Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lystspil ell. Komedie - Lyttelton, George, Lord - Lytton, Lord, se Bulwer - Læ. — Læseil - Læbeblomstrede - Læder. — Saalelæder. — Kunstigt Læder - Lædere. — Læsion - Læderhud, se Hud - Læg, se Ben - Lægd. — Aarslægd. — Omgangslægd - Lægevidenskab, se Medicin - Lægfolk. — Lægbrødre og Lægsøstre. — Lægprædikant - Lægter - Lælius, Gajus, kaldet Sapiens - Län - Ländler - Længde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyttelton 370 Loengde
Intrigelyftspillet har de gamle spanske Digtere
(Lope de Vega m. fl.) samt Beaumarchais og
Scribe især været fremragende; i Karaktérlystspillet
hører navnlig Molière og Holberg til de fornemste
Forfattere.
Lyttelton, George, Lord, engelsk Digter og
Historieskriver, f. 1709, d. 1773, blev under
Walpoles Ministerium Medlem af Underhuset,
hvor han optraadte som ivrig Oppositionsmand
mod den davcrrende Styrelse. 1744 blev han
Skatkammerlord og Geheimeraad, men maatte
snart trade af; først efter Pelhams Død blev han
1755 Skatkammerkansler og 1757 Peer. Senere
levede han for det meste i Tilbagetrukkenhed,
syslende med literære Arbeider. Hans Hovedverk
er „History of the life of Henry II“ (5 Bd.,
1755—71); af hans poetiske Arbeider vakte især
„Dialogues of the dead“ (1767) Opmærksomhed.
Lytton, Lord, se Bulwer.
Læ, den Side af et Skib, som vender fra
Vinden under Seiladsen (modsat Luvart). — Læseil,
Seil, som under gunstig Vind heises op under
Ræerne ved Siden af de sædvanlige for at forøge
Seilmagten.
Læbeblomstrede (Labiatae), Plantefamilie af
de Helkronedes Orden, omfatter et scrrdeles stort
Antal Slagter og Arter. De herhen horende
Planter er for Størstedelen Urter og Halvbufie,
sjeldnere Buske og udmærker sig ved flere karak
teristiske Kjendetegn. Blomsterne har en r^rformet
Krone, der er tolcebet, og et ligeledes rMformet
Berger, forn er femtandet og ofte tolabet; Stpv
dragerne er 4, to lcengere og to kortere, forn er
fastvoxne til det indvendige af Kronrpret; und
tagelsesvis forekommer kun to StMdragere. Frugt.
knuden er firdelt og Frugten en af 4 runde Nudder
sammensat Spaltefrugt. Stille og Grene er i
Regelen firkantede, Bladene altid modsatte, enkelte,
sjelden helrandede, menmestsagtakkede; Blomsterne
staar sammenhobede i BladhMnerne, ofte saa toet,
at de danner Kranse, som undertiden flyder sammen
i Ax. De fleste labeblomstrede Planter indeholder
i sine Blomster og Blade athenske Olier, som
giver dem en stark, behagelig eller ??behagelig Lugt.
— Herhen hører mange i Norge vildtvoxende Slag
ter, deriblandt Mynte, Merian, Timian,
Svinerod, Tvetand og Daae (se disse Art.).
Mange Arter dyrkes som Kryderplanter eller til
medicinsk Brug, saaledes Salvie, Timian,
Basilicum. Lavendel, Isop, Pebermynte og Krusemynte,
Melisse, Merian, Rosmarin osv. De Læbeblomstrede
svarer til 1ste Orden af Linnés 14de Klasse.
Læder kaldes Huden af de større Pattedyr,
naar den er befriet fra sine Haar og
gjennemtrængt af et Garvestof, der gjør den istand til at
modstaa Fugtighedens Tilbøielighed til at bringe
den til at raadne (se Garvning under Art.
Garvestoffer). Det tykkeste og stive Læder af Oxe- og
Bøffelhuder kaldes Saalelæder; tyndere Læder
faaes af Kohuder, Hestehuder og Kalveskind.
Læderaffald presses undertiden sammen til kunstigt
Læder, der anvendes til at lægge i Støvlehæle osv.
