Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Löwe, Vilhelm, bekjendt under Navnet „Löwe-Calbe“ - Löwen, fr. Louvain - Löwenhjelm, Karl Gustaf. — Gustaf Karl Fredrik Löwenhjelm. — Karl Axel Löwenhjelm - M - Ma - Maage ell. Maase. — Havmaagen eller den store Svartbag. — Den store Spitsbergensmaage og den hvidvingede Maage. — Den store og den lille Graamaage. — Lattermaagen - Maal. — Maaling. — Længdemaal, Kvadratmaal og Kubik- eller Hulmaal. — Fælles Maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deputeretkammer Valgkredsen Bochum-Dortmund og
har fra 1867 været valgt af første Valgkreds i
Berlin, medens han fra samme Aar i den
nordtyske og senere den tyske Rigsdag har repræsenteret
Bochum-Dortmund. Han hørte til
Fremskridtspartiet indtil 1874, da han med flere skilte sig fra
det i Anledning af Afstemningen over Militærloven
og dannede en ny liberal Fraktion.
Löwen, fr. Louvain, By i den belgiske
Provins Brabant, 3 Mil øst for Bryssel, med 35,000
Indb., et 1426 stiftet Universitet, som med den
dermed forbundne polytekniske Skole har ca. 1,200
Studerende, derhos et Kunstakademi med Muséum;
Industri i Ølbrygning, Tobaks- og
Kniplingsfabrikation samt betydelig Handel med Korn. Byen
er gammel og var i Middelalderen berømt for
sine Klædesfabriker.
Löwenhjelm, Karl Gustaf, svensk Statsmand,
f. 1701, d. 1768, blev 1729 Herredshøvding,
sluttede sig til „Hattenes“ Parti, var 1738 paa
Rigsdagen Medlem af det hemmelige Udvalg og
1741 en af de ivrigste til at arbeide for Krig
med Rusland. S. A. blev han Revisionssekretær,
1747 Justitiekansler og 1750 Præsident i Svea
Hofret. Senere nærmede han sig mere
„Huepartiet“ og Hoffets Politik og blev Medlem af
Rigsraadet; her var han en af de faa, som
alvorlig talte mod Sveriges Deltagelse i
Syvaarskrigen, og da „Hattene“ 1765 maatte vige
for „Huerne“, blev han Kancellipræsident, i hvilken
Egenskab han stod i Spidsen for Regjeringen til
sin Død. — Hans Sønnesøn Gustaf Karl
Fredrik Löwenhjelm, f. 1771, d. 1856, tog
1788—90 Del i Krigen med Rusland og blev
under denne Ritmester. 1805—06 var han som
Oberst og Generaladjutant med i Pommern og
Lauenburg og førte en Tid Befalingen over en
egen Trop, tjente derpaa i Krigen med Rusland
1808 som Stabschef i den finske Hær, indtil han
haardt saaret faldt i russisk Fangenskab. Efter
Afsluttelsen af Forbundet med Rusland 1812
anvendtes han som Gesandt til den russiske Keiser i
Anledning af de fælles Krigsoperationer, tog derpaa
som Generaladjutant Del i Felttogene i Tyskland
og Norge, var 1816—17 Minister i Wien og
1818—36 Minister i Paris. Han optraadte i sine
yngre Aar som militær Forfatter og udgav senere
et Skrift „Om styrelsens organisation“ (1836),
hvorved han gav Anledning til den saakaldte
Departementalstyrelses Indførelse i Sverige. —
Foregaaendes Broder Grev Karl Axel Löwenhjelm,
f. 1772, d. 1861, deltog som Løitnant 1788—90
i Krigen i Finland og blev efter dens Afslutning
Kaptein, var 1791—95 ansat ved Gesandtskabet i
Konstantinopel, tjente som Major i Felttogene i
Pommern og ved den norske Grændse og
kommanderede 1809 paa Åland høire Fløi. S. A. blev
han Oberst; 1812 sendtes han til Petersburg,
hvor han afsluttede den Overenskomst, hvorved
Rusland garanterede Sverige Erholdelsen af Norge.
Som Minister fulgte han derpaa Alexander den
første paa Felttogene mod Napoleon og deltog paa
Sveriges Vegne i Kongresserne i Châtillon og
Wien, hvorefter han til 1818 var Gesandt i
Petersburg. 1819 blev han Præsident i Krigskollegiet
og var 1822—39 Statsraad; 1826—28 var han
derhos Chef for „Fångvårds-styrelsen“; først 1858
trak han sig ganske tilbage til Privatlivet. Han
udgav Skrifter bl. a. om Fængselsvæsenet og om
Hypothekforeninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
