813, da Franskmandene forlod den, idet et
russisk Korps nærmede sig, greb Lybekerne til
Vaaben mod Franskmandene og kjæmpede tappert
ved Nedreelben. Efterat Lybek før

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free