Lædere, lat., beskadige. — Læsion, Beskadigelse,
mest Legemsbeskadigelse.
Læderhud, se Hud.
Læg, se Ben.
Lægd, en for Landdistrikterne i Norge
eiendommelig Form for Fattigforsørgelse.
Lægdslemmet (den Forsørgede) bor hos Lægdsyderen og
holdes med Kost af ham. Omvendt pligter det
Lydighed mod ham som mod en Husbond og skal
udføre det Arbeide for ham, som det formaar.
Kommunebestyrelsen afgiver efter
Fattigkommissionens Forslag Bestemmelse om, hvilke Gaarde
der skal modtage Aarslægd, og hvilke der skal
være fælles om Omgangslægd.
Fattigkommissionen fordeler derefter Lægdslemmerne paa
Lægderne, saaledes at Lægdslemmerne underkastes
Flytning saa sjelden som mulig. I de ældre
Fattiganordninger lige ned til Slutningen af forrige
Aarhundrede var det bestemt, at Fattigforsørgelsen
paa Landet i Almindelighed skulde ske ved Lægd.
Men dette er efterhaanden ganske forandret.
Lægdsholdet er ifølge Fattigloven af 1863 for enkelte
Klasser Fattiges vedkommende kun tilladt
betingelsesvis og i Form af Aarslægd, og overalt er
Forsørgelsen ved Lægd i Tidens Løb bleven meget
indskrænket og er paa mange Steder ganske
bortfaldt.
Lægevidenskab, se Medicin.
Lægfolk (tysk Laien, af gr. λαός, Folk) kaldes
i den katholske Kirke alle Ikkegeistlige, altsaa
Menighedslemmerne i Modsætning til Presteskabet og
Munkene. — Lægbrødre og Lægsøstre i
Munke- og Nonneklostrene er enslags Tjenere for
Munkene og Nonnerne og aflagger intet andet
Lpfte end Lydighedsløftet. — I daglig Tale mener
man ogfaa med Lægmand en, som er ulærd,
enten i Almindelighed eller i en bestemt Retning,
altsaa enten i Modsætning til ??Lærd" eller til
??Fagmand". — Lægprædikant, en, der optræder
og prædiker uden at være ordineret Prest.
Lægter, Pram med Indretninger til at løfte
tunge Ojenstande, saaledes enflags fiydende Kran i
mindre Maalestok; ogsaa et Fartpi, som benyttes ved
Ladning og Losning af Skibe, der er saa dybgaaende,
at de ikke kan lagge til ved en Brygge eller Kai.
Lælius, Gajus, kaldet Sapiens, d. e. „den
Vise“, en bekjendt Romer, var 145 f. Kr. Prætor
og kjæmpede heldig mod Viriathus i Lusitanien;
140 var han Konsul sammen med Qvintus
Servilius Capio. Han var ved sin Klogskab og store
Veltalenhed i Besiddelse af betydelig Indflydelse
paa Statsstyrelsen. Han var en fortrolig Ven af
den yngre Publius Scipio Africanus og arbeidede
sammen med denne for Udbredelsen af græsk
Dannelse i Rom; tillige var han en Ven af Digteren
Terentius, i hvis Komedier Rygtet tillagde ham
Andel. Cicero har opkaldt sit Skrift om Venskabet
efter ham.
Län, i Sverige Benævnelse paa
Overøvrighedsdistrikterne. svarende til Amterne i Norge og
Danmark. Sverige er delt i 24 Län, der bestyres af
Landshøvdinger.
Ländler, en blandt Beboerne af Landel (Egnen
ovenfor Ens i Østerrige) hjemmehørende Dans
af livlig Karaktér og middels Hurtighed, med
Musik i treottendedels eller trefjerdedels Takt.
Længde, i Geografien Afstanden mellem et
bestemt Sted og en gjennem et vist Punkt gaaende
Meridian (s. d.). Ligesom Breden regnes ogsaa
Længdeu i Grader. Disse er ialt 360; man tæller enten
i begge Retninger (til 180°) og taler da om
østlig eller vestlig Længde, eller kun i én Retning
(mod Øst), idet man ved 360° naar Udgangspunktet.
Hvilken Meridian, man vil benytte til dette, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
