Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Clellan, George Brinton - Macclesfield - Mac Clintock, Francis Leopold - Mac Clure, Robert John Le Mesurier - Mac Culloch, John Ramscay - Macdonald, Etienne Jacques Joseph Alexandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Macclesfteld
Vestvirginien og blev derpaa Overgeneral for
Potomac-Arméen samt senere s. A. Øverstbefalende over hele
Unionsarméen. Som saadan organiserede han i
Løbet af Høsten og Vinteren Arméen, men rykkede
først i Marts 1862 fra Sjøsiden mod Richmond.
Ogsaa senere optraadte han stadig forsigtig og
nølende. 31te Mai blev han slagen ved
Seven-Pines, men kastede næste Dag Fienden tilbage ved
Fair-Oala og besluttede derpaa at henlægge sin
Operationsbasis til James-River. 24de Juni til
1ste Juli 1862 fandt de Fægtninger om
Besiddelsen af Richmond Sted, som har faaet Navn af
Syvdageslaget. Istedenfor at rykke ind i
Richmond, hvilket han havde kunnet gjøre, flygtede
han før den af hans Tropper 1ste Juli vundne
Seier til sine Skibe paa James-River, men fik
ikke her de forlangte Forstærkninger og kaldtes
tilbage til Washingtons Beskyttelse. Efter Popes
Nederlag fulgte han efter den i Maryland
indtrængende Sydstatsgeneral Lee, som han 16de—17de
September 1862 bibragte et føleligt Nederlag ved
Antietam, men forfulgte ham ikke og forspildte
derved Frugterne af sin Seier. Af denne Grund
blev han i November fratagen Overbefalingen.
1864 var han det demokratiske Partis Kandidat
ved Præsidentvalget, men faldt igjennem mod
Lincoln; s. A. tog han sin Afsked fra Militærtjenesten,
opholdt sig derpaa flere Aar i Europa og lever
siden som Privatmand, mest i New-Jersey.
Macclesfield (udt. Mækkelsfild), By i det
engelske Grevskab Chester, 8 Mil øst for
Liverpool, med 36,000 Indb. og storartede Silke- og
Bomuldsvæverier, Maskinfabriker, Støberier m. m.
I Nærheden findes betydelige Skiferbrud og
Kulgruber.
Mac Clintock, Sir Francis Leopold, engelsk
Sjøfarer, f. 1819, indtraadte allerede i 12
Aarsalderen i Marinen og blev 1845 Løitnant.
Derpaa tjente han to Aar paa Eskadren i det Stille
Hav og ledsagede 1848-49 Kaptein James Ross
paa hans Expedition for at opsøge Franklin. Kort
efter at være kommen tilbage blev han
Næstkommanderende paa det i samme Øiemed udsendte
Skib „Assistance“ under Kaptein Ommaney, hvilket
1850 fandt de første Spor af de Forsvundne ved
Kap Riley. Medens Skibet sad fast i Isen, gjorde
Mac Clintock under store Besværligheder en 80
Dages Sledereise langs Nordkysten af
Parry-Sund og trængte frem til det vestligste Punkt, som
man indtil den Tid havde naaet fra Øst af i de
arktiske Egne. Efter sin Tilbagekomst udnævntes
han til Kommandør og deltog 1852 i Sir E.
Belchers uheldige Nordpolexpedition; denne Gang
bes^gte han paa nye, dristige Sledefarter det efter
ham opkaldte Kap Mac Clintock paa Nordspidsen
af Prins Patricks Eiland og Polynia-Øerne under
77° 45′ n. B. Da Lady Franklin gjorde et sidste
Forsøg for at faa Vished om sin forsvundne
Mands Skjebne, gav hun Mac Clintock
Kommandoen over det af hende udrustede Fartøi „Fox“, som
1857 forlod Aberdeen, gjennemstreifede Polarhavet
i forskjellige Retninger og endelig i Mai 1859
ved Kap Victory fandt Efterretninger om de
Forsvundnes Skjebne. I September s. A. kom Mac
Clintock tilbage til England, blev 1860 ophøiet i
Ridderstanden og 1871 Kontreadmiral og
Intendant over Verfterne i Portsmouth. En Tid var
han beskjeftiget med at anstille Dybdemaalinger i
Atlanterhavet i Anledning af Nedlæggelsen af den
transatlantiske Telegrafkabel.
