Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyngfamilien. — Bærlyng. — Tranebær. — Melbær. — Rypebær. — Bladlyng. — Røslyng eller Bustelyng. — Klokke- eller Poselyng. — Blaalyng. — Grepplyng. — Azalea pontica. — Finmarkspors, s. d. - Lyngør - Lynn - Lynn Regis eller Kings Lynn - Lyon, kaldtes paa de gamle Gallers Tid Lugdunum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altidgrønne Blade har en paa samme Tid sødlig og
sammensnerpende Smag og benyttes i Farverierne
og Garverierne. Rypebær (Arctostophylos
alpina) voxer tilfjelds og har sagtakkede Blade, hvide
Blomster og sorte, saftige Bær. — Bladlyng
(Andromeda polifolia) er en paa Myrer
almindelig voxende Busk af indtil en Fods Høide, med
læderagtige, lancétformede, vedvarende Blade med
tilbagebøiet Rand; Blomsterne staar i Skjerme i
Enden af Grenene, paa lyserøde, fine Stilke, har
rødt 5delt Bæger og lyserøde, krukkeformede
Kroner samt 10 Støvdragere; Frugten er en Kapsel.
— Røslyng eller Bustelyng (Calluna
vulgaris) har en træagtig Stilk, bliver indtil en Alen
høi og er stærkt grenet. Bladene er smaa,
naaleformede, trekantede, med pilformet Grund,
vedvarende, korsvis modsatte og paa de yngre Grene
tæt taglagte, hvorved Grenene bliver firkantede.
Blomsterne er rødviolette eller hvide og staar paa
Enden af Grenene i ensidige Klaser; de har 4delt
Bæger og Krone og 8 Støvdragere. Denne Lyng
optræder i massevis paa Heder og Høifjeldssletter,
hvor den ofte aldeles dækker Jordbunden og
gjennemvæver det øvre Jordlag tæt med sine
vidtforgrenede Rødder. Den ynder mager, myragtig
eller sandet Grund og megen Sol. I Skove kan
den være skadelig ved at dække Bunden for tæt,
saa at unge Frøplanter kvæles. Dens Blomster
søges flittig af Bierne, hvorfor en betydelig Biavl
pleier at finde Sted, hvor der voxer megen
Røslyng. De yngre Grene kan anvendes til Kvæg
foder, Stammerne til Brændsel. — Klokke- eller
Poselyng (Erica Tetralix) er en Busk af ½—1
Fods Høide, med træagtig, stærkt grenet Stilk.
De unge Grene er dun- og kjertelhaarede. Bladene
staar oftest 4 i Krans, er linieformede med
tilbagerullet Rand, dunhaarede og stivt kjertelhaarede.
Blomsterne er nikkende, staar paa korte, filthaarede
Stilke i tætte Skjerme i Enden af Grenene, har
grønt, firdelt, haaret Bæger, smukt rosenrød,
krukkeformet Krone med en 4tandet, tilbagebøiet Krave
og 8 Støvdragere. Den er almindelig paa
Torvmyrer i det vestenfjeldske Norge og en af de smukkeste
Lyngplanter. Den samme Slægt (Erica), der
tæller ca. 500 Arter, er især overordentlig talrig
repræsenteret i Kaplandet; mange Arter dyrkes i
Vexthuse og Værelser som Prydplanter. —
Blaalyng (Pyllodoce coerulea) er en 3—8 Tommer
høi Fjeldplante med jevnbrede, i Randen rue Blade
og smukke, nikkende, violette Blomster paa Stilke,
der er samlede i Toppen, 5delt Bæger og stor,
krukkeformet Krone. — Grepplyng (Azalea
procumbens) er en liden Busk med fingerlange,
træagtige, meget tætte Grene; den voxer mest
tilfjelds. Bladene er altidgrønne, modsatte, stive,
aflange og i Randen meget tilbagerullede;
Blomsterne er smaa, rosenrøde, klokkeformede og staar i
Grentoppene. Planten dækker Jorden tæt og
danner i Blomstringstiden et smukt rødt Tæppe over
Grunden. Af samme Slægt dyrkes flere
pragtfulde udenlandske Arter som Prydplanter,
deriblandt Azalea pontica fra Landene ved det
Sorte Hav; den har guldgule, lysgule, hvide eller
ildrøde Blomster og er stærkt narkotisk giftig. —
Til Lyngfamilien hører ogsaa Finmarkspors
(Ledum palustre), s. d.
