- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
390

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madrid - Madrigal - Madura - Madvig, Johan Nicolai - Marlant, Jakob - Maffei, Francesco Scipione, Marchese

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Madrigal

Borgermilitsen til Fordel for Espartero 1856 dæmpedes af
O’Donnell, og samme Skjebne havde ogsaa
Revolutionerne i Januar og Juni 1866. 1868 sluttede
Madrid sig til Opstanden mod Dronning Isabella.

Madrigal, en lyrisk Digtform, som
fornemmelig søger sin Virkning i Sprogets Musik og i
kunstige Rimslyngninger. Den er en Biform af
Sonetten og bestaar af Afsnit paa 3 eller 4 Linier.
Oprindelsen til denne Form er at søge i Italien,
derfra overføres den til Frankrige og Spanien
og har ogsaa været anvendt i Tyskland i den nyere
Tid, navnlig af Rückert og Platen.

Madura, Hovedstad i et Distrikt af samme
Navn i det engelske Præsidentskab Madras i
Indien, ved Floden Waiga, med 52,000 Indb., har
betydelig Bomuldshandel.

Madvig, Johan Nikolai, fremragende dansk
Filolog og Statsmand, f. 1804 paa Bornholm,
dimitteredes 1820 til Kjøbenhavns Universitet og
underkastede sig 1825 den filologiske Examen.
Aaret efter tog han Magistergraden og ansattes
midlertidig som Docent og Examinator i latinsk
Filologi ved Universitetet; s. A. disputerede han
for Doktorgraden og ansattes derpaa 1829 som
Professor; 1848 blev han tillige
Undervisningsinspektør. Samtidig med at Madvig virkede som
akademisk Lærer og ved sine klare og vækkende
Foredrag over de forskjellige Sider af den klassiske
Oldtid var den egentlige Bærer af den filologiske
Videnskab ved Universitetet, vakte han allerede ved
sine første videnskabelige Arbeider almindelig
Opmærksomhed i den filologiske Verden. Det var
navnlig Studiet af Cicero, han beskjeftigede sig
med; at mærke er især hans Udgave af Ciceros
Skrift „De finibus“ (1839; 3die Udgave 1876),
af stor Betydning saavel i grammatisk som
kritisk Henseende. I en Række Afhandlinger
behandlede han desuden den historiske Side af
Oldtidsvidenskaben. 1841 udgav han „Latinsk
Sproglære til Skolebrug“ og 1846 „Græsk
Ordføiningslære“, to Lærebøger, der har oplevet mange
Oplag, er blevne brugte ved Skolerne i Danmark
og Norge i en Række af Aar og er oversatte til
flere fremmede Sprog. 1848 kom Madvig ind
paa den politiske Bane, som for en Tid bragte
ham til at lade sit filologiske Forfatterskab hvile.
I Anledning af Reskriptet af 28de Januar med
dets Løfte om en friere Helstatsforfatning tog han
for første Gang Ordet som Politiker og gjorde
Indsigelse mod, at Hertugdømmerne i de nye
fælles Stænder stilledes lige med Kongeriget trods
dettes langt større Folkemængde. I Oktbr. s. A.
blev han Medlem af den grundlovgivende
Forsamling og fik en Maaned efter Sæde i det nye
Ministerium som Kirke- og Undervisningsminister,
hvilken Post han indehavde til Decbr. 1851, da
han indtraadte igjen i sine tidligere Embeder som
Professor og Undervisningsinspektør. 1849
indvalgtes ham i Folkethinget, var 1852—53 dettes
Præsident og hMe det sidstnævnte Aar til de 45, som
stemte mod Arvefølgeloven. Kort efter valgtes han
til Medlem af Landsthinget, hvor han indtil 1874
havde Sæde som en af det nationalliberale Partis
Førere, naar undtages Sessionen 1854—55, da han
nedlagde sit Mandat, samtidig med at han afslog
Udnævnelsen til Medlem af det foreløbige Rigsraad.
Efterat Fællesforfatningen 2den Oktbr. 1855 var
given, valgtes han til Medlem af Rigsraadet og