Mac Clure (udt. Mak Klur), Sir Robert John
Le Mesurier, engelsk Nordpolsreisende, f. 1807, d.
1873, blev 1826 Midshipman paa Flaaden, besøgte
Nordamerika og Vestindien og sluttede sig 1836
som Frivillig til Kaptein Backs Nordpolexpedition.
1837 blev han Løitnant, fungerede derpaa som
Inspektør for Verfterne i Kanada og deltog 1848 i
Ross’s Expedition for at søge efter Franklin. Efter
sin Tilbagekomst blev han Kommandør paa Skibet
„Investigator“, som skulde forsøge at finde en
Gjennemfart nordenom Amerika fra Beringsstrædet til
Hudsonsbugten. Han forlod Plymouth i Jan. 1850,
kom i August til Beringsstrædet og en Maaned
efter til Sydspidsen af Banks-Land, hvorfra han
over Isen trængte frem til Mundingen af
Prince-of-Wales-Strædet i Melvillesund og saaledes
konstaterede Tilværelsen af en Nordvestpassage, som
imidlertid er sperret af Is og uden Nytte for
Skibsfarten. Skibet maatte lades tilbage i Isen,
og først 1854 kom Mac Clure hjem med Belchers
Expedition; han blev derpaa Postkaptein og
Baronet samt erholdt Halvdelen af den for
Opdagelsen af en Nordvestpassage udsatte Pris paa 20,000
Pd. Sterling.
Mac Culloch (udt. Mæk Køllok), John Ramscay, [[** sic, etter alt å dømme trykkfeil for Ramsay **]]
engelsk Nationaløkonom, f. 1789, d. 1864, blev
1828 Professor ved Universitetet i London. Han
har skrevet flere betydelige nationaløkonomiske og
statistiske Verter, af hvilke kan nævnes „The
principles of political economy“ (1825), „Nature
and cause of the wealth of nations“ (2 Bind,
1828) og „Dictionary of commerce“ (1832).
Macdonald, Etienne Jacques Joseph
Alexandre, Hertug af Tarent, Marskal af Frankrige,
f. 1765, d. 1840, var Søn af en Skotte, som
1745 havde kjæmpet for Prætendenten Karl
Edvard ved Culloden og derpaa var flygtet til
Frankrige. Macdonald indtraadte som Løitnant i det
irske Regiment Dillon og 1784 i Legionen
Maillebois, som skulde understøtte Folkepartiet i Holland.
Efter Legionens Opløsning blev han fransk
Linieofficér, sluttede sig til Revolutionen, kjæmpede
1792 som Oberst ved Jemappes og blev s. A.
Brigadegeneral; til Belønning for sine under
Pichegru udviste udmærkede Tjenester blev han
1795 Divisionsgeneral. I denne Egenskab var
han først ved Rhinen, derpaa i Italien, hvor han
under Bonaparte grundede sin militære
Berømmelse. 1798 blev han Guvernør i de romerske
Stater, men maatte, da General Mack nærmede
sig med 50,000 Neapolitanere, trække sig tilbage.
1799 blev han Øverstbefalende over Franskmændene
i Neapel, men maatte paa Grund af Scherers Uheld
rømme Landet. 12te Juni s. A. seirede han ved
Modena, men blev nogle Dage efter totalt slagen
ved Trebbia nær Piacenza af en overlegen
russisk-østerrigsk Styrke under Suvarov og Melas. Kun
ved at forene sig med Moreau opnaaede han at
redde Resterne af sin Hær, som han derpaa saaret
forlod. Han blev nu Kommandant i Versailles og
understøttede kraftig Bonaparte under
Begivenhederne den 18de Brumaire. Efter Freden i
Luneville gik Macdonald som Gesandt til Danmark;
efter sin Tilbagekomst 1804 paadrog han sig
Bonapartes Unaade ved under Processen mod Moreau
at forsvare denne. Først 1809 blev han igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
