Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mackenzie - Mackenzie, Henry - Mackintosh, Charles - Mackintosh, James - Mac Mahon, Marie Edme Patrice Maurice, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mackenzie
under 69° n. Br. Dens betydeligste Bistoder er
fra Vest Mountain-River og fra Vst Great-Bear-
River. — Egentlig er Mackenzie dog kun en Del
af en større, i det hele ca. 550 Mil lang StrM,
fom i sit Mre LB kaldes Athabasca. Den op
dagedes 1789 af Alexander Mackenzie, efter hvem
den har faaet Navn.
Mackenzie, Henry, engelsk Romanforfatter,
f. 1745, d. 1831, studerede Retsvidenstaben og blev
Sagfører i Edinburgh. 1771 optraadte han med sin
fyrste Roman, „The man of feeling“, der er holdt
i en blød og fplsom Tone. Som et Side- eller
Modstykke til den udgav han senere „The man of
the world“, fom efterfulgtes af „Julia de Roubigné“.
Siden 1778 udgav han Tidsskriftet „The Mirror“
og senere et andet med Titelen „The Lounger“;
i begge skrev han talrige Opsatser, der røbede en
Vittighed og Humor, som ikke kom frem i hans
Romaner. I det sidstnævnte af sine Tidsskrifter
var han den første, som optraadte og henledede
Publikums Opmerksomhed paa Robert Burns og
hans Digtning. Til „The Highland society“
aflagde han i 1805 ferskilt trykt Beretning om de
ossianste Digte, hvis Ægthed han forsvarede. Han
skrev ogsaa flere Flyveskrifter til Forsvar for Pitts
Forvaltning og blev 1804 GeneralkontrolFr for
Skatterne i Skotland. Som Romanforfatter var
Mackenzie en Efterligner af Sterne, hvem han
ikke naar i Humor, men hvem han overgaar i
Finhed og Smagfuldhed.
Mackintosh (udt. Mækkintosj). Charles, skotsk
Kemiker, f. 1766, d. 1843, har indlagt sig store
Fortjenester af flere Grene af den industrielle Kemi.
Saaledes fabrilerede han ca. 1820 i sit kemiske
Etablissement i Nerheden af Glasgow ftrft Bly
fukker i det store, hvilket tidligere aldrig havde
varet gjort i Storbritannien, forbedrede 1825
Fabrikationen af Pariser- og Berlinerblaat og op
sundt f. A. en Methode til at fabrikere Staal ved
Ordning af Smedejern i Kulvandstofgas. Det,
som gjorde ham mest bekjendt, var dog Opfindelsen
af de vandtcrtte Stoffer, der bestaar af et dobbelt
Lag Tjsi, forbundet ved Kautsjukopl^sning , og
hvoraf de efter ham benævnte Overfrakker
forarbeidedes.
Mackintosh, Sir James, engelsk Retslærd og
Statsmand, f. 1765, d. 1832, studerede først Medicin
og bereiste derpaa Frankrige, Holland og Tyskland,
skrev efter sin Tilbagekomst 1791 „Vindiciae
Gallicae, or defence of the French revolution“, et
varmt og glimrende Forsvarsskrift for
Revolutionen, hvilket bevirkede, at den lovgivende Forsam
ling tildelte ham fransk Borgerskab. Han gik nu
over til Retsvidenstaben, blev 1795 Sagfører og
holdt derpaa Forelesninger over Natur- og Folkeret
ved Lincolns-Inn. 1799 udgav han „Discourse
on the law of nature and nations“, som blev
modtaget med stort Bifald. 1803 gik han til
Indien som Direktør for Kriminalretten i Bombay,
men nødtes 1811 af Sygelighed til at vende
tilbage, hvorefter han 1813 indvalgtes i Underhuset.
