- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
388

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madeiravine. — Malvasier-Madeira, kaldes ogsaa Madeira-Malmsey. — Dry-Madeira eller Madeirasekt. — East-India-Madeira, paa Øen kaldet Vinho de rota. — Tinto - Mademoiselle - Madison - Madison, James - Madonna - Madras

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mademoiselle

svar, at den neppe kan drikkes i ??blandet Til-
stand; den forsendes næsten udelukkende til Eng-
land. — Madeiravinen udmcrrker sig navnlig ved
sinHoldbarhed; i Fustager naar den fM sin fulde
Godhet, efter 8—10 Aars Forløb og aftappet ftaa
Flasser endog først efter 16—20 Aar, efter hvilken
Tid den har mistet sin Skarphed og erholdt den
yndede, bitteragtig søde Smag. Den meste Madeira??
vin gaar til Ost- og Vestindien, Kina, Nordamerika j
og England. OmendstjMt Madeiraen af Naturen
er temmelig ftark, tilsattes den dog et Kvantum
Druebrandevin efter at vare klaret fra de Fustager,
hvori den har gjaret, og fMnd den udfMs, gives
den atter en lignende Tilsatning. Dette stal vcere
n^dvendigt for at den stal kunne holde sig i den
HM Temperatur, som den udscettes for paa Reisen
til Indien og Kina, hvorhen store Partier sendes.
Ved disse Transporter vinder vel Vinen betydelig
baade i Mildhed, Smag og Bouquet; men det er
dog ikke altid Tilfceldet, at de Madeiravine, som
har gjort de længste Reiser, er de bedste. I
England er Madeiravinene nu langtfra saa
efterspurgte som tidligere, dels paa Grund af Øens
begrændsede Produktion, dels som en Mge af de
mange forfalskede Vine, som solgtes og endnu
sælges under Navn af Madeira, og er derfor bleven
næsten ganske fortrængt af Sherryvinene. Medens
Indførselen af Madeiravin til England i Aaret
1827 udgjorde ca. 308,300 Gallons, var den 1867
paa Grund af en ødelæggende Druesygdom sunken
ned til ca. 20,000 Gallons, men er dog senere til
tagen igjen, saa at den i Aaret 1876 udgjorde ca.
130,000 Gallons til en Værdi af ca. 62,000 Pd.
Sterling. — Uforfalsket Madeira er en af de hedeste
og stærkeste Vinsorter, idet den indeholder 16—22
Volumprocent vandfri Alkohol, medens Portvin
indeholder 18—23, Sherry 15—20, Malaga 12—16
og de franske Rjsdvine samt Champagne, Rhinskvin
og ungarske Vine kun 9—12 Volumprocent.

Mademoiselle (udt. Madømoasel), fr.,
Jomfru, Frøken; tidligere i Frantrige Titelen for den
ældste Datter af Kongens ældste Broder.

Madison (udt. Mædisn), 1) Hovedstad i den
nordamerikanske Stat Wisconsin, med 9,000 Indb.
og et Universitet. 2) By i den nordamerikanske
Stat Indiana, ved Floden Ohio, med 11,000 Indb.

Madison, James, den fjerde Præsident i de
Forenede Stater, f. 1751, d. 1836, uddannede sig
til Sagfører og indvalgtes 1779 i Kongressen, hvor
han hMe til de mest indflydelsesrige Medlemmer.
Han bidrog meget til Istandbringelsen af de For
enede Staters Forfatning og forbandt sig efter
dennes Vedtagelse med flere Patrioter for ved Flyve
skrifter at vinde Folket for Grundloven. Under
Jeffersons Præsidentskab blev han 1801 Stats
sekretær og valgtes 1808 til Præsident, hvilken
Værdighed han tiltraadte 1809. Han erklærede
det for sit Maal at grundfaste Fædrelandets
Uafhængighed og af alle Kræfter at bekjæmpe FFderal
isternes Parti. Han forbød alt Handelssamkvem med
England og Frankrige, saalænge disse Stater vilde
opretholde de siden 1807 gjeldende Forordninger til
Indskrænkning af de Neutrales Handel. Da den
franske Regjering ophævede disse Foranstaltninger,
traadte Madison i Forbindelse med Frankrige. me.
dens Forholdet til England blev mere indviklet, da
den britiske Regjering viste sig mindre eftergivende
og endnu mere ophidsede Stemningen i de For-

