Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maar. — Husmaaren. — Skovmaaren - Maarelven - Maas, fr. Meuse. — Gamle-Maas - Maasø - Mabillon, Jean - Mably, Gabriel Bonnet de - Mabuse, Johan de, egentlig Gessart eller Gossaert - Macaulay, Thomas Babington
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maar
Maar (Mustela), Slægt af Rovdyrene, har et
lidet, ægrundt Hoved, slank og langstrakt Krop,
lave Ben, bustet Hale og fin, tæt og fyldig Pels.
Maarene opholder sig i Skovene og lever af
Fugle og mindre Pattedyr. — Husmaaren
(M. Foina) er brun med hvid Strube;
Skovmaaren (M. Martes) har gulagtig Strube. Begge
gjør baade Nytte og Skade, men jages ivrig for
sit Skinds Skyld, som er et meget værdifuldt
Pelsverk. — Til Maarslægten henhører ogsaa
Røskatten (s. d.); sammen med Oterne, Zobelen,
Stinkdyrene o. fl. udgjør Maarene en egen
Familie inden Rovdyrenes Orden.
Maarelven, Vasdrag i Telemarken, løber ud
fra det 1½ Mil lange Maarvand ved Grændsen
af Buskeruds Amt, gaar mod Øst og senere mod
Syd og falder i Tinsjøen; den er 3½ n. Mil lang.
Maas (udt. Mas), fr. Meuse, Biflod til
Rhinen, udspringer i det franske Departement
Haute-Marne, ved Landsbyen Meuse, løber
gjennem det nordøstlige Frankrige og Belgien ind i
Holland, forbi Mastricht, danner derpaa en kortere
Strækning Grændsen mellem hollandsk og belgisk
Limburg og forener sig ved Gorkum med
Rhinarmen Waal. Den forenede Flod, som fører
Navnet Merwe, deler sig i to Arme, West-Kiel og
Merwcde; den fyrste deler sig i en Mængde Arme,
som snart forener sig igjen i den brede Strøm
Hollands-Diep, der efter et Par Mils Løb atter
deler sig i Haringvliet og Krammer, hvilke paa
hver sin Side af Øen Overflakkee falder i
Nordsjøen. Merwede flyder mod Vest til Dordrecht og
deler sig i to Arme, af hvilke den nordlige
vedbliver at benævnes Merwede og ovenfor
Rotterdam forener sig med Rhinarmen Leck, hvorefter
den samlede Flod igjen antager Navnet Maas,
medens den sydlige kaldes Gamle-Maas. De to
Arme forener sig nedenfor Brielle og falder
gjennem en 1 Mil bred Munding i Nordsjøen. Maas
er ca. 108 Mil lang og er seilbar fra Sedan.
Af dens Bifloder mærkes paa høire Side Meurthe
og Chiers, Roer og flere mindre Vandløb; paa
venstre Side Sambre.
Maasø, Prestegjeld i Finmarkens Amt, bestaar
af Sognene Maasø og Kjelvik.
Mabillon (udt. Mabijong), Jean, fransk Lærd,
f. 1632, d. 1707, indtraadte 1654 i
Benediktinerordenen, blev 1663 Konservator for
Mindesmærkerne i St. Denis og indtraadte 1664 i Abbediet
St. Germain ved Paris. Han blev
Grundlæggeren af den videnskabelige kirkelige Diplomatik, hvis
Grundsætninger han fremsatte i sit klassiske Verk
„De re diplomatica“ (1681). 1682 sendtes han
af Colbert til Burgund og 1683 til Tyskland for
at samle Materialier i Arkiver og Bibliotheker til
Frankriges Historie. Resultaterne af denne Reise,
som delvis er nedlagte i 4de Bd. af hans „Vetera
analecta“ (4 Bd., 1675—85), bevægede Kongen til
1685 at sende ham til Italien, hvor han opdagede
mange vigtige Dokumenter, som han tildels
offentliggjorde i sit „Musaeum Italicum, seu collectio
veterum scriptorum ex bibliothecis Italicis eruta“
(2 Bd., 1687—89). For det kongelige Bibliothek
i Paris samlede han ca. 3,000 sjeldne Bøger og
Manuskripter. Han redigerede desuden den hellige
Bernhards Verker i den store Udgave af
Kirkefædrene, som St. Maurus’s Kongregation
foranstaltede, og gav i „Annales ordinis Sancti
Benedicti“ (9 Bd., 1668—1702) den første kritiske
Fremstilling af Benediktinerordenens Historie.
