- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
361

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lybek - Lyceum, gr. Lykeion - Lyd. — Akustik. — Lydlove. — Lydlære - Lyderhorn - Lydia - Lydien, hed i den ældste Tid Meonien. — Den lydiske Sten. — Den lydiske Toneart - Lydmethode, se Læsemethoder - Lyell, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vaabenstilstanden i 1813 endnu en Gang var falden i
Franskmændenes Hænder og udsuget ved paalagte
Kontributioner og Rekvisitioner, befriedes Byen i Decbr.
1813 ved Svenskernes Ankomst. Ved Freden
sikredes dens Selvstændighed, og den indtraadte i det
tyske Forbund. 1866 erklærede den sig villig til
at indtræde i det af Preussen projekterede
nordtyske Forbund, og 1868 sluttede den sig til
Toldforeningen.

Lyceum, gr. Lykeion, kaldtes oprindelig et
til Apollon Lykeios indviet Sted i den nærmeste
Omegn af Athen, berømt for sine skyggefulde
Lunde og smukke Haveanlæg, men især for det
Gymnasium, hvor Aristoteles og hans Disciple
Peripatetikerne lærte. Efter dette Sted kaldte
Romerne lignende Anstalter med samme Navn. I
Middelalderen betegnedes ved Lyceer Anstalter,
hvor den aristoteliske Filosofi lærtes i dens
scholastiske Form. I den nyere Tid er Navnet i flere
Lande gaaet over paa de lærde Stoler, som dog
nu for det meste benævnes Gymnasier.

Lyd, de Svingninger af Luften eller andre
Legemer, som, naar de forplantes til Øret,
paavirker Hørenerverne og kan opfattes gjennem disse.
Naar disse Svingninger følger paa hverandre paa
en uregelmæssig Maade, opstaar en larmende,
susende eller knirkende Lyd; hvis de derimod
kommer med lige Mellemrum, saa opstaar en Klang,
og hvis Svingningerne er enkle, pendelagtige, en
Tone, som er høiere, jo hurtigere Svingningerne
følger paa hverandre. En enkelt Luftrystelse
frembringer en kortvarig Lyd, en længere Række
saadanne en lang. Lyden kan ikke siges at existere
uden forsaavidt den opfanges af et Høreorgan;
enhver lydende Gjenstand er i modsat Fald kun
et Legeme, der er sat i Svingning. Lyden
forplanter sig med betydelig Hurtighed; i Luft af 0°
Temperatur tilbagelægger den 1,059 Fod i
Sekundet, i Luft af + 17° C. 1,100 Fod, i Vand 4,500 Fod
og i Jern 11,000 Fod. — Læren om Lyden
kaldes Akustik. Den deler sig i Læren om
Lydbølgerne eller om de tonende Legemers
Svingninger, Læren om Lydens Forplantning gjennem
de forskjellige Media og Læren om dens Hastighed,
Styrke og Reflexion. — Lyd, i grammatisk
Henseende betegner de artikulerede Lyd (Sproglyd),
som fremkommer under Talen ved de forskjellige
Stillinger af Mundens Dele og Strubehovedet.
Rækken af Lyd er forskjellig i de forskjellige Sprog;
ogsaa i det samme Sprog forandres Lydene ofte
og gaar over til nye efter bestemte Lydlove.
Lydene i denne Betydning inddeles i forskjellige
Grupper efter forskjellige Principer. Den vigtigste
Inddeling er i Vokaler (s. d.) og Konsonanter (s. d.).
Den moderne Sprogvidenskab deler dernest
Konsonanterne i momentane og vedvarende; de
førstnævnte deles atter i tenues (k, t, p), mediae
(g, d, b) og aspiratae (gh, dh, bh); de
vedvarende deles i Spiranter (j, s, v), Nasaler [[** NB, ikke uthevet ell. antikva **]]
(n, m) og liquidae (r, l). Med Hensyn til de
Organer, som hovedsagelig er virksomme for at
frembringe de forskjellige Lyd, skjelner man mellem
Gutturaler eller Strubelyd (k, g, gh, a),
Palataler eller Ganelyd (j, i), Lingvaler
eller Tungelyd (r, l), Dentaler eller
Tandlyd (t, d, th, dh, s, n) og Labialer eller Læbelyd
(p, b, bh, v, m, u). — Læren om Lydene i Sproget
kaldes Lydlære og er en Del af Grammatiken.