Her arbeidede han ivrig for Reformen i Straffe
lovene og var efter Sir S. Romillys Død den
egentlige Leder af denne Reform; stor Anerkjendelse
vandt han ogsaa ved sin Deltagelse i
Forhandlingerne om Fremmedbillen, om Religionsfrihed,
om Slavehandelen og om Koloniernes Ret til selv
at forvalte sine Anliggender. Han var den første,
Mac Mahon
som talte for Grækenlands Uafhængighed; 1831
var han en af de kraftigste Forkjæmpere for
Reformbillen. 1818—24 var han Professor ved det
ostindiske Kollegium i Haileybury og 1822—23
Rektor ved Glasgows Universitet; 1827 udnævntes
han af Canning til Geheimeraad og blev 1830
Medlem af Kommissionen for Indiens Anliggender.
Foruden de forhen nævnte Skrifter har han
forfattet „Dissertation on the progress of ethical
philosophy“ (i „Encyclopaedia Britannica“),
„History of England“ (i Lardners „Cyclopaedia“)
samt en ufuldendt „History of the revolution in
England in 1688“.
Mac Mahon (udt. Mak Maong), Marie Edme
Patrice Maurice, Greve, Hertug af Magenta,
Marskal af Frankrige, bekjendt fransk Hærfører og
Statsmand, f. 1808, nedstammer fra en irsk
Familie, som efter Stuarternes Fordrivelse udvandrede
til Frankrige. Han besøgte fra 1825 Militærskolen
i St. Cyr og derefter Generalstabsskolen, som han
forlod 1830. Dervaa deltog han med Udmærkelse
i Expeditionen til Algier, var 1832 med ved
Antwerpens Beleiring og var derpaa 1837 Adjutant
hos General Damremont i Algerien, hvor han
blev saaret under Stormen paa Konstantine; 1840
fik han Kommandoen over den 10de Bataljon og
opholdt sig derpaa til 1855 ved Arméen i Afrika,
hvor han 1842 blev Oberst ved 2det Regiment
af Fremmedlegionen, 1845 Oberst ved et
Linieregiment og 1848 Brigadegeneral. 1852 blev han
Divisionsgeneral og derpaa Generalinspektør for
Infanteriet; 1855 kaldtes han tilbage fra Afrika,
fik Befalingen over fyrste Infanteridivision i 1ste
Korps af Nordarméen og kort efter over 2det
Korps i den orientalske Armé efter Canrobert.
Han ankom til Leiren for Sebastopol netop i rette
Tid for at uofFre den heldige Storm paa Malakof
og udnævntes til Belønning 1856 til Senator;
som saadan var han den eneste, der stemte imod
den saakaldte Sikkerhedslov. Derpaa gik han igjen
til Algerien, fik 1858 Overkommandoen over de
derværende Stridskrcæfter og udnævntes 1859 til Chef
for 2det Armékorps i den italienske Krig. Her
afgjorde han Slaget ved Magenta til Franskmændenes
og Italienernes Fordel, idet han paa eget
Initiativ og Ansvar kastede sig ind i Fiendens høire
Flanke. Til Belønning for denne Bedrift
udnævntes han til Marskal og Hertug af Magenta.
Kort efter deltog han ogsaa i Slaget ved Solferino.
Efter Freden blev han Chef for Militærkredsen i
Lille og blev 1864 Pelissiers Efterfølger fom
Generalguvernør i Algerien. Ved Udbrudet af den
fransk-tyske Krig 1870 fik han Overbefalingen i det
østlige Frankrige, hvor hans eget samt Douays
og Faillys Armékorpser stod under hans
Kommando. 6te Aug. blev han slagen ved Worth og
trak sig med sine Tropper tilbage til Chalons,
hvor han samlede en ny Armé af 4 Korpser. Mod
sin Villie maatte han drage mod Nsrd til Maas
for at bringe den i Metz indesluttede Bazaine Hjelp.
Den tyske Armé fulgte efter, indhentede ham og
nødte ham efter flere Træfninger til at kaste sig
ind i Fæstningen Sedan; 1ste Aug. blev han her
haardt saaret og maatte overgive Kommandoen,
hvorefter han ved Sedans Kapitulation 2den Septbr.
kom i tysk Krigsfangenskab. Efter Freden i
Versailles tog han Overbefalingen over
Versaillesarméen og dæmpede med denne efter blodige Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
