Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løiten - Løitnant. — Premierløitnant og Sekondløitnant - Løkke, Jacob Olaus - Løkkens Verk, ogsaa kaldet Meldals Verk - Løn. — Den almindelige eller tandbladede Løn. — Platan-Løn ell. Valbirkløn. — Sukkerlønnen - Lönnrot, Elias - Løsgjænger - Løsningsret, se Odel - Løsøre - Løve, den store og den lille (Stjernebilleder) - Løve (Katteart). — Den senegalske Løve. — Løven fra Berberiet. — Den kapske Løve. — Den asiatiske eller persiske Løve. — Løven fra Guzerate eller den saakaldte mankeløse Løve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lsiten
Løiten, Prestegjeld i Hedemarkens Amt.
Løitnant (fr. Lieutenant, egentl. Stedfortræder),
den laveste Officérscharge i Arméen og Marinen.
Løitnantschargen er sædvanlig delt i to Klasser, en
høiere (Premierløitnant) og en lavere
(Sekondløitnant). I Norge skjelnes desuden mellem fast ansatte
Løitnanter, som lønnes af Staten det hele Aar, og
Sekondløitnanter uden fast Løn, hvilke er
vernepligtige og kun oppebærer Gage, naar de gjør Tjeneste.
Løkke, Jacob Olaus, norsk Skolemand, f. 1829,
d. 1881, blev Student 1848 og tog 1852 filologisk
Embedsexamen. 1855 blev han Adjunkt ved Lille??
hammers lcrrde Skole, hvilket Embede han inde
havde til 1861, da han i samme Egenskab for
fiyttedes til Kristiania Kathedralstole. Her virkede
han — fra 1862 som Overlærer — til sin Død.
Han gjorde flere Reiser til ??blandet, deriblandt et
Par Gange med offentligt Stipendium. Fra 1867
var han Medlem af Videnskabsselstabet i
Kristiania. 1869 deltog han i det „nordiske
Retskrivningsmøde“ i Stockholm, hvor han var et virksomt
Medlem af den Komité, som formulerede de nye
Retskrivningsregler. — Løkke skrev adskilligt i Aviser
og Tidsskrifter, men som Forfatter er han bleven
mest bekjendt ved flere tildels fortrinlige
Skolebøger, han har udgivet. Af dem maa særlig
nævnes en større og en mindre norsk Grammatik
(den sidste hidtil udkommet i 15 Oplag), en større,
udmærket tysk Grammatik, to Samlinger engelske
Stileøvelser, en engelsk Læsebog samt en Samling
„Engelske Forfattere i Udvalg“ (1875), forsynet
med fortræffelige oplysende Anmærkninger.
Løkkens Verk, ogsaa kaldet Meldals Verk,
tidligere et Kobberverk i Ørkedals Fogderi, Søndre
Trondhjems Amt. Ertsen opdagedes 1652, og tre
Aar efter blev Verket sat i Drift under lovende
Udsigter; i længere Tid gav det et rigt Udbytte,
som endog i Midten af det 17de Aarh. oversteg
det ved Røros indvundne Kvantum Kobber. Efter
1671 begyndte Ertsmengden at aftage, og 1842
blev Driften indstillet.
Løn (Acer), Slægt af Træer af Lønfamilien
(Acerineae), som omfatter Træer med modsatte,
haandfligede Blade, 5 Bæger- og Kronblade, 8—10
Støvdragere og en Frugt, der spalter sig i to
vingede Rødder. — I Norge voxer den
almindelige eller tandbladede Løn (Acer platanoides)
vildt til 61½° n. Br. Det er et smukt Træ, som
naar en Høide af 70—90 Fod og gjerne voxer
rankt med en smul Krone, hvorfor det ogsaa hyppig
plantes i Parkanleg og Alléer; plantet forefindes det
i Norge indtil Lofoten (68° 12′). Træet er haardt,
temmelig fint og serdeles vel stikket til Snedker- ug
Dreierarbeider. — Platan-Løn ell. Valbirkløn
(Acer Pseudoplatanus) har Blomster i hængende
Klaser, Blade, som paa Overfladen er blege, og opad
krnmmede Vinger paa Frugterne. Den bliver af
omtrent samme St??rrelse som den foregaaende;
i Norge forekommer den kun plantet, men trives
da nesten ligesaa langt mod Nord som hin. Ogsaa
denne Arts Ved er smuk og verdifuld. — Af
de mange udenlandfle Arter, der hyppig plantes
ogsaa i Norge, kan iser merkes Sukkerlønnen
(A. saccharinum), som voxer vild i Kanada og
der tjener til Fremstilling as Sukker. Den Saft,
som om Vaaren stiger op i Træet, indeholder
nemlig indtil 3 Procent Rørsukker (hvilket ogsaa,
men i mindre Grad, er Tilfældet med den
almindelige Løn); man borer eller hugger i Stammen et
Stykke over Jorden og opfanger den udflydende Saft,
som derpaa uden videre inddampes til en tyk Sirup,
der i Former stivner til et haardt, brunrødt Sukker.