Lyderhorn, et ca. 1,300 Fod høit Fjeld ved
Bergen.

Lydia, Navn paa en af Planetoiderne.

Lydien, et Landskab paa Vestkysten af
Lilleasien, i Syd begrændset af Karien, i Øst af
Frygien og i Nord af Mysien, hed i den ældste
Tid Meonien og beboedes af en indoeuropæisk
Stamme, Mæonerne, som senere blev
undertvungne af de indvandrede Lyder, et semitisk
Folkeslag, nær beslægtet med Karerne og Myserne.
Lydien er adskillig bjergfuldt, men har en
overordentlig frugtbar Jordbund; i Oldtiden var det
ogsaa berømt for sin Rigdom paa Guld, som
fandtes i Floden Paktolos og i Minerne i Tmolos.
De betydeligste Byer var, foruden de ioniske
Kolonier paa Kysten, Sardes, Magnesia, Thyatira,
Apollonia og Filadelfia. Landet beherskedes af tre
paa hverandre følgende Dynastier, Atyaderne,
Herakliderne og Mermnaderne, af hvilke de to første
er helt og holdent mythiske. Mermnadernes
Dynasti regjerede 703—545 f. Kr.; under det
naaede Lydien sin høieste Magt og Blomstring.
Af disse Konger kan især merkes Gyges, Alyattes
og dennes Søn Krøsos, som erobrede hele
Forasien indtil Halys og angreb det persiske Rige,
men blev beseiret af Kyros 545, hvorefter Landet
kom under Persien. Under dettes Herredømme
sank Folkets gamle Krigeraand, der systematisk
søgtes ødelagt af Perserne; istedenfor den tidligere
Tapperhed indfandt sig Blødagtighed og Yppighed,
men Handel og Industri vedblev endnu at staa
paa et høit Trin; især blomstrede Kunsten at
forfærdige kostbare Klæder og Tepper, farve Uld
og udsmelte og forarbeide Metaller; fra Lydien
skriver sig Brugen af Guld- og Sølvmynt samt
Anvendelsen af den saakaldte lydiske Sten til
Probérsten. En af Hovedtonearterne i den græske
Musik, af overveiende blød og elegisk Karakter,
bærer Navn af den lydiske Toneart. Af lydisk
Kunst fra den Tid, da den græske Smag endnu
ikke havde gjort sig gjeldende, er kun nogle
Gravmonumenter, mest over lydiske Konger, opbevarede.

Lydmethode, se Læsemethoder.

Lyell (udt. Leiel), Sir Charles, berømt engelsk
Geolog, f. 1797, d. 1875, studerede
Retsvidenskaben i Oxford, men beskjeftigede sig samtidig
meget med forskjellige Grene af Naturvidenskaberne,
saaledes med Entomologi, Botanik og navnlig med
Geologi. Ogsaa efterat han havde begyndt
praktisk juridisk Virksomhed fortsatte han sine geologiske
Studier, som han snart helt ofrede sig for. 1831
blev han Professor i Geologi ved Kings-College
i London, bereiste flere europæiske Lande i
videnskabeligt Øiemed og udgav 1830—33 sit store Verk
„Principles of geology“, der blev epokegjørende i
Videnskaben. Han søgte her at forklare alle de
Forandringer, som Jordoverflaten kan paavises at
have undergaaet, udelukkende af endnu og for
vore Øine virksomme Aarsager, idet han med
Iver forkastede Antagelsen af særegne og
underbare Omveltninger. Trods en Mængde
Indvendinger fra flere Lærdes Side har dog denne
hans Theori vundet stor Udbredelse, og hans Verk
er blevet af overordentlig Betydning for den nyere
Geologi. 1841—42 reiste han i Amerika, hvor
han i flere Byer holdt meget besøgte
Forelæsninger; senere besøgte han endnu to Gange denne
Verdensdel. Af hans Skrifter kan foruden hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free