Maffei

udnævntes til dettes Præsident, hvilken Stilling
han siden indehavde i alle dets Samlinger indtil
1863. Af det senere Rigsraads Landsthing
1864—66 var han ogsaa Medlem, saavelsom af de to
store Kirkekommissioner 1859 og 1868. Som
politisk Forfatter optraadte han flere Gange,
saaledes 1864 med Skriftet „Den nationale Politik
og det danske Monarki“, hvori han udviklede, at
Danmarks Ulykke beroede paa, at det ikke tidlig
og stærkt nok havde agtet de nationale Hensyn.
Af hans senere filologiske Verker kan mærkes
„Emendationes Livianae“ (1860; 2den Udg. 1876)
og den derpaa grundede, i Forening med Ussing
besørgede nye Udgave af Livius (4 Bd., 1861—66;
2den Udg. 1872). En Del mindre Afhandlinger
af sproglig og historisk Indhold er udgivne i
„Opuscula academica“ (2 Bd., 1834—42) og
.Mindre filologiske Skrifter" (1875); særlig af kritisk
Indhold er hans Adversaria critica ad scriptores
Graecos et Latinos
(2 Bd., 1871—73). Madvigs
Embedsjubilæum feiredes 1879 med megen
Høitidelighed. Kort derefter fratraadte han som
Professor, men fortsætter med usvækket Kraft sin
videnskabelige Forfattervirksomhed. Hans seneste Skrift
er „Den romerske Stats Forfatning og
Forvaltning“ (2 Bd., 1881—82), samtidig udkommen i
tysk Bearbeidelse.

Maerlant (udt. Marlant), Jakob, den
betydeligste nederlandske Digter i det 13de Aarh., var
af Fødsel Flamlænder, men levede i længere Tid
i Holland; han døde ca. 1300 i Damm ved Brügge.
Han besad en for den Tid overordentlig stor
Lærdom. Hans tidligste Digte, den kun i Brudstykker
opbevarede „Trojanske Krig“ og det 1246 forfattede
„Alexander“, hører endnu med Hensyn til Stoffet
til den ridderlige Epik, men udmærker sig ved, at
det didaktiske Element er fremherskende. Senere
vendte han sig dog ganske fra deslige Emner og
tog til digterisk Behandling kun historisk troværdige,
bibelske, virkelige eller verdslige Beretninger samt
rent didaktiske Emner. Det store Bifald, som denne
poetiske Retning fandt hos Samtiden, bidrog meget
til den allerede hendøende ridderlige Sagndigtnings
fuldstændige Undergang. Til hans Digte fra denne
anden Periode hører „Den hellige Franciskus’s
Levnet“, „Heimelijkheid der heimelijkheiden“ og
forskjellige strofiske, tildels religiøse Digte.
Endvidere udgav Maerlant et Digt i 19 Strofer,
hvori han stillede Opraab om at hindre
Saracenernes Fremgang i det hellige Land. 1283 begyndte
han paa sit omfangsrigeste Verk, „Spieghel
historiael“
, en rimet Verdenskrønike, men hvoraf intet
Haandskrift er fuldstændigt.

Maffei, Francesco Scipione, Marchese, italiensk
Digter og Arkæolog, f. 1675, d. 1755, gik 1698 til
Rom, hvor han viede sig til Poesien og blev optagen
i „Arkadiernes Akademi“. Senere gik han i
Krigstjeneste, deltog under den spanske Arveføgekrig i
flere Felttog i Italien og Tyskland og var 1704
med i Slaget ved Höchstädt. Imidlertid vendte
han snart tilbage til Rom, hvor han 1710 udgav
en Undersøgelse over de Gamles Skikke ved
Tvistigheder mellem Privatpersoner. Sammen med
Apostolo Zena og Valisnieri begyndte han at
udgive et literært-kritisk Tidsskrift. Samtidig
henvendte han ogsaa sin Opmærksomhed paa Theatret
og skrev Tragedien „Merope“ (1714), som vandt stort
Bifald. Ogsaa hans Lystspil „La ceremonia“ gjorde


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free