- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
392

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magdeburg - Magdeburgske Halvkugler - Magellan, Fernando de, egentl. Magalhães - Magellanske Skyer ell. Kapskyerne - Magellansstrædet - Magelssen, Christen Daae - Magenta - Mager (Prester). — Magi. — Naturlig Magi. — Magisk. — Magiske Kvadrater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magdeburgsle Halvlugler

med Mord, Brand og allehaande skrækkelige
Scener paafulgte; over 30,000 Mennesker af alle
Aldere og begge Kjøn omkom. En heftig Storm
udbredte den antændte Ild over hele Byen, saa
at kun et Kloster (Unser Lieben Frauen) med sin
Kirke og ca. 130 for det meste smaa Huse undgik
Vdelaggelsen. 1632 blev Stedet forladt af de
Keiserlige og besattes nu af Svenskerne, men
beleiredes 1636 paany af Sachserne og de Keiserlige
og overgav sig ved Kapitulation, hvorpaa 1638
Hertug August af Sachsen tog Erkestiftet i Besid
delse. Ved den vestfalske Fred kom Erkestiftet 1648
som verdsligt Hertugdømme til Huset Branden
burg i Erstatning for Pommern og har senere
HM til Preussen, undtagen fra 1807—13,
da det var indlemmet i Kongeriget Vestfalen. I
Preussens Krig med Frankrige 1806 var Magde
burg en af de Festninger, som uden Modstand
blev overgivne til Fienden. Byen holdt sig 1813
og 1814 mod det Taueuzienske Korps, som
indesluttede den, indtil den 1814 ved Pariserfreden
gaves Preussen tilbage.

Magdeburgske Halvkugler. Naar to hule
Halvkugler af Metal, hvis Rande passer lufttæt til
hinanden, sættes sammen, og Luften i dem derpaa
udpumpes med en almindelig Luftpumpe, vil den
udvendige Lufts Tryk Presse dem sammen, saa at
der udfordres en betydelig Kraft for at faa dem
fra hinanden. Et Par saadanne Halvkugler paa
2 Fods Tvermaal, hvilke Opfinderen af
Experimentet, Otto von Guericke, i Aaret 1650 foreviste
i Magdeburg, lod sig ikke stille ad, uagtet 15 Heste
trak i hver af dem.

Magellan, Fernando de, egentl. Magalhães,
berømt Sjøfarende, f. ca. 1470, var Portugiser af
Fødsel og tjente under Albuquerque 5 Aar i Indien.
1517 begav han sig til Spanien, hvorhen hans
Landsmand, Ruy Falero, der var vel bevandret i
Astronomi og Geografi, ledsagede ham. Begge
fattede den dristige Plan at begive sig ud paa
en Sjøreise for at søge en ny Vei til Moluk
kerne; de fik en god Modtagelse af Keiser Karl
den femte og understMedes af Biskopen af Bur
gos. 1519 afseilede Magellan med 5 Skibe og
236 Mand fra San-Lucar og kom i Begyndelsen
af 1520 til La-PlataflodenS Munding. Allerede
ved Kysten af Patagonien fik han et Mytteri
blllndt sine Folk at kjampe med, medeus han 31te
Mai—24de Aug. overvintrede i San-lulian-Bug??
ten. I Sluwingen af Oktober kom han til Ind
gangen af Magellansstradet. 27de Novbr. fik han
Vie paa det Stille Hav, som han fjsrst gav dette
Navn, fordi der i langere Tid var roligt og smukt
Veir. 6te Marts 1521 fik han Ladronerne i Sigte
og kom derpaa til St. Lazarus-Arkipelaget (de
senere saakaldte Filippiner). Paa en af Verne her
omvendte hau Kongen til Kristendommen, men
faldt kort efter i en Kamp med Fyrsten paa Øen
Matan 27de April 1521. Var han bleven ilive,
vilde han have været den første Jordomseiler; thi
det sidste af hans Skibe førtes af Sebastian del Cano
lykkelig til Indien og derfra tilbage til Spanien,
hvor det løb ind i St. Lucar 6te September 1522.