Mably (udt. Mabli), Gabriel Bonnet de, fransk
Publicist, f. 1709, d. 1785, var en ældre Broder
af Filosofen Condillac (s. d.). Han indtraadte i
den geistlige Stand, underhandlede 1743 med den
preussiske Gesandt i Paris og gjorde Udkast til
den Traktat, som Voltaire ouerbragte Fredrik den
anden, men levede forøvrigt i det væsentligste
tilbagetrukket og for sine Studier. Foruden ved
mange forskjellige Skrifter opnaaede han stor
Berømmelse ved Udgivelsen af „Entretiens de
Phocion“ (1763), som er skrevne i liberal Aand og
navnlig søger at vise Nødvendigheden af at bringe
Politiken i Overensstemmelse med Moralen.
Mabuse (udt. Mabys), Johan de, berømt
belgisk Maler, f. ca. 1470, d. 1532, hed egentlig
Gessart eller Gossaert. Efter i længere Tid at
have dyrket sin Kunst i sit Fædreland gik han til
Italien. Nogen Tid efter reiste han til London,
hvor han malede Henrik den syvendes Formæling
med Elisabeth af York samt Portræter af Kongens
Børn. Senere opholdt han sig paa forskjellige
Steder, deriblandt i Antwerpen, hvor han døde.
Hans Billeder falder i to Grupper, de, som var
malede før hans Ophold i Italien, og de, som
blev til under og efter dette. I de førstnævnte
er hans Kunst mere tiltalende og eier den van
Eyck’ske Skoles Naivitet, djerve Virkelighedssans
og stærke Farvegivning, medens han i Italien for
en stor Del mistede disse Egenskaber og isteden
paa en noget overfladisk Maade tilegnede sig
Antikens Frihed i Formen. Hans Billeder er ikke
sjeldne i Samlingerne; blandt de fortrinligste fra
hans første Periode kan nævnes „Kongernes
Tilbedelse“ i Howard-Castle i England, den samme
Fremstilling i Louvre og fra hans anden Periode
en Danae m. m. i Pinakotheket i München.
Macaulay (udt. Mækaali), Thomas
Babington, berømt engelsk Historieskriver og Kritiker, f.
1800, d. 1859, studerede i Cambridge og blev
1826 Advokat. Allerede som ung Student havde
han udgivet flere poetiske Arbeider, deriblandt
Prisdigtene „Pompeji“ (1819) og „Evening“ (1821).
1825 skrev han i „Edinburgh Review“ en
Afhandling om Milton og begyndte derved Rækken
af de ypperlige, aandrige og grundige literære
Kritiker og Afhandlinger, som 1841 uden hans
Autorisation blev udgivne under Titelen „Critical
and miscellaneous essays“ og senere af ham selv
som „Critical and historical essays, contributed
to the Edinburgh Review“ (3 Bd., 1843). 1830
blev han valgt til Medlem af Underhuset, hvor
han var en ivrig Forsvarer af Parlamentsreformen;
1832 blev han Statssekretær for Indien og gik
1834 til Indien som Medlem af Raadet i Kalkutta
og Guvernør i Agra. Her samlede han
Materialierne til sine berømte „Essays on Clive“ og til
„Warren Hastings“ samt udarbeidede en
fortræffelig Lovbog, baseret paa de Indfødtes fuldstændige
Ligestilling med Europæerne, hvilken dog paa Grund
af sin Frisindethed ikke blev antagen af det
ostindiske Kompagni. 1838 vendte han tilbage til
England og blev paany indvalgt i Underhuset.
Fra September 1839 til Ministeriet Melbournes
Afgang var han Krigssekretær og 1846—48
Krigsskatmester med Sæde og Stemme i Kabinetsraadet.
Da han 1847 ikke blev gjenvalgt til Underhuset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