Lyngør, en meget besøgt Havn i Nedenæs Amt,
1 n. Mil sydvest for Risør. Her forefaldt Natten
mellem 6te og 7de Juli 1812 en blodig Sjøtræfning
mellem en dansk-norsk Eskadre, bestaaende af
Fregatten „Najaden“ samt Kutterbriggerne „Laaland“,
„Samsø“ og „Kiel“, og det engelske Linieskib
„Dictator“, Kaptein Steward. De dansk-norske Skibe,
hvis Øverstbefalende var Kaptein Holm, en dygtig
og modig Sjøofficér, laa den 6te Juli tilankers i
Oxefjorden nær Tvedestrand. Ved Middagstid fik
man se et stort Orlogsskib, ledsaget af tre mindre, at
styre mod det Sted, hvor „Najaden“ og
Kutterbriggerne laa. Da Holm saa, at det ikke kunde nytte at
binde an med en slig Overmagt, søgte han at
flygte og blev af sin Lods tilraadet at styre ind
i det grunde Farvand mellem Borøen og
Sandøen, idet Lodsen sagde, at her kunde nok
„Najaden“ flyde, men ikke Linieskibet. Dette viste sig
ogsaa at være Tilfældet. „Najaden“ og dens
Ledsagere slap over Barren ind i Lyngørsgabet og
ankrede op, medens det engelske Orlogsskib tørnede
paa Grund. Det fik imidlertid en saa fordelagtig
Stilling, at det kunde bruge den hele Bredside af
sit Batteri mod „Najaden“, der som Følge af
Vindens Retning blot kunde faa enkelte Kanoner
rettede mod den langt overlegne Fiende. Efter
ca. en Times Kamp var „Najaden“ Vrag, og
af den 390 Mand stærke Besætning dræbtes
120 og saaredes 80. Kaptein Holm, der blev
nødt til at forlade sit Skib, overtog Kommandoen
over de faa Kanonbaade, som fandtes i Havnen,
og ved en velrettet Ild tvang han Linieskibet,
som allerede havde bemægtiget sig „Kiel“ og
„Laaland“, til at slippe sit Bytte. Fienden søgte at
beholde disse Priser ved at tilbyde alle Fangernes
Udlevering, men Holm afslog dette. Til Held for
Engelskmanden fik han gunstig Vind, saa at han
slap tilsjøs.
Lynn (udt. Linn), By i den nordamerikanske
Stat Massachusetts, med 28,000 Indb., er
bekjendt for sine storartede Fabriker for Skotøi, ved
hvilke 1871 over 10,000 Arbeidere var beskjeftigede.
Lynn Regis eller Kings Lynn, By i det
engelske Grevskab Norfolk, ved Floden Ouse, med
ca. 20,000 Indb., betydelig Kornhandel og
Skibsbyggeri.
Lyon (udt. Liong), Hovedstad i det franske
Departement Rhône, næst Paris Frankriges største
og vigtigste By, ved Foreningen af Floderne Rhône
og Saône, ligger i en deilig Egn, er vel bebygget
og har 343,000 Indb. Den er en Fæstning af
første Rang, er Sæde for en Erkebiskop, samt
Myntsted. Af mærkelige Bygninger kan
fremhæves den gamle Kathedralkirke St. Jean med den
største Klokke i Frankrige, det store Raadhus,
Paladset St. Pierre, oprindelig et Benediktinerkloster,
nu Lokale for Kunstskolen og betydelige
Kunstsamlinger, Børsen m. fl. Af offentlige Pladse kan
nævnes Place Bellecour, en af de største aabne
Bypladse i Europa, med Ludvig den fjortendes
Rytterstatue, samt Place des Terreaux, berygtet
for de Henrettelser, som her fandt Sted under
Terrorismen. Lyon har flere høiere
Dannelses- samt videnskabelige Anstalter, deriblandt et
Akademi med Fakulteter for Theologi,
Naturvidenskaber, Literatur og Retsvidenskab, en Middelskole
for Medicinere og Farmaceuter, en Dyrlægeskole,
en Artilleriskole, et Lycéum, to Presteseminarier,
et Lærerindeseminarium, en Kunstskole, en
Agerbrugs- og Havedyrkningsskole, en central
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