Magellanske Skyer ell. Kapskyerne, to
mærkelige Stjernetaager paa den sydlige Himmel,
som begge er synlige for det blotte Øie. De
adskiller sig fra de fleste øvrige Stjernetaager ved
sin store Udstrækning; gjennem stærke Kikkerter sees
de at vare sammensatte af en Mængde særskilte
Stjerner, Stjernegrupper og Stjernetaager.

Magellansstrædet kaldes efter dets Opdager
Strædet mellem Sydspidsen af det amerikanske
Fastland og den sydlig derfor liggende Øgruppe,
Ildlandet. Veien gjennem Magellansstradet er
betydelig kortere end den om Kap Horn, men
adskillig besværligere paa Grund af de heftige Storme
fra Vest, som næsten uafladelig blæser i Magellans
strædet. Først efter Dampskipsfartens Opkomst
om den kortere Vei igjen til almindelig Benyttelse;
men ogfaa Seilskibe kan nu ved Hjelp af et nMre
Kjendstab til Vinden, Str??mmen og Bankerne
komme forholdsvis let og sikkert igjennem.

Magelssen, Christen Daae, norsk Billedhugger,
f. 1841, var først Sjømand og arbeidede derpaa
flere Aar i et engelsk Atelier, hvor han udfMe
Forsiringsarbeider for Skibe. 1866 fik han et
Statsstipendium og gik til Kjøbenhavn for at tage
Undervisning hos Billedhugger Bissen. Her opholdt
han sig i 3 Aar og udfMe bl. a. en Statue
forestillende en „Sjømand, som gjenser sit Fædrelands
Kyst“. Derpaa bosatte han sig i Kristiania, hvor
han udførte „Hektors Afsked fra Andromakhe“ i
Basrelief. 1871 reiste han til Rom, og Storthinget
bevilgede ham de nødvendige Bidrag for at fuld
ende sine kunstneriske Studier. Han modellerede
der en „Bjørnejæger“, Statuette, hvoraf han senere
har udftrt en Gjentagelse. Af Magelssens øvrige
Arbeider maa nævnes hans kolossale Statue
„Meleager“, som 1878 var paa Pariserudstillingen,
samt et Antal Kopier efter Antiken og en Række
Portrætbyster, deriblandt af Ole Bull og nu sidst
(1882) as Kong Oskar den første.

Magenta (udt. Madsjenta), Landsby i
Norditalien, 5 Mil nordvest for Pavia, har ca. 6,000
Indb. Den er bekjendt ved det Slag, som stod
her 4de Juni 1859, og i hvilket de forbundne
Franskmænd og Piemontesere seirede totalt over
Østerrigerne. Mac Mahon, hvem Seiren
hovedsagelig skyldtes, blev til Belønning udnævnt til
Marskal og fik Titelen „Hertug af Magenta“ (se
Mac Mahon).

Mager (lat. magi), hos Mederne og Perserne
Benævnelse paa den arvelige Prestekaste, der
ligesom Leviterne hos Jøderne hørte til en bestemt
Stamme, var af medisk Herkomst. De var i
Enebesiddelse af videnskabelige Kundskaber og ud
fivede Gudstjenestens Seremonier; tillige
beskjeftigede de sig med at forudsige tilkommende Ting af
Drømme, af Stjernerne osv. I Tilslutning til
Magernes Virksomhed som Spaamand og
Tegnsudlæggere forstaar man ved Magi den
formentlige Kunst at forstaa sig paa skjulte Ting, saasom
Astrologi (s. d.), Fremmaning af de Døde og
Besværgelse af deres Sjele, Spaadom af Haandens
Linier, Kunsten at gjøre sig usynlig eller forandre
Skikkelse osv. Næsten hos alle Folkeslag, ikke blot
hos dem, der staar paa et lavt Trin i Kultur,
men ogsaa hos dannede og oplyste Nationer, findes
Spor af Troen paa magiske Kunster. I
Middelalderen sattes Magien endog i et formeligt System;
man skjelnede mellem en høiere og en lavere Magi,
ogsaa kaldt den hvide og den sorte (deraf „den sorte
Kunst“ og den ogsaa i de norske Sagn
omhandlede „Svartebok“). Af stor Indflydelse var Troen
paa Djævelen og de ham undergivne Aander.
Den vigtigste og sørgeligste Følge af hele denne



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free