Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maffei, Francesco Scipione, Marchese - Maffei, Giovanni Pietro - Magalhaes, Domingo José Gonçalves de - Magasin - Magasingevær, se Gevær - Magdala - Magdalena, se Maria Magdalena - Magdalenafloden, sp. Rio Magdalena. — Magdalena (Stat i Kolumbia) - Magdalenastiftelse, den norske - Magdeburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maffei
Lykke paa Scenen. I den Hensigt at vcrtke sine
Landsmcends Interesse for Studiet af det grcrfle
Sprog, indkaldte han dygtige Lcrrere i dette Fag,
hvilke han paa egen Bekostning underholdt i Verona.
Opdagelsen af nogle vigtige Haandskrifter i
Veronas Domkirke ledede ham til at studere
Diplomatiken og fremkaldte hans lærde Verk „Verona
illustrata“ (1731—32). Hans samlede Verker
udkom i Venedig i 18 Bd. 1790.
Maffei, Giovanni Pietro, italiensk Historiker,
f. 1535, d. 1603, gjorde sine Studier i Rom,
hvor han traadte i Forbindelse med Annibale Caro
og andre lærde Mænd. 1563 blev han Professor
i Veltalenhed i Genua og snart efter Republikens
Sekretær; allerede efter to Aars ForW vendte
han imidlertid tilbage til Rom og indtraadte i
lesuiterordenen. Han udgav 1570 en latinfl Over
scrttelse af Emanuel Acostas „Historia de las
Indias“, hvilken behagede Kardinal Henrik af
Portugal saa vel, at han kaldte Maffei til Lissabon
og overdrog ham at forfatte en Indiens Historie,
som udkom 1588. Hans latinske Skrifter udkom
samlede i 2 Bd. 1747.
Magalhaes, Domingo José Gonçalves de,
den mest fremragende nyere brasilianske Digter,
f. 1811, var 1836—38 Attaché ved det brasilianske
Gesandtskab i Paris og 1859—67 Gesandt i Wien.
Senere har han levet i Rio Janeiro. Det mest be<
rMte af hans Verker er „Mysterioso“, hvori han
ligesom i flere andre af sine Digte viser et Hang
til filosofiske Betragtninger. I den senere Tid ud>
gav han en Samling erotiske Digte under Titelen
„Urania“ (1862). Hans Tragedier „Antonio
José“ (1839) og „Olgiato“ (1842) er de første
as nogen brasiliansk Digter forfattede Sørgespil.
Swrst Berømmelse opnaaede han dog ved sit Epos
„A Confederaçao dos Tamoyos“ (1857), hvori
han besynger de endnu frie Indianerstammers
Kamp mod Portugiserne og Rio Janeiros Grund??
læggelse. Desuden har han skrevet en Oversigt
over Brasiliens Literaturhistorie m. fl. Skrifter.
Magasin, Forraadshus, Lokale, hvori forsljel>
lige Slags Gjenftande opbevares i Mrre Kvanti
teter til Salg eller senere Forbrug.
Magasingevær, se Gevær.
Magdala, Bjergfæstning i det Indre af
Abessinien, erobredes og ødelagdes 1868 af
Englænderne.
Magdalena, se Maria Magdalena.
Magdalenafloden, sp. Rio Magdalena,
Hovedfloden i Kolumbia i Sydamerika, udspringer
under 1° 30′ n. B. af en Indsjø i Cordilleras, lMer
mod Nordost og Nord og falder gjennem flere Arme
i det Karaibisse Hav [[*** Punktum mgl, trykkfeil? **]] Længden er ca. 200 Mil.
Blandt dens talrige Bifloder er kun den fra venstre
Side kommende Cauca (ca. 150 Mil) af Betyden
hed. — Magdalena er ogsaa Navn Paa en af
Staterne i Forbundsrepubliken Kolumbia; den ind
tager den nordligste Del af Republiken, begrændses
i Nord af Antillerhavet, i Øst af Venezuela og i
Best af den kolumbiske Stat Bolivar. St??rrelsen
er 1130 Kv.mil og Folkemengden ca. 100.000.
