- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
369

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lysias - Lysimakhos - Lysippos - Lysistratos - Lysmaaler, se Fotometer - Lysning i Kuld og Kjøn - Lysning - Lyssky, se Fotofobi - Lyster. — Lysterfjord - Lystgas eller Kvælstofoxydul - Lystryk, Alberttypi - Lystspil ell. Komedie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lysimalhos

nævner ikke mindre end 425 Taler af ham; deraf
anerkjendtes dog kun 233 af de gamle Kritikere
for ægte. Af disse er 33, hvoraf dog nogle er
ufuldstændige, andre af tvivlsom Ægthed,
opbevarede til Nutiden. De udmærker sig ved Sprogets
Renhed, Simpelhed og Elegans og blev Mønstre
for senere Talere.

Lysimakhos, en af Alexander den stores Felt
herrer, fik efter Alexanders DFd det makedoniste
Thrakien, som han dog ftrst maatte erobre og
siden hcrvde med Vaabenmagt. 314 sluttede han
et Forbund med Satrapen Kassander, Ptolemæos
og den fra Babylon fordrevne Seleukos mod
Antigonos, som i Slaget ved Ipsos 301 mistede
Krone og Liv. Lysimakhos tog nu hele Forasien
indtil Taurus i Besiddelse. Mod Geterne var han
uheldig og blev med St??rstedelen af sin Har fangen,
men sik sin Frihed igjen, da han giftede sin Datter
med Geternes Konge. Han forMede siden sin Magt
paa forskjellige Kanter og satte sig saaledes bl. a. i
Besiddelse as Makedonien, men blev endelig 282
slagen af Seleukos Nikator ved Korupedion i
Frygien, hvor han faldt.

Lysippos, en af Grækenlands største Billed
huggere, f. i Sikyon paa Peloponnes ca. 330
f. Kr., udmoerkede sig iscer ved sine Arbeider i
Bronce. Han forbandt et omhyggeligt Natur
studium med Tilegnelsen af tidligere Mesteres
Egenskaber og havde isar sin Styrke i at gjengive
den enkelte Personlighet, med dens individuelle
Eiendommeligheder. Mest ber??mte blev hans
Fremstillinger af Alexander den store, som han
portrceterede dels alene, dels i Grupper sammen
med haus Ledsagere og Krigskammerater, paa LFve
iagt osv. Af hans Verker, hvis Antal Plinius
scetter til ikke mindre end 1,500, er vistnok intet
i Original opbevaret til Nutiden, men man har
Kopier og Efterligninger af flere af dem.

Lysistratos, græsk Billedhugger, en Broder af
Lysippos, nævnes som den første, der tog
Afstøbninger af Ansigter i Gibs.

Lysmaaler, se Fotometer.

Lysning i Kuld og Kjøn, en af et uægte
Barns Fader til Thinge afgivet Erklcrring (mundt
lig eller firiftlig), hvori han erkjender det som sit
Barn. Kuldlysningen medftrer, at det kuldlyste
Barn i forstjellige Henseender ligeftilles med agte
fpdte. Navnlig faar det Arveret og Odelsret efter
Faderen og hans Slagt, dog saaledes, at naar
det arver sammen med Faderens crgtefMe ??arn,
t??ger det kun halv Loo mod dette. Omvendt har
ogsaa Faderen og hans Slcrgt Arveret efter Bar
net. Barn, der af Faderen er avlet i Hor eller
Blodskam, kan ikke med Retsvirkning kuldlyses.
Til Kuldlysningen tiltramger Faderen hverken Bar
nets eller dets Moders Samtykke; men naar den
engang er iverksat, kan han ikke tilbagekalde den.

Lysning fra Prædikestolen, en Bekjendtgjø
relse. som i flere Lande af Presten oplæses fra
Prædikestolen i tre paa hinanden følgende Søn??
dage, om at to Persnner agter at indgaa 3Egtestab
med hinanden. Hensigten er, hvad som ogsaa ud
tales i en med Bekjentgj??relsen forbunden Op??
fordring, at enhver, som maatte have noget mod
LEgteskabet at indvende, paa lovlig Maade kan
gjøre sin Indsigelse gjeldende mod dets Fuld
burdelse. Lysningen kan med Hjemmel af kongelig
Bevilling (Kongebrev) Mfes; ligeledes falder
Lysning fra Prædikestolen bort ved borgerligt
Ægteskab, hvor da en tre Gange gjentagen
Bekjendtgjørelse til Thinge træder isteden.