Lönnrot, Elias, berømt finsk Sprogforsker, f.
1802, kom 1822 til Universitetet i Abo, hvor han
studerede Filosofi, Filologi og Naturvioenstaber,
gik derpaa til Helsingfors, hvor han lagde sig efter
Medicinen, og virkede siden 1833 som Lege i
Kajana. 1853 kaldtes han til at blive Castrens
Efterftlger som Professor i finst Sprog og Lite??
r??tur i Helsingfors, fra hvilket Embede han tog
sin Afsted 1862. Han havde allerede fra 1828,
for det meste alene og tilfods, bereist Finland.
Lapland, Ingermanland og de nordvestlige Guver
nementer i Rusland for at samle Sange, Ord
sprog, Gaader, Eventyr osv., hvilke han har udgiuet
i fortrinlige kritiske Samlinger. Hans literere
Hovedbedrift er Udgivelsen af „Kalevala“, det
finske Nationalepos, som han samlede og sammen
satte af de enkelte i Folkets Mund levende Sange.
Den fprste Udgave udkom 1835 og indeholdt 32
Sange med tilsammen over 12,000 Vers; i den
anden forogede ug omarbeidede Udgave (1849) var
Verket steget til 50 Sange med henimod 23,000
Vers. Hans andet Hovedverk er den store Sam
ling „Kanteletar“ (3 Bd., 1840), hvori han har
gjengivet 592 mindre, lyriske Folkedigte og 60
balllldeagtige Digtninger (Runer). Senere udgao
han „Suomen kansan sanalaskuja“ (1842)^ en
Samling af 7,077 finske Ordsprog, og „Suomen
kansan arvoituksia“ (1844), en Samling af 2,188
finske og 189 estniste Gaader. Ligeledes har han
betydelig Andel i Eero Salmelainens Samling as
finske Eventyr og Sagn, „Suomen kansan satuja
ja Tarinoita“ (4 Bd., 1854—62). I 1880 udgav
han et større Arbeide: „Suomen kansan muinaisia
Loitaurunoja“ (Troldruner). Forresten har
Lönnrot udfoldet en utrettelig Virksomhed for Uddan??
nelsen af det finske Sprog til Skriftsprog, scer
lig ved Udarbeidelsen af det af det finske Liieratur
selstab siden 1866 udgivne og i 1880 afsluttede
finst-suenste Lexikon. Derhos har han forfattet
fortreffelige Monografier bl. a. over Lappisk og
Tsjuoist, udgivet flere Maaneds?? og Ugestrifter til
Folkeoplysningens Fremme og endelig som Med??
lem af den finske Salmebogskommission forfattet
et Wrre Antal Salmer paa Finst.
Løsgjænger, en Person, som streifer omkring
uden Arbeide og uden at kunne godtgjøre at have
eller søge lovligt Erhverv. Løsgjengeri var tidligere
strafbart i Norge, men ved en Lov af 28de August
1854 er Straffen ophævet for alle dem, som ernærer
sig uden at betle eller falde det Offentlige til Byrde.
Løsningsret, se Odel.
Løsøre, rørligt Gods, kaldes saadanne
Gjenstande, som i Modsætning til fast eller urørligt
Gods kan flyttes fra et Sted til et andet uden
at skades eller forandres.
Løve, den store og den lille, to
Stjernebilleder paa den nordlige Himmel, lige under den
store Bjørn. Den store Løve hører til Dyrekredsen
(s. d.), og i dette Stjernebillede befinder Solen
sig fra Midten af August til Midten af September.
Løve (Felis leo), den største Katteart, opnaar
en Lengde af ca. 8 Fod og en Høide af 3 Fod, har
en lang Hale med Haardusk i Enden og er af
Farve ensfarvet brungul. Hannen har en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