Landet bestaar vesentlig af Sletter, der for en stor
Del er dcrkkede af Urftov. Handel og Skibsfart er
de vigtigste Ncrringsveie; Hovedudfklrseisartiklerne
er Gultrce og andre Tresorter, Huder, samt Levnets
midler, serlig Mel. — Hovedstaden Sta. Marta,
har 3,500 Indb.
Magdalenastiftelse, den norske, oprettedes
1859 t Kristiania efter Initiativ af
Raadmand O. F. Ebbell. Dens Maal er llt optage
faldne Piger, som Msker at komme paa ret Vei,
og at uddanne dem til dygtige Tjenestepiger. Til
Opnaaelsen heraf forpligtes de til et toaarigt Op<
hold, hvorunder de ved Siden af moralsk
Paavirkning beskjeftiges med hensigtssvarende
Haandgjerning. Anstalten har sine Indtegter dels ved
Gaardsdrift, Fjøsstel og Vaskeri, dels ved Gaver,
navnlig fra Kristiania Sparebank. Den staar
under en Bestyrelse, som supplerer sig selv, og har
en Forstanderinde. Belægget har gjennemsnitlig
været 20. — Som naturligt har Anstalten virket
med forskjelligt Held, men i det hele til stor
Velsignelse; aarlig udgaar tidligere ulykkelige Kvinder
og bliver agtværdige Medlemmer af Samfundet.
Den hører derfor med som et vigtigt Led af
den indre Mission.
Magdeburg, Hovedstad i den preussiske
Provins Sachsen, ved Elben, med 123,000 Indb.,
er en af Preussens stærkeste og vigtigste
Fæstninger. Den har for det meste trange og krumme
Gader, men er i det hele vel bebygget; blandt
dens offentlige Pladse kan mærkes Domplatz og
Marktplatz, paa hvilken sidste den allerede i
Middelalderen reiste, 1859 restaurerede Statue af Otto
den store staar. Blandt Byens Bygninger kan
nævnes den fra Begyndelsen af det 13de Aarh.
stammende prægtige Domkirke, Raadhuset,
Militærlazaretet, Generalkommandoens Bygning,
Appellationsrettens Lokale, Regjeringsbygningen, det nye
Theater m. fl. Af høiere Undervisningsanstalter
har Magdeburg et Pedagogium, et Domgymnasium
med et værdifuldt Bibliothek, to Realskoler, en
Kunst- og Bygningsskole m. fl. Industri og
Handel er særdeles livlig. Der forarbeides Uld-,
Bomulds- og Silkevarer, Handsker, Baand, Læder,
Tobak, Roesukker, chemiske Præparater m. m.;
ogsaa Bryggerier, Eddikefabriker og Maskinfabriker
sindes. — Magdeburg nævnes allerede 805 som
Handelssted. Keiser Otto den første, hvis
Yndlingsopholdssted Byen var, anlagde her 937 et
Benediktinerkloster og forvandlede det 968 til et
Erkebispedømme, som af Pave Johan den trettende fik
Primatet i Tyskland og havde BisPedømmerne
Meissen, Merseburg, Naumburg, Brandenburg og
Havelberg under sig. Efter 1476 valgtes
Erkebiskoperne af det brandenburgske eller sachsiske
Fyrstehus. Den allerede tidlig i Magdeburg oprettede
Domstol stod i Middelalderen i stor Anseelse, og den
Magdeburgske Ret vandt Gyldighed paa flere andre
Steder. Paa Reformationstiden sluttede Byen
sig snart til den nye Lære og blev efter at have
negtet at antage det bekjendte Interim erklæret i
Rigets Acht; som Følge heraf beleiredes den
1550—51 i over et Aar af Kurfyrst Moritz af
Sachsen, men behandledes efter Indtagelsen med
Skaansomhed. I Trediveaarskrigen blev
Magdeburg 1629 indesluttet af de Keiserlige i 28 Uger
og beleiredes 1631 igjen af Tilly. I Haab om
Undsetning satte Borgerne og en svag svensk
Besætning sig tappert til Modværge, men saa sig
tilsidst nødte til at underhandle med Fienden.
Stolende paa et nærforestaaende Forlig og trætte
af den lange Vaabentjeneste forlod de tildels sine
Poster, og saaledes blev Byen i Mai 1631
stormet af Tillys Tropper. En tre Dages Plyndring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