Mlldras

enede Stater ved egenmagtige Anmasselser, bl. a.
ved at t??ge Matroserne fra de amerikanske Skibe.
Dette førte 1812 til en Krig med England, som
gjorde et stort Skaar i de Forenede Staters op
blomstrende Velstand. De Feil, som blev begaaede
af flere amerikanske Generaler, blev tilskrevne
Præsidenten, og Misfornøielsen med ham blev stor,
især blandt Føderalisterne. Alligevel blev han
efter sin første Embedsperiodes Udløb gjenvalgt
til Præsident og optraadte under de nu mere end
nogensinde kritiske Omstændigheder med Mod og
Fasthetd. Efterat Fienden var dragen bort fra
Washington, samlede han Kongressen, aabnede den
med en krigersk Tale og tog saa kraftige
Forholdsregler, at Amerikanerne inden kort Tid fik
Overvegten, især ved nogle heldige Indfald i Kanada
og ved den amerikanske Flaades Tapperhed. Følgen
heraf var, at der 24de Decbr. 1814 i Gent sluttedes
Fred med England paa den Betingelse, at alt
skulde vare som s>r Krigen. Derefter arbeidede
Madison ivrig for at have de Forenede Stater??
Velstand igjen; tre Dage fFr sin Embedsfratradelse
1817 undertegnede han NavigationSakten. Senere
levede han forn Privatmand.

Madonna, ital., d. e. „min Herskerinde“, er den
sædvanlige Benavnelse paa Jomfru Maria, ogsaa
udenfor Italien, forsaavidt som hun er Gjenstand
for den bildende Kunst. De mest ber??mte Madonna??
fremstillinger er af Rafael og Murillo.

Madras, Præsidentskab i engelsk Ostindien,
omfattende den sydlige Del af den forindiske Halvø
med Lakediverne indtil 20° 18′ n. Br.; Størrelsen er
i det hele 6,835 Kv.mil og Indbyggerantallet noget
over 34½ Million, hvoraf ca. elleve Tolvtedele er
Hinduer, Resten Muhamedanere. Prasidentskabet
bestaar af 21 Englanderne direkte undergivne
Distrikter samt Vasalstaterne Kotsjin, Travancore
og Pudukota. Det umiddelbart under engelsk
Overherred??mme ftaaende Gebet bestaar af de
gamle Provinser Karnatik, CirkarS, Balaghat,
Salem, Seringapatam, Coimbatore, Malabar og
Sndkanara. — Hovedstaden Madras ligger paa
Koromandelkysten, ved den bengalske Bugt, i en
flad, sandig Egn, er Sæde for Præsidentskabets
Regjering, en Overret, en anglikansk Biskop og
en romersk Vicar, har 398,000 Indb. og betydelig
Handel. Byen har en broget, orientalsk Karakter
og bestaar af tre Hoveddele: Fortet St. George,
hvor Garnisonens Arsenal og Kaserner findes, den
hvide Stad
, hvor Europæerne har sine Boliger,
og som bestaar af en Mængde Pragtbygninger, samt
den sorte Stad, der er Midtpunktet for
Handelen og Industrien. Dertil kommer 8 Forstæder. Af
disse kan nævnes St. Thomas eller Meliapur,
der er de saakaldte Thomaskristnes Hovedsade. Det
ifolerede og befastede Thomasbjerg, med et engelsk
Militarkantonnement, er Valfartssted for en Mængde
syriske Kristne, som fra Persien, Syrien og Armenien
indfinder sig til dette hellige Sted, hvor Apostelen
Thomas skal have lidt Martyrdøden. — Af
videnskabelige Anstalter kan nævnes en Lægeskole for
Indfødte, en polyteknisk Skole, et Observatorium,
et Kollegium for de indiske Sprog (opr. 1812), et
Centralmuséum med zoologisk Have, en botanisk
Have m. m. Industri og Handel er nu af ringere
Betydning end i dette Aarhundredes Begyndelse, da
Byen fMe Navn af „Orientens Manchester“. Den
tidligere blomstrende Bomuldsvareindustri er
388

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free