Lyssky, se Fotofobi.

Lyster, Prestegjeld i Indre Sogn, nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Dale, Gaupne,
Næs og Fortun. — Lysterfjord, den indre Arm
af Sognefjord, i Prestegjeldet af samme Navn,
er ca. 2 n. Mil lang.

Lystgas eller Kvælstofoxydul, en 1776 af
Priestley opdagen og senere af H. Davy undersøgt
Gas, som, naar den indaandes, frembringer en
eiendommelig Oplivelse, en fcrregen trommende
Lyd i Vrene og en Følelse af Velbefindende i hele
Legemet. Efter en kort Tids Munterhed frem
bringer den Bedøvelse; hvis den indaandes i store
Kvantiteter, kan den bevirke fuldstændig Bevidst
lMhed og tilsidst Døden. I de sidste 15 Aar har
man delvis anvendt denne Gas istedenfor Kloro
form til at fremkalde Bedøvelse under kortvarige
Operationer, f. Ex. Udtrækning af Tænder. Om
dens praktiske Brugbarhed og Farefrihed har der
været fM og ffires der endnu Strid. Den frem^
stilles i det’ store ved Ophedning af salpetersur
Ammoniak; den deraf udviklede Gas ledes fM
gjennem en OplMiing af lernvitriol, derpaa
gjennem Natronlud og endelig gjennem Kalkmelk.
Til Brug ved Operationer kommer den i Hande
len paa lernflasker i komprimerer Tilstand. Ind
aandingen foregaar gjenuem dertil indrettede Mund
stytter, hvoraf man har forstjellige Konstruktioner.
(Se forøvr. under Kvælstof.)

Lystryk, Alberttypi, en Kombination af
Fotografi og Tryk, beror paa Anvendelsen af Lim
og kromsurt Kali, der ogsaa anvendes ved flere
bestcrgtede Fremgangsmaader. Naar begge disse
Stoffer i mM Rum opUes i Vand og derefter
stryges paa en Glasplade ell. lign., danner de paa
dette et Overtrcrt, som er ømfindtligt for Lyfet.
Hvis Pladen med dette Overtroe! anbringes bag
et paa scrdvanlia Maade i Camera obscura
optaget negativt Billede og udsættes for Lyset, under
gaar Limlaget den Forandring, at det paa de
Steder, hvor Lyset falder paa det, mister Evnen til
at opsuge Band. Naar den saaledes behandlede
Plade vcrdes, optages Bandet kun af de Steder,
som er blevne upaavirkede af Lyset; indvalses Pla
den derpaa med en fed Sværte, saa hefter denne
som Følge heraf kun ved de Steder, som Lyset har
paavirket; i denne Tilstand aftrykkes Pladen i en
Presse, enten en lithografisk Presse eller en saer
stilt til dette Brug indrettet Lystrykpresse. Et
godt udført Lystryk er næsten ikke at skjelne fra
et Fotografi. Denne Fremgangsmaade blev ftrft
opfunden af Tessis de Mothay i Metz 1866 og
fenere forbedret af Josef Albert i München; den
formaar imidlertid kun at levere et indskrænket
Antal Tryk af samme Plade og har derfor ikke kunnet
erobre sig den Plads og Betydning som
Lithografien og Kobberstikket forlængst indtager og hævder.

Lystspil ell. Komedie, en Genre af den
dramatiske Digtning, fremstiller Livet mest fra den
glade Side og gjør med Humor og Vid Nar af
Skrøbeligheder og Forkjertheder. Man pleier at
inddele Lystspillet i Intrige- og Karaktérlystspillet;
i det første lægger hovedsagelig den forviklede Hand
ling og den spendende Intrige Beslag paa
Opmærksomheden, i det sidste Karaktértegningen. I